Alexander Holm sendte i sidste uge stafetten videre til Lars Dahlager med disse ord:
Jeg vil gerne give stafetten videre til Lars Dahlager fra Politiken, fordi han har gjort et bragende smukt stykke arbejde med at sætte fokus på vores døende danske hav. Det er ekstremt vigtigt, for vi har ikke længere tid til at lægge fingrene imellem, når vi udpeger de presfaktorer, der slår havet ihjel – nemlig landbrugets kvælstofudledninger og bundtrawlernes hærværk på havbunden. Havet er vores fælleseje, vi skal passe på det, og det synes jeg Lars’ artikler får os til.
Lars Dahlager er skrivende journalist på dagbladet Politikens indlandsredaktion, og har et relativt diffust arbejdsområde, der dækker snart sagt det hele, men med et særligt fokus på bæredygtighed og det nære.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg brugte en pæn del af 2023 fra vinter til sen sommer på at sætte fokus på problemerne med vores døende hav i serien ’Hvor blev fiskene af’, hvor jeg har forsøgt at få det helt ned på lystfisker/strandgæst-plan. Så man kan mærke det i maven.
Nu er jeg overgået til at skrive om andre emner, men har en kæmpe og voksende liste af uforløste ideer om havet og om klimaet, som jeg trækker bag mig som et tungt læs af dårlig samvittighed. Så hvad fylder? Alt det, jeg ved, jeg ikke når i år.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Den erfaring, vi har fået ved at begynde at måle nøje på, hvad læserne godt kan lide at læse af artikler, hvor længe de vil læse dem og hvad de vil trække pengepungen op af lommen og betale for.
Det viser sig på lykkeligste vis, at det er præcist de samme ting, som vi selv værdsætter: ret lange, grundige, gennemarbejdede, velillustrerede artikler.
Vi kan lægge ideen – som huserede i alt for mange år – om, at læsere helst vil have det hurtige, populistiske og korte, eftertrykkeligt i graven.
Det er der håb i.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Vi skal skabe et etisk kodeks, der er enormt enkelt: Hold op med at vildlede. Lad være med at putte med sandheden, når den ikke passer i vinklen. Lad være med at misrepræsentere, hvad folk står for eller har sagt. Lad være med at gøre folk bange for at få clicks.
Men fagligt står vi et godt sted, bedre end i mange år.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Måske kunne vi lade os inspirere af Elon Musk og hvordan Tesla hele tiden kigger på sine produkter og sine processer for at se: Hvad kan vi undvære? Hvilke to processer kan være én? Hvor få bevægelige dele kan vi klare os med?
Det gør vi ikke systematisk i min del af mediebranchen, og derfor ender arbejdsopgaverne og kompleksiteten med at stige eksponentielt, i takt med, at vi alle udkommer overalt hele tiden på ethvert tænkeligt format. At udkomme med en historie føles nogle gange som at bygge en brandbil fra bunden.
Vi skal også lære fra andre brancher, at en stor del af kampen om dagsordner og sandheder står på Twitter og Facebook, og det ikke nytter at gøre det til en eftertanke.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Ole Birk Olesen, Liberal Alliance-politiker, der er liberal ind til benet, men som er en interessant, nuanceret og moderne tænkende debattør, der ikke nem at sætte i kerneborgerlig bås. F.eks. når han kaster sig ind i natur- og rewilding-debatten eller kæmper for at sætte parkeringsafgiften – ikke ned – men op i København. (Ole Birk Olesen er uddannet journalist, har arbejdet på Ekstra Bladet, Berlingske og startet sit eget medie 180Grader)