Connect with us

Medietrends nyhedsbreve

Be human – it’s smart business

– Websummit
– Fire minutter med Ida Ebbensgaard

Udgivet

den

Be human – it’s smart business

God fredag,

Allerførst en undskyldning for at nyhedsbrevet først kommer i dag, men skulle jo lige afslutte Websummit først…

Her er hvad jeg blandt andet tager med hjem:

Tre en halv dag på verdens største techkonference har givet mig fornyet tro på mennesket. 

Mennesket er ganske enkelt en god opfindelse. Eller en attraktiv forretning, hvis man tager de kommercielle briller på, som er en del af det faste udstyr for de fleste af de godt 70.000 deltagere på årets Websummit.

Med en mangfoldig blanding af mennesker og ideer fra hele 153 nationer, er Websummit som en levende petri-skål, hvor man kan studere nye strømninger og perspektiver.

Det er dog sjældent, at der dukker superoriginale ideer frem, men til gengæld har konferencen en evne til at give de ægte bæredygtige ideer flyvehøjde. For år tilbage var kunstig intelligens, tendensen, der vakte opsigt. Nu er AI en realitet. 

I denne uge var det menneskelige værdi og intelligens, der blev vendt og drejet som var det et nyt fænomen.

Diskussionen er god og viser, at vi allerede nu, hvor der er gået mindre end et år siden ChatGPT med sin lette tilgængelighed kickstartede AI-revolutionen, har nået en modenhed, hvor vi ikke længere ser mennesket og maskinen som hinandens modsætninger, men derimod som hinandens forudsætninger.

Jeg har allerede for mange måneder siden delt, hvordan jeg igen og igen oplever, at de dygtigste mennesker på mine AI-workshops er dem, der opnår de største gevinster, når de lader AI give turbo til deres faglighed.

Den lommeanalyse fik jeg bekræftet igen og igen på mange af de events, jeg har deltaget i de seneste dage.

AI er blot et værktøj, og der skal et menneske til at instruere det. Når det første resultat lander, skal der et menneske til at vurdere resultatet og formentlig justere opgaven. Så kommer der formentlig en bedre løsning på bordet, takket være mennesket. Og til sidst skal der også et menneske til at godkende det færdige resultat.

Eller der skal et menneske til at arbejde videre efter at AI har leveret 70 procent af arbejdet.

Vi snakker om human-in-the-loop, men det begreb har ofte en karakter af en sikkerhedsmekanisme for at undgå fejl. Det perspektivrige potentiale er at betragte mennesket, som vitaminet til den kunstige intelligens.

Kunstig intelligens er faktisk afhængig af mennesker for at levere imponerende resultater.

Mennesker med høj faglighed og kreativitet, vel at mærke.

Naturligvis er der helt simple opgaver, der kan automatiseres og outsources til AI, men de vigtige kerneopgaver for langt de fleste virksomheder og organisationer har en karakter, hvor det kompetente fagmenneske er en nødvendig del af ligningen.

Mennesker + AI skaber konkurrencekraft, hvorimod AI uden mennesker reducerer brands til ligegyldige størrelser, der aldrig er bedre end dagsformen hos ChatGPT, som alle konkurrenterne også kan købe sig til.

Som en oplægsholder udtrykte det; ”Dem som bare klistrer deres logo på ChatGPT, dør”.

På websummit stødte jeg også på en liste over de mest efterspurgte kompetencer hos medarbejdere i år 2025. Det er naturligvis (kvalificeret) gætværk, men de ti mest efterspurgte kompetencer er fuldstændig domineret af menneskelige kompetencer og ikke tekniske kompetencer.

De tæller blandt andre: Analytisk tænkning, kreativitet, fleksibilitet, fornuft, originalitet, initiativstyrke og lederskab og social indflydelse.

Kort sagt nogle af de elementer, som er med til at skabe emotionel intelligens. Objektivt set en modsætning til kunstig intelligens, men reelt to intelligenser, der befrugter hinanden. 

Jeg hørte for eksempel en forfatter omtale AI som sin motiverende og inspirerende muse.

Hvordan skal AI så integreres i vores dagligdag? 

Tja, hvis du spørger mig, så skal AI smeltes ind overalt. Både i opgaver, hvor det giver god og umiddelbar mening, men også i alle de situationer, hvor det dybest set er for dumt at bruge AI, eller hvor resultaterne er for sølle. 

AI er en ekstrem udviklende teknologi og for at få det bedst tænkelige nativeforhold til den, skal vi både møde succeserne og fiaskoerne. Det er der, vi lærer.

