Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Hvem skal redde JP/Pol?

Succes for britisk lokalmedie

Nyt mediehus indgår aftale med OpenAI

Apropos, så skærper Danske Medier AI-tonen

Fire minutter med Stine Carsten Kendal

Udgivet

den

Hvem skal redde JP/Pol?

Skabt med hjælp fra Midjourney

Der er koldt på toppen, især i Danmarks største private mediehus, hvor kolde kontanter, kolde skuldre og kolde afskedigelser fyger gennem luften. Skulle koncernen få lyst til en frisk start, så kommer her en gratis service til de headhuntere, der skal finde de folk, der kan hjælpe JP/Politikens Hus ind i fremtiden:

Jobopslag: Mediekoncern søger ny topledelse

Danmarks største privatejede mediekoncern fortjener Danmarks bedste topledelse. Derfor sætter vi nu holdet, der skal styre mediehuset sikkert ind i en udfordrende fremtid med AI, faldende annoncepriser, stigende læsertræthed og øget pres på demokrati og publicisme.

Det er underordnet, om du allerede er ansat i vores koncern eller kommer udefra, og tænker, at vi har brug for frisk luft. Alle er velkomne til at søge, hvis de kan svare ja til følgende udsagn:

  • Du personificerer moderne ledelsesidealer og praktiserer en lyttende og inkluderende ledelsesstil, så tillid og psykologisk tryghed forplanter sig i hele organisationen.
  • Du belønner mod og nytænkning og sikrer en diversitet i stab og tankesæt, der gør mediekoncernen i stand til at udvikle sig sammen med det samfund, vi servicerer.
  • Som leder er du bevidst om, at din opgave er at spille andre gode, og du står som person aldrig i vejen for, at problemer kan løses på en god måde.
  • Som menneske giver du mere end du tager, og inspirerer resten af organisationen til at gøre det samme.
  • Træffer du forkerte beslutninger, hvilket kan ske for enhver, erkender du dem, og overvejer om du er den bedste til at løse dem, eller om du måske er problemet.
  • Du får en central rolle i et mediehus, der dagligt stiller magthavere til ansvar. Derfor er du bevidst om, at du har et udvidet ansvar for at stå til rådighed for medierne, og for aldrig at underløbe husets troværdighed.
  • Du besidder en høj personlig integritet, og vil altid arbejde helhjertet og uselvisk for de mål, der tjener vores mediehus.
  • Du sætter en ære i at følge regler, der er skabt for at begrænse din store magt.

Det var lidt om de personlige kvaliteter, som vi anser som essentielle i et moderne mediehus. I vores organisation er de særlige vigtige, da vi p.t. har en konstruktion, der de facto gør topledelsen nærmest ukrænkelig. 

Du må meget gerne udtænke en moderne magtbalance med checks and balances og transparens.

Vi forventer også, at du enten har solidt branchekendskab eller hurtigt kan tilegne dig det:

  • Mediebranchen er under konstant forandring, og du er derfor ikke optaget af nostalgiske drømme om høje oplag for papiraviser. Derimod er du skarp på den publicistiske kerneværdi, som vi skaber, og du er stærkt optaget af, hvordan den til enhver tid kan formateres til nutiden uanset om samtiden er påvirket af nye kulturer, teknologier eller andre strukturelle spilleregler.
  • Du har ikke en færdigstøbt analyse og strategi for, hvordan mediehuset skal håndtere de dilemmaer AI-æraen skaber for forretningsmodel og publicisme, men du er rigtigt godt inde i substansen og lytter nysgerrigt, fordomsfrit og åbent til alle, der kan bidrage med viden om omstillingen.
  • Du er i stand til med sikker hånd at vurdere, prioritere og udvælge strategiske skridt, der aktivt styrker vores publicistiske mission.

Vi har brug for flere personer med disse kompetencer i toppen af vores mediehus. 

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingerne. 

Send din motiverede ansøgning snarest, da det haster med at få styr på topledelsen.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan


Succes for britisk lokalmedie

Mill Media begyndte som et lille en-mandsprojekt i Manchester i 2020, men allerede nu har det udviklet sig til en inspirerende case for iværksætteri, for lokal journalistik og for betalingsvilje.

I dag udkommer The Mill i fire byer og har tilsammen 100.000 abonnenter, hvoraf 7.000 betaler. 

Det gør Mill Media til en bæredygtig forretning.

Ifølge stifteren Joshi Hermann er forklaringen på den gode udvikling: Kvalitet over kvantitet, et personligt touch samt lyst og vilje til at samarbejde med diverse aktører.

Læs The Fixs interview med Joshi Hermann


Nyt mediehus indgår aftale med OpenAI

OpenAI, virksomheden bag ChatGPT, fortsætter med at udvide deres samarbejde med mediebranchen. I sidste uge blev Financial Times tilføjet til listen af partnere, der allerede omfatter tyske Axel Springer, franske Le Monde og spanske Prisa. 

Nu melder Axios, at amerikanske Dotdash Meredith også er indgået i partnerskab med OpenAI.

Aftalen med Dotdash Meredith, der udgiver 40 forskellige titler, er interessant fordi det er det første af partnermedierne, som især lever af søgetrafik.

Netop søgetrafik forventes at blive hårdt udfordret, når flere og flere brugere vil søge oplysninger via AI i stedet for at google på den klassiske måde, som ofte ender med at skabe trafik til et medie.

Aftalen mellem Meredith Dotdash og OpenAI skal angiveligt eksponere mediehuset på ChatGPT og give dem søgetrafik.

Om der også er penge over bordet, fremgår ikke af artiklen fra Axios.

Som en sidebemærkning, kører der i øjeblikket rygter om at OpenAI er på vej med en decideret søgemaskine, der vil konkurrere direkte med Google.


Apropos, så skærper Danske Medier AI-tonen

Jeg skrev i sidste uge om det dilemma, mediehuse verden over står med i øjeblikket. Skal man sagsøge techgiganterne for tyveri af mediernes ophavsret eller skal man bruge sin ophavsret til at indgå partnerskaber med for eksempel OpenAI.

Nu skriver Christina Blaagaard, formand for Danske Medier og administrerende direktør i Teknologiens Mediehus, at hun entydigt stiller sig på den side, som medier, der sagsøger OpenAI, står på.

Det skyldes tre forhold:

  1. Det kan afprøve de juridiske rettigheder og får trukket nogle streger i sandet, som medier og politikere kan navigere efter.
  2. Det den mest transparente tilgang. De aftaler, der frivilligt er indgået med techgiganterne er ikke transparente.
  3. Individuelle aftaler risikerer at udhule et bredt mediebillede som det, vi har i Danmark. Aftalerne er indtil nu alene blevet lavet med de allerstørste internationale mediespillere.

I Blaagaards velargumenterede debatindlæg kan man få det indtryk, at jeg i mit nyhedsbrev argumenterede for, at medier skulle opgive deres ophavsret. Sådan er det ikke. Jeg skitserede, at de kunne vælge mellem at bruge deres ophavsret som brændstof til sagsanlæg eller til partnerskaber. 


Fire minutter med Stine Carsten Kendal

Foto: Sigrid Nygaard

Stine Carsten Kendal er administrerende direktør for Dagbladet Information og bestyrelsesmedlem hos Ritzau, Danske Medier og DMJX.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Mit held er at arbejde på en avis, der har været overlevelsestruet i 80 år. Derfor er det ikke så skræmmende, at kvalitetsjournalistik nu er udfordret på distribution og betaling, og at det er mit job at fremtidssikre den. Informations journalistik udkommer p.t. i klassisk avis, e-avis, online, i nyhedsbreve, ny app, oplæst og som podcast, men hvad er det næste? 

Og hvornår bliver det for dyrt at distribuere en papiravis til hverdag? Det optager ikke bare mig, men mange i huset. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

De unge og de gamle giver mig håb. Begge grupper har lyst til at betale for journalistik, når de bliver spurgt. Og de gamle gør det også i stor stil. 

Min egen generation midt-i-mellem kan jeg godt blive lidt træt af. Vi tror, at alting skal være gratis, og at samfundsforandringer kommer af sig selv. Vi har i alt for mange år ladet stå til, ikke gjort nok for klima, for ligestilling eller for at skabe mere lighed. Heller ikke i mediebranchen. Det gør de unge. Og de gamle betaler i det mindste. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi skal lytte mere til dem, vi skal hjælpe med journalistik. Hvad har de brug for, for at forandre verden? Vi skal også lytte mere til dem, der kommer ind i branchen, og til dem, der aldrig fik en plads. Det gælder kvinder, der har forladt især nyhedsjournalistikken hurtigt gennem årene, og danskere med minoritetsbaggrund, der ikke rigtigt kan se, at medier er for dem. Det er vi som branche først lige begyndt på. For eksempel har de tre journalistuddannelser lige undersøgt optaget af unge med minoritetsbaggrund. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan lære noget helt klassisk om målgrupper, om produktudvikling, om ledelse og organisation. Vi er ikke så forskellige fra andre fabrikker, der skal udvikle og sælge et produkt til nogen, der skal kunne bruge det til noget. Andre brancher har også meningsfulde opgaver, som mennesker går højt op i at løse. Og det er ikke helt nyt, at man ikke alene kan kræve tålelige forhold på arbejde, men også at der er plads til at være sig selv og at være gode sammen. Det har andre arbejdet med før os. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Gretelise Holm, der har været næsten alt i mediebranchen, og hvis kronik om, at mænd ikke kan diskvalificere sig fra mediebranchen, er en klassiker.


Læs også