Fire minutter med Jacob Ege Hinchely

Morten Wichmann sendte i sidste uge denne stafet videre til Jacob Ege Hinchely med disse ord:

Jacob Ege Hinchely skal have den. Han laver kulturformidling med en enorm baggrundsviden og begejstring for sit stof. Hvis han var typen, der gik i smarte skjorter og hurtigkneppersko, så ville han sikkert have en eller anden fed redaktørstilling. Men folk er nogle fools, og derfor slummer han den ved at podcaste med mig. Gudskelov.

Jacob Ege Hinchely er podcastvært, forfatter og radiovært på P6

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Hvordan jeg skal få tid til det hele. Jeg er begyndt at sige nej til rigtigt mange ting. Og det er svært for kreative mennesker. Det ærgrer mig. For der er begyndt at komme en masse tilbud, som jeg ville have elsket at sige ja til for 5-10 år siden. Nu har jeg ikke tid. Hvor var I, da jeg ikke havde noget liv?!?

Men mest af alt glæder jeg mig til at skrive min næste ”vælg selv handlingen-bog”, som gerne skal være klar allerede i år. Så jeg går hele tiden og tænker på valgmuligheder og scenarier.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Herhjemme er det Anja Pil Overbys dokumentar, ”Besat af en drøm”, om sangeren, Goss, og hans forsøg på et gennembrud. Jeg blev så glad for at se, at der stadig laves eftertænksomt, afdæmpet, vedkommende og rørende tv (til unge primært), der ikke er komplet overgearet. Det turde være roligt og indadvendt. Og så begge sæsoner af ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?”, hvor det ser ud til at DR igen tør satse på sketch-komikken, som jeg synes, de har svigtet i en årrække. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Klart spilformidling. Siden jeg var 14 år og begyndte at anmelde spil for Troldspejlet, har jeg banket panden mod en mur, hvor chefer og medietyper har ment, at det var for børn og underlødig underholdning. Og mødt med logikken, ”Hvis jeg ikke spiller spil, så kan de ikke være populære” og ”Hvad er det, der er så fedt ved spil?” Tænk hvis vi overførte det til fodbold; hvis mediechefer sagde, ”Jeg spiller ikke fodbold, så det kan ikke være populært” og ”Hvad er det, der så fedt ved fodbold?”

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Øhm… ”venskabs”-branchen; lære noget af sunde, rare venskaber. At man kan hylde ansatte/kolleger uden at kåre en favorit og negligere andre. Jeg er så træt af, at vi i Danmark ALTID skal have et konkurrenceelement med før vi kan forstå det. Hele den ”HVEM ER BEDST?”-mentalitet. Jeg er så goddamn træt af at blive spillet ud mod kolleger med interne konkurrencer og tv-priser og ”Årets Vært”! Forstå nu, hvor usundt det er.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Stine Rosenfeldt. Fordi hun er en goddamn delight at sende radio med; givende, medfølende, sjov og spontan. På mange måder en radioværts drøm. Og jeg føler ikke, at nok mennesker respecognizer hendes talent. Hun er også en dygtig forfatter og instruktør.