Oppe på en lidt større klinge, gælder det om at se AI som et værktøj, der skal have topprioritet, hvis det skønnes at kunne hjælpe med de centrale opgaver, der i forvejen er vigtige. 

Man kan godt vælge at spilde sin tid med økonomiske vurderinger og snak om ROI (return on investment), men reelt har man ikke noget valg, hvis det er et faktum, at AI kan forbedre ens kerneprodukter eller opgaver.

AI-strategi er reelt ikke mere hokus pokus end en generel strategi. AI er bare et værktøj og et middel, der skal overvejes i alle led i den strategi, der i forvejen måtte eksistere.

Et af de sidste inputs fra Websummit var en reference til en undersøgelse, der viste, at hands-on kendskab til ChatGPT var omvendt proportional med ens placering i hierarkiet. 

Altså jo mere magt man har, jo mindre ved man om det vigtigste og måske mest omstyrtende fænomen i flere årtier.

Jeg håber og tror ikke, at den undersøgelse har indeholdt danske (chef)respondenter.


Fortsat god fredag og weekend lige om lidt

Jan


Fire minutter med Ida Ebbensgaard

Foto: Nicolai Oreskov Westh

Tom Bue sendte i sidste uge stafetten videre til Ida Ebbensgaard med disse ord:

Ida Ebbensgaard, som i øjeblikket udforsker AI’s indvirkning på fremtidens journalistik og som jeg har haft gode snakke med om dette.

Ida Ebbensgaard er fellow i kunstig intelligens og journalistik, SDU.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er overbevist om, at fremtiden for journalistikken ligger i samarbejdet mellem mennesker og kunstig intelligens – ikke i enten-eller Jeg tror også fuldt og fast på, at der bliver stort behov for troværdig journalistik i fremtiden, hvor alle kan generere tekst, billede, video og lyd med få klik. 

Det er nu, der skal fremtidssikres. Derfor undersøger jeg som fellow, hvordan man i praksis integrerer AI på redaktionerne. 

Så er jeg på vej med et nyhedsbrev: Tilmeld dig her. (Og LOV MIG, at du beholder dette nyhedsbrev også).

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Kasper Lindskow, Agnes Stenbom og Olle Zachrison – De er frontlinjen af Europa på AI i newsrooms. Fuldstændig geniale med klare etiske kompasser. Så dygtige, så generøse. 

Lene Heiselberg – Stjernedygtig forsker på SDU, der hele tiden siger det vigtigste: Hold fokus på audience, dine brugere. 

Ditte Elnif – formand for Cavlingkomiteen og kollega på SDU: Hun ser det nyeste og lærer det videre til næste kuld af journalister.

Jørn Broch fra JFM – frontløber, der integrerer AI på sine redaktioner uden frygt, med etik.

Last, not least: Altid klarsynede Jakob Nielsen fra Altinget. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Her er fem kerneopgaver foran os: 

  1. Stil din organisations “why” allerforrest. Det er nordstjernen for alt, du gør. 
  2. Få flere folk med teknisk kompetence ind på redaktionerne og uddan din eksisterende stab i AI. De vil føle, de får superkræfter.
  3. Sæt tydelige etiske rammer for brug af AI – og gå så i gang med at lege. Mærk åndssvage opgaver blive løst let, mærk nye muligheder opstå. 
  4. Forstå og inddrag dit publikum meget bedre, hav mindre fokus på volumen. 
  5. Få styr på data – fx arkivet

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi journalister har helt styr på vores egen faglighed, journalistikken. Super! Men det er ikke længere nok.

Hvis vi skal beholde vores relevans, skal vi udvikle os på en ny måde. Det kræver helt andre kompetencer i vores newsrooms: Udviklere, visuelle kræfter, dataeksperter, måske endda (nu bliver det vildt) sociologer. 

Jeg synes, at det er tankevækkende, at nogle af dem, jeg ser rykke mest, ikke er journalister, men kommer med andre baggrunde. 

Tværfaglighed er helt normalt i andre brancher, men vi er sgu lidt bagud i journalistik. Det duer ikke længere. Vi har misset store muligheder før. Lad det ikke ske igen. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal selvfølgelig være Kasper Lindskow, udviklingschef på Ekstra Bladet.


Jeg elsker fysiske og engagerende installationer, som denne, hvor folk på Websummit kunne stemme med små klistermærker.

Mængden af gule prikker på MEDIA er tankevækkende.


Læs også