Fire minutter med X er en Q&A–serie, der kører hver uge i Medietrends ugentlige nyhedsbrev. Se andre medieprofiler svare på samme spørgsmål her. Tilmeld dig nyhedsbrevet og få fremtidige Q&A.
Astrid Louise Jensen sendte i sidste uge stafetten videre til Birgitte Borup med disse ord:
Jeg giver stafetten videre til Birgitte Borup, Berlingskes udlandsredaktør. Hun er en eminent fortæller på skrift såvel som i tv og radio. Birgitte er dygtig til at spotte tendenser og har et skarpt og analytisk blik, som skærer alt det ligegyldige fra. Og så udstråler hun bare virkelig god energi!
Birgitte Borup er udlandsredaktør og redaktionschef på Berlingske.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Krigen i Ukraine. Ordet “historisk” har udviklet sig til en kliché, men her giver det mening. Vi står midt i en verdensomvæltning, som kiler sig ind i alle aspekter af journalistikken og hverdagen.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg elsker, når folk finder deres egen vej i branchen. Folk som Lærke Kløvedal, der har bygget en forretning på noget så sanseligt som mad, bl.a. med podcasten “Det Sidste Måltid”, har jeg stor respekt for. Alt for mange journalister skynder sig at blive fastansat og bliver så bevidstløst ved med at lave det samme. Flere burde stille sig selv det spørgsmål, som Birgitte Nyborg stiller i Borgen: “Hvad er mine muligheder?”.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Vi er generelt dårlige til at overraske. Jeg savