Connect with us

4 minutter med X

Fire minutter med Steffen Groth

“Måske skal journalistikken stå i højspændingsfeltet mellem juraens akkuratesse og poesiens sanselighed.”

Udgivet

den

Fire minutter med Steffen Groth

Gretelise Holm sendte i sidste uge stafetten til Steffen Groth med disse ord:

Jeg vil gerne give stafetten videre til Steffen Groth fra POV International, fordi han er en af de journalister, som holder de klassiske journalistiske dyder i hævd i den ny tids medier

Steffen Groth er freelancer, primært med bidrag til Information, Politiken og POV. Desuden underviser han på Niels Brock.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Jeg skriver primært opinionsstof. Og der havner man ind imellem i nogle ophedede kampzoner, når debatterne forplanter sig til de sociale medier, hvor de verbale kugler fyger om ørerne på en. Senest skete det for mig i forbindelse med Socialdemokratiets tredje erkendelse på det udlændingepolitiske område om påstået samfundsundergravende infiltration. En så eksplosiv debat kan godt komme til at fylde virkelig meget – også i min lille livsverden.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jeg synes, podcastmediets vildtvoksende knopskydning giver håb. Dels er det forunderligt med de mangfoldige verdener af lyd, der er tilgængelige, når som helst og hvor som helst, i løb, i spring eller liggende. Og dels er det nærmest en slags genfødsel eller genopstandelse af et ældgammelt medie, radioen. Genopstandelser giver håb.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Jeg opfatter #Metoo og tilgrænsende områder som minefelter i mere end en forstand. Der er et frigørende forandringspotentiale i journalistik på det felt, men det er også en utrolig vanskelig og potentielt fatal balancegang.

Jeg synes, gerne selvdisciplinen må være endnu større i den type personrettede historier, som til dels bygger på anekdotisk stof og hvor karaktermordet ligger snublende nær.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Min far var jurist. Han kunne finde på at sidde og rette i dagens avis med en kuglepen og sætte plusser og minusser. Jeg er meget fascineret af juraens sproglige præcision. Men samtidig kan den juridiske sprogbrug selvfølgelig blive så knastør og omstændelig, at det ikke er foreneligt med journalistik. Måske skal journalistikken stå i højspændingsfeltet mellem juraens akkuratesse og poesiens sanselighed.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Jeg vil gerne give stafetten videre til Søren K. Villemoes fra Weekendavisen, fordi han har en meget skarp pen, der indimellem kan være nærmest scherfigsk i sin satire, og fordi han formår at veksle mellem passioneret debataktivitet og journalistik, og skaber lige dele begejstring og kontrovers med begge dele.

Læs også