Danske mediehuse lader døren stå åben for ChatGPT

Den korte version er, at der er styr på juraen, men ikke teknikken.

Derfor har techgiganter som for eksempel OpenAI, der står bag ChatGPT, fortsat tekniskmulighed for at datamine langt de fleste danske medier. 

Medierne har nemlig – over en bred kam – ikke indsat den blokering på deres hjemmeside, som OpenAI siden begyndelsen af måneden har givet dem mulighed for.

Det ville ellers betyde, at OpenAIs robot ville vende om i hoveddøren, hvis den kom forbi for at finde data, som den kunne træne sin algoritme på. 

Danske medier er dog ikke alene om at lade værdierne ligge frit fremme. Ifølge en opgørelse, som Insider offentliggør, har kun 70 ud af verdens 1.000 største sites indtil videre installeret den simple gå-væk besked. 

Blandt de 70 er dog store mediehuse som CNN, Bloomberg, Axios og New York Times.

At mange medier endnu ikke har indsat teksten User-agent: GPTBot
Disallow: / i deres robots.txt, betyder dog ikke, at OpenAI har ret til at suge data.

Langt de fleste danske medier, har nemlig indsat en bestemmelse i deres afsnit om ophavsret, som henviser til ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4, som tilsammen værner mod krænkelser fra dataminere.

Men reelt ville afvisningen være stærkere, hvis medierne brugte muligheden for teknisk blokering. 

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

🙏

Jan

PS: Hvor gad jeg godt have læst Anders Krab-Johansens svar på, om han ser samme perspektiver for Berlingske og Weekendavisen. Her sakset fra Journalisten efter Berlingske Media i går afslørede, at B.T. og Euroinvestor fremover skal dele chefredaktør: 

Kan du forstå, hvis man sidder udefra og tænker, at et medie om finansmarkederne og B.T. er en lidt besynderlig sammenkobling?

”Forretningsmodellen bag begge er fuldstændigt ens, ligesom forretningsmodellen bag Weekendavisen og Berlingske er, da de er abonnementsmedier. Så det er jo der, sammenfaldet er. Og hvis du tager Euroinvestor og B.T., er de også meget tabloide i deres form, så jeg kan se en rigtig, rigtig fin sammenhæng både økonomisk og strategisk, men også på indholdssiden.”

Masterclass: Sådan måler du dit nyhedsbrev

Du skal måle på de rigtige metrics, hvis du vil have det sande billede af dit nyhedsbrevs performance.

Men takket være stigende hensyn til privacy og GDPR bliver velkendte målepunkter mere og mere utroværdige. Og måske er det alligevel noget helt andet, du skal måle, hvis du vil vide om nyhedsbrevet har succes eller ej.

Onsdag den 6. september stiller vi skarpt på udfordringerne, når Filip Bisp 🦙fra Alpaco og Martin Madsen-Mygdal fra Populate gæster nyhedsbrevsnetværket Signup i en online masterclass.

⚖️ Hvordan måler vi bedst performance?
⚖️ Hvordan påvirker privacy, GDPR, Apple o.s.v. vores muligheder for at måle?
⚖️ Hvilke målepunkter giver det mest retvisende billede, og hvordan ser det ud i fremtiden?
⚖️ Hvordan optimerer vi vores e-mails i forhold til måling af performance?

Det bliver en tætpakket agenda, men der er naturligvis mulighed for at stille spørgsmål.

Jeg har drevet netværket Signup i to år for alle, der arbejder professionelt med nyhedsbreve. Du får nyhedsbreve om nyhedsbreve hver måned og adgang til 5-6 faglige masterclasses om året.

Du får desuden adgang til et voksende bibliotek med optagelser af 12 tidligere masterclasses.

Kom med i netværket og deltag i vores næste masterclass allerede på onsdag klokken 14. Kan du ikke live, får du optagelsen tilsendt efterfølgende.

Google lancerer vandmærke i kunstigt skabte billeder

Fake billeder af for eksempel Donald Trump, der anholdes, kan i fremtiden blive lettere at afsløre. 

Google har netop annonceret, at de er lykkedes med at skabe et slags vandmærke, som er usynligt for det menneskelige øje, men som er let at afsløre med det rigtige software.

Google siger til Axios, at vandmærket kaldet SynthID, er umuligt at fjerne uanset, hvad man gør ved billedet.

Plattenslagere, der ønsker at misinformere ved hjælp af fake billeder, vil næppe bruge vandmærket, men håbet er, at fremtidige billeder uden validerende vandmærker vil fremkalde en sådan grad af mistillid, at deres mangel på verificering i sig selv vil virke mistænkelig.

Mediehus integrerer chatbot til læserne

På det seneste har jeg puslet lidt med en chatbot, der skal bo på Medietrends hjemmeside, men fordi der er noget (en del) teknik, der driller, går det ikke så stærkt.

Min ide er derfor blev overhalet af mediehuset Foundry, der udgiver fire forskellige techmedier. Her har de integreret en chatbot, der kan svare på alle læsernes spørgsmål og servere Foundrys indhold på en ny og mere konverserende måde. 

Chatbot, kaldet Smart Answers, er udelukkende trænet på de fire mediers eget indhold, og svarene er derfor begrænset til den viden, som de fire medier allerede har brugt kræfter på at skabe.

Smart Answers svarer med velformulerede svar og giver links til de artikler, hvor den har fundet sin viden.  Men udgiverne forventer dog ikke, at mange linker videre. 

“Vi har denne rigdom af indhold. Men nogle gange gider du ikke læse 2000 ord med fantastisk journalistik. Nogle gange ønsker du bare et klart svar,” siger Neil Bennett, der er global director of product and data hos Foundry til Verge.

Som en ekstra feature serverer Smart Answers også annoncelinks til produkter, der er relevante i forhold til læsernes søgninger. Foundrys medier excellerer i forvejen i en del affiliate linking, og det virker derfor også logisk at integrere det i chatbotten.

Med fremkomsten af chatbots som ChatGPT og Google Bard, er det forventeligt, at søgetrafikken til medier kommer til at falde. Det er derfor klogt og oplagt at udvikle funktioner, der får læserne til at blive hængende længere, når de endelig er ankommet til et medies hjemmeside. Chatbots med mediernes eget indhold, kan være en del af den pakke.

Fire minutter med Christina Johansen

Sophie Ruhnau sendte i sidste uge stafetten videre til Christina Johansen med disse ord:

Rollemodeller er vigtige – også i ens karriere og arbejdsliv. For mig er Christina Johansen én af dem. Hun er modig, ambitiøs og brænder for ægte journalistik i øjenhøjde med målgruppen. Hun tør at gå forrest, og jeg har særlig været inspireret af, hvordan hun og Ultra Nyt tog springet fra klassisk tv-tænkning til digitalt fokus. Jeg glæder mig til at blive inspireret af hendes tanker om mediebranchen.

Christina Johansen er redaktør for DR’s Ultra Nyt

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Brugeradfærd. Det er ongoing, men for tiden bruger jeg sammen med gode kolleger virkelig meget tid på at analysere børnenes adfærd på forskellige platforme og diskutere, hvor vi skal udkomme med hvad. Vi eksperimenterer på livet løs, og det er sjovt, men til tider også frustrerende, fordi alle platforme – og her er DRTV ingen undtagelse – har irriterende begrænsninger, som hæmmer os i at udkomme optimalt.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Børnene og det faktum, at en stor del af dem selv opsøger nyheder hver dag. Det tegner godt for vores fremtidige demokrati – og det er særligt opløftende, fordi det jo ikke står specielt godt til blandt den ældre del af befolkningen.

Børn er ret krævende. Tilmed komplet utilregnelige i deres adfærd. Og brutalt ærlige, hvis de ikke kan lide det, de får. Men det, der kendetegner dem allermest, er en kæmpe iver efter at engagere sig. Dele generøst ud af deres betragtninger. Bidrage med konstruktive løsninger. Og debattere på en respektfuld måde. Det er svært at se, hvorfor det ikke skulle ende godt med dem ved roret.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? ’

Stoppe med at have travlt. ”Så travlt. Sindssygt travlt faktisk”. Det er ikke en kvalitet. Hverken i forhold til det relationelle eller produktet. Morten Münster har efterhånden lært os alle, at en vej er mest effektiv, når den er 70 procent belagt med biler. Alligevel booker vi møder i røven på hinanden og producerer endnu flere – og ofte ligegyldige – nyheder, fordi forsiden eller fladen skal fyldes ud. Lidt, men godt. Altid.

Og når vi så har fået vejret, kan vi stoppe med at vælge den nemme løsning. Blandt andet ved at rekruttere folk med andre baggrunde end dem, der typisk finder vej til de journalistiske arbejdspladser. Jeg siger ikke, at vi er et forbillede på det punkt på Ultra Nyt – for det er vi langt fra – men vi har de seneste år haft en håndfuld medarbejdere med helt andre baggrunde, fagligheder og etniciteter end dem, man typisk møder på en dansk redaktion. Det har ikke altid været nemt. Men i det store hele er der ingen tvivl om, at det har forbedret vores evne til at afspejle samfundet. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Uendeligt meget, men for eksempel at ansætte unge talenter på ordentlige vilkår fra start frem for at lade dem svømme rundt i et hav af tidsbegrænsede ansættelser i årevis. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal Uffe Alici. Jeg har aldrig mødt manden, men jeg læser stort set alt, han poster. Han analyserer vores branche med vid, bid og kant. Ofte solidt funderet i data. Og så er han ikke bange for at træde på selv de ømmeste tæer. Det har vi brug for.