Nyhedsbrev: Undskyld, nu stjæler jeg tre minutter af dit liv. Mindst

Kort og klogt!

Så kort og fyndigt lyder betegnelsen for den skriveform, som har gjort nyhedsbrevsgiganten Axios kæmpestor på rekordtid.

Filosofien bag Axios-stilen, som på engelsk hedder smart brevity, er at have respekt for, at læserne sagtens kan efterspørge kvalitetsnyheder selvom de har hamrende travlt.

Smart brevity bygger derfor på to lige vigtige greb. Teksten er skåret helt ind til benet og den er ledsaget af sirligt udvalgte hjælpe-mellemrubrikker, som læserne kan scanne efter.

Mellemrubrikkerne er standardiserede og ikke nogen, der opfindes til den enkelte artikel. Derfor kan stamlæsere hurtigt scrolle frem til håndtag som Why this matters, Between the lines eller What’s next.

Det gør det superlet og hurtigt at læse.

Og i øvrigt også klogt, fordi det er en rigtig god øvelse for journalisterne at skulle besvare why this matters, hver gang de beder om læsernes tid.

Axios hævder, at skriveformen er udviklet efter den nyeste hjerneforskning og psykologi, og de er selv så begejstrede for genren, at de netop har udgivet en lærebog på næsten 250 sider om smart brevity.

I et nyt  interview prikker Axios udgiver Nicholas Johnston til alle de journalister, der skriver længere end Axios på trods af, at de kan se, at læserne i gennemsnit kun bruger 30 sekunder på artiklen.

If someone is telling you very explicitly that they don’t want to spend more than 30 seconds on something, why don’t you give it to them in 20 seconds and give them 10 seconds of their life back?

Johnston har jo ret. Ikke fordi al journalistik eller formidling skal skæres ned til ingenting, men fordi enhver udgiver skal være ydmyg over for den tid, de snupper fra læsernes liv.

Det en udbredt antagelse, at lange læsetider er lig med succes. Hvorfor skulle folk ellers bruge tocifrede antal minutter på en artikel?

Det kan sagtens være et tegn på succes, men det kan lige så vel været et alarmsignal om det modsatte. Det konkluderede et meget omfattende studie af læser- og abonnementsdata fra tre store medier allerede for tre år siden.

På to af de tre medier steg risikoen for, at læserne opsagde abonnementet, hvis de brugte meget tid på websitet. Forskerne bag undersøgelsen vurderede, at læserne oplevede det som tidspilde og at de måske i stedet søger hen, hvor de kan blive informeret hurtigere og mere effektivt.

Zetlands succes med lyd, er et andet eksempel på, at lange artikler fravælges, hvis der er et alternativ. Det fik Zetlands medlemmer nemlig, da de opfordrede Zetland til at indtale artiklerne, så de kunne høres mellem dagens mange andre opgaver. I dag foregår cirka 85 procent at medlemmernes forbrug på det orange medie med ørerne.

Jeg har bestilt Axios nye bog, fordi jeg arbejder professionelt med formidling og ønsker at lære fra en succesformel. Jeg har dog ikke planer om at skrive som Axios. Men hvis jeg kan drysse lidt kort og klogt-mindset her og der, er der nok ikke nogen, der bliver sure.

Her og nu, vil jeg undskylde, at jeg har taget næsten tre minutter af dit liv – jeg håber det var tiden værd.

🙏

Jan

Her er hvad nyhedsbrevet byder på:

Fire minutter med Mikkel Frey Damgaard

Zetland får 5.804 nye medlemmer

The Economist på TikTok

Verdens mest værdifulde nyhedsbreve

26 spændende job

---

Valgnyhedsbrev kommer snart

Du er allerede tilmeldt det kommende valgnyhedsbrev, som vil komme hver dag med en kortlægning af valgkampen på de sociale medier.

Du er meget velkommen til at fortælle dine kolleger om projektet. Måske er det også noget for dem.

Du kan dele dette link

---

Zetlands årlige ambassadørkampagne endte med 5.840 nye medlemmer.

De nye medlemmer bestemmer selv prisen, og da 801 valgte at prisen skulle være nul kroner, er det reelle antal nye medlemmer 5.039, som i gennemsnit har valgt at betale cirka 51 kroner om måneden.

Sidste år gennemførte Zetland en lignende kampagne, som mundede ud i 5.781 nye medlemmer. Det tal inkluderede 981 personer, som valgte at betale nul.

Erfaringen er, at det gør en verden til forskel, hvis man lykkes med at få de nye medlemmer til at betale bare en enkelt krone.

Det betyder nemlig, at medlemmet aktivt skal melde fra til forskel fra situationen, hvor man aktivt skal melde til fra et udgangspunkt, hvor medlemmet ikke har indtastet sine betalingsoplysninger.

Zetlands ambassadørkampagne er slut for i år. I alt valgte 5.039 mennesker at blive betalende medlemmer i løbet af de tre uger. Målet var 3.000. Wow. #dkmedier https://t.co/DHNscV9Agw

— Tav Klitgaard (@tavklitgaard) September 19, 2022

                        

---

Her er verdens mest værdifulde newsletter-first mediehuse

Jeg har ikke tal på, hvor ofte jeg har nævnt Axios, Morning Brew, 6am, The Skimm og The Hustle, når jeg i de senere år har snakket om nyhedsbreve eller medietendenser.

Men nu har PressGazette lavet det benarbejde, jeg ikke har gjort, nemlig listen over verdens mest værdifulde og største newsletter-first eller newsletter-only udgivelser.

Det interessante ved disse innovative mediehuse er, at de takket være den ekstremt billige teknologi, de kører på, alle er poppet frem på ganske få år, typisk har fået breakeven efter et år og i dag har trecifrede millionomsætninger i dollars.

Tjek listen og lad mig lige benytte lejligheden til at pinpointe, hvorfor nyhedsbreve er the shit, eller the killer app, som Tim Huelskamp fra 1440 omtaler nyhedsbrevene.

4 fordele:

• Nyhedsbreve tilbagererobrer ejerskabet til læserne fra de sociale medier. Vi bestemmer, hvornår vi sender og det lander direkte i modtagernes indbakke uden om stygge algoritmer.
• Nyhedsbreve er mere velegnede til engagement og tætter relationer end noget andet skriftligt format.
• Nyhedsbreve er gode til at skabe kontinuitet og faste medievaner, hvilket er bedste garanti for at fastholde læsere igennem længere tid – også dem, der betaler.
• Nyhedsbreve er billige og hurtige at udvikle.

---

Fire minutter med Mikkel Frey Damgaard

Svante Karlshøj Ipsen sendte i sidste uge stafetten videre til Mikkel Frey Damgaard med disse ord:

Jeg sender stafetten videre til Mikkel Frey Damsgaard, min gamle makker på Operation X, som jeg altid har haft stor respekt for. Mikkel var dengang en dygtig undersøgende journalist, som jeg lærte meget af, og som altid var et menneskeligt forbillede og en superloyal og god kollega. Nu har Mikkel skiftet spor og laver noget helt andet, men det kan han selv fortælle om.

Mikkel Frey Damgaard er journalist, forfatter og vordende far.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Min kæreste og jeg venter vores første fælles barn, og det fylder selvsagt alt. Jeg er selvstændig, og har tilrettelagt mit arbejde sådan, at jeg kan være mest muligt sammen med hende og baby det næste lange stykke tid. Vi har en række skrive- og lydopgaver sammen. Blandt andet er vi i gang med en podcast om en vandrerute i Klinteskoven på Møn. Klintekongens Rige hedder den.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg har altid følt en vis ambivalens ved journalistikkens hang til at fokusere på konflikt. Ambivalens, fordi det jo også er en kerneopgave for journalistikken at undersøge og fremlægge problemer, fejl og snyd. Og måske handler min ambivalens mere om, at jeg er optaget af nogle andre spørgsmål, end dem der optager journaliststanden i Danmark. Når det er sagt, synes jeg, at der produceres ekstremt meget grundig kvalitetsjournalistik, især fra nogle af de mindre nye medier. Mere af det, og så holder jeg mig fra Twitter.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Lidt ydmyghed ville ikke skade. En fri presse er fuldkommen essentiel for et demokrati, men det er uddannelse, kunst og kultur og så videre også. Det kan journalister godt have en tendens til at glemme, og udelukkende lade selvopfattelsen som demokratiets sande vogter skinne til det blænder.

Gennem årene har jeg hørt en hær af mediechefer og redaktører tale om “almindelige mennesker” og “den virkelige verden” og jeg er ved at brække mig. Især fordi journalisters uddannelse og indsigt i bedste fald er mangelfuld.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

En af de største ulykker i mediebranchen er, at den er så ekstremt optaget af sig selv, at det bliver en værdi i sig del at være en del af den. Det gør dem, der har magten og færdes øverst i hierarkiet både kedelige og smådumme at tale med, og samtidig gør det dem i bunden ekstremt sårbare. De mest interessante mennesker, jeg har mødt i både uddannelse og på arbejdsmarkedet, var de søgende og dem som havde noget på hjertet. De holdt, med få undtagelser, ikke længe. De som fik succes, var de absolut mest kyniske og ensporede.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne give stafetten til min gode ven Simon Ankjærgaard. Han har skrevet en række historiske bøger, som er virkeligt velskrevne. Han har ligeledes skrevet om og for nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Og så deler vi en stor kærlighed til fodboldklubben Brøndby IF, som også spiller en stor rolle i hans arbejdsliv. Men vigtigst af alt, så er Simon et meget behageligt og omsorgsfuldt menneske, som man altid kan regne med.

---

26 nye job

Joblisten opdateres manuelt hver dag og du kan derfor forvente at Joblisten altid har Danmarks mest komplette oversigt over ledige åbninger i medie- og kommunikationsbrancherne.

Tjek jobbene her og fortæl din HR-chef, at jeres job skal slås op her.

Joblisten er billig og har branchens mest kompetente og udviklingsinteresserede læsere.

Og så støtter I udgivelsen af dette nyhedsbrev

---

Vidste du at The Economist var på TikTok?

179 år gamle The Economist er en skøn blanding af stokkonservativ printudgivelse og frisk og modig digitalt mindset.

For nogle år tilbage var The Economist et af de første seriøse medier på Snapchat og nu er de også havnet på TikTok, hvor de foreløbigt har delt 28 TikToks.

Det bedste ved The Economist digitale udgivelser, er dog fortsat deres morgenapp Espresso.

---