Skabt med hjælp fra Midjourney
Jeg har lyst til at citere to kloge chefredaktører. Danske Lea Korsgaard fra Zetland og amerikanske Emma Tucker fra Wall Street Journal.
Uafhængigt af hinanden, har de i denne uge givet et nogenlunde enslydende bud på, hvordan medierne klarer sig igennem de enorme forandringer, som sker lige nu.
Stop med at pive over eksistensen af big tech, og tag mediernes skæbne i egen hånd, lyder min korte opsummering af deres argumenter.
Hvis der skal sættes lidt mere kød på, foreslår Emma Tucker, at medierne bør fremhæve deres unikke journalistiske kvaliteter, og fokusere på alt det, der adskiller medierne fra maskinproduceret indhold.
Hun mener også, at medierne bør arbejde hårdt på at opbygge og vedligeholde gode relationer til deres brugere fremfor at spilde kræfterne på at få de store tech-virksomheder til at ændre sig.
Lea Korsgaard er, så vidt jeg fornemmer, helt i synk med Tucker.
I et Linkedin-opslag problematiserer hun, at medierne er mopsede over den uendelighed af udfordringer og problemer, de store platforme har skabt. I stedet er det nu, at medierne skal træde i karakter og tage deres eget, helt centrale ansvar for at nyhedernes økosystem fungerer, på sig.
De to chefredaktører foregiver ikke, at det er en let opgave. Men det er en væsentlig pointe, at ingen branche i længden kan overleve på medlidenhed eller politisk hjælp til at presse dem, der disrupter dem.
Emma Tucker optegner et skrækscenarium, hvor medierne ikke i tide er kommet ind i den kamp, som hun betegner som seismisk, og derfor ender som den tyske bilindustri, der pludselig var bagud på point til elbiler fra andre fabrikker.
Lige nu er vi ikke der, siger hun. Men hvis vi fortsætter med at gøre, som vi plejer, vågner vi en dag og ser, at hele vores (forretnings)model er forsvundet.
Jeg hælder også til, at medierne skal stoppe med at agere som landbruget, der set ude fra, mere ligner en lobbyorganisation end nogen, der skaber et nødvendigt produkt.
Men sagen er, at medier og landbrug indiskutabelt har produkter, som samfundet ikke kan undvære, og derfor skal der sikres brugbare og fair rammer for, at de kan eksistere.
Skåret ind til benet er sande nyheder og sunde fødevarer et politisk spørgsmål. Derfor skal politikerne holde big tech i kort snor og forhindre dem i at misbruge deres stormagter. Ikke for mediernes skyld, men for samfundets skyld.
Omvendt er det ikke muligt at hjælpe medier, der ikke vil hjælpe sig selv. Uanset hvor meget støtte, regulering eller trøst og velmenende ord, der strøes på mediernes vej, kan de kun overleve, hvis de har et stærkt, nødvendigt og ikke mindst nutidigt produkt.
Tucker og Korsgaard har derfor en ret i, at mediernes kamp for en fremtid starte hos dem selv.
Man kan for eksempel stille sig selv det ubehagelige spørgsmål:
Hvem ville savne dit medie, hvis det døde?
Svaret kan du finde i mit nyhedsbrev fra september 2023.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
Afdøde politikere, der pludselig genopstår på video for at lovprise nulevende politiske kandidater, eller telefonopkald fra stemmer, der lyder som eksisterende politikere, men som reelt er AI-skabte stemme kloner.
AI har for alvor indtaget valgkampen i verdens største demokrati, hvor tæt på en milliard mennesker i øjeblikket har mulighed for at afgøre, hvem der skal have de 543 pladser i parlamentet.
I et land med 22 forskellige officielle sprog og over 1000 dialekter, er det dog svært for politikerne at nå ud til alle med almindelige traditionelle kampagnemetoder.
Med AI og deep fake-teknologi, er det derimod en smal sag at personalisere sine budskaber, så de passer til enhver. Derfor er der nu politiske kandidater, der skaber stemmekloner af sig selv for at ringe vælgerne op og besnakke dem med politiske budskaber og løfter.
Ifølge Wired er det allerede sket mere end 50 millioner gange før valget overhovedet kom i gang.
Endnu mere kreative er politikere, der skabe avatars af sig selv til video. Også disse kan personalisere deres budskaber og sprog, så de kan nå bredt ud.
Prisen for AI-kreativitet går dog til kandidaten Y. S. Jagan Mohan Reddy, som ifølge Wired, har lavet en avatar af sin afdøde og populære politikerfar, som anbefaler alle at stemme på sønnike.
Det amerikanske medie VOX står som noget helt særligt i klassen af yngre digitale medier. VOX er mediet, som for ti år siden udviklede den særlige explainer-journalistik, som siden bredte sig til resten af verdens medier.
Men i de senere år, har det været svære tider for VOX, og ligesom mange andre medier, der hovedsageligt har satset på annoncer, er VOX også endt med fyringer og radikale omlægninger af indhold og forretningsmodel.
Seneste nye fra VOX er en relancering i forbindelse med deres 10-års fødselsdag.
Den fejres med tre nye initiativer, der alle har mennesker i centrum:
- Et nyt medlemsprogram, der giver medlemmerne en stribe muligheder for at komme tættere på menneskerne bag VOX. Det kan være i form af Q&A med journalisterne, chats og andre former for behind-the-scenes-oplevelser.
- En stribe nye nyhedsbreve, som alle har det tilfælles, at de har en af redaktionens menneskelige profiler i centrum og som afsender.
- To nye podcast – naturligvis også med mennesker i centrum. sådan er podcast jo
For to uger siden blokerede Israel tv-stationen Al Jazeeras muligheder for at broadcaste i Israel og nu går de også til angreb på det internationale nyhedsbureau AP, der som et af de absolut få medier, er tilstede i Gaza.
AP har leveret billeder fra Gaza til Al Jazeera, og derfor anvender Israel nu den samme nye lov, som har sat Al Jazeera ud af spillet mod AP.
Det betyder blandt andet, at sendeudstyr er blevet beslaglagt fra AP. Udstyret blev dog leveret tilbage efter en dag, men det ændrer ikke på, at beslaglægggelsen er et meget kontant brud på pressefriheden.
Den israelske oppositionsleder Yair Lapid kalder det “en vanvittig handling,” og AP selv “fordømmer beslaglæggelsen på det kraftigste”.
Omvendt hævder Israel, at APs live feed fra Gaza bringer Israelske soldater i fare. Det afvises dog af AP, som oplyser, at der ikke er andet end røgsøjler på billederne.
Et nyt studiet fra AI-firmaet Anthropic viser, at deres største sprogmodel, Claude 3 Opus, har en overtalelsesevne på niveau med mennesker.
Det skriver Kasper Astrup Saugmann i et blogindlæg på Linkedin efter han har læst det omfattende studie.
3832 deltagere blev præsenteret for tilfældige udsagn og vurderede dem før og efter at have læst argumenter, der var enten AI-genererede eller skrevet af mennesker.
Resultaterne viste, at AI-argumenterne kunne ændre deltagernes mening lige så effektivt som de menneskeskabte argumenter.
Fire minutter med Steffen Groth
Gretelise Holm sendte i sidste uge stafetten til Steffen Groth med disse ord:
Jeg vil gerne give stafetten videre til Steffen Groth fra POV International, fordi han er en af de journalister, som holder de klassiske journalistiske dyder i hævd i den ny tids medier
Steffen Groth er freelancer, primært med bidrag til Information, Politiken og POV. Desuden underviser han på Niels Brock.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg skriver primært opinionsstof. Og der havner man ind imellem i nogle ophedede kampzoner, når debatterne forplanter sig til de sociale medier, hvor de verbale kugler fyger om ørerne på en. Senest skete det for mig i forbindelse med Socialdemokratiets tredje erkendelse på det udlændingepolitiske område om påstået samfundsundergravende infiltration. En så eksplosiv debat kan godt komme til at fylde virkelig meget – også i min lille livsverden.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg synes, podcastmediets vildtvoksende knopskydning giver håb. Dels er det forunderligt med de mangfoldige verdener af lyd, der er tilgængelige, når som helst og hvor som helst, i løb, i spring eller liggende. Og dels er det nærmest en slags genfødsel eller genopstandelse af et ældgammelt medie, radioen. Genopstandelser giver håb.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Jeg opfatter #Metoo og tilgrænsende områder som minefelter i mere end en forstand. Der er et frigørende forandringspotentiale i journalistik på det felt, men det er også en utrolig vanskelig og potentielt fatal balancegang.
Jeg synes, gerne selvdisciplinen må være endnu større i den type personrettede historier, som til dels bygger på anekdotisk stof og hvor karaktermordet ligger snublende nær.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Min far var jurist. Han kunne finde på at sidde og rette i dagens avis med en kuglepen og sætte plusser og minusser. Jeg er meget fascineret af juraens sproglige præcision. Men samtidig kan den juridiske sprogbrug selvfølgelig blive så knastør og omstændelig, at det ikke er foreneligt med journalistik. Måske skal journalistikken stå i højspændingsfeltet mellem juraens akkuratesse og poesiens sanselighed.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil gerne give stafetten videre til Søren K. Villemoes fra Weekendavisen, fordi han har en meget skarp pen, der indimellem kan være nærmest scherfigsk i sin satire, og fordi han formår at veksle mellem passioneret debataktivitet og journalistik, og skaber lige dele begejstring og kontrovers med begge dele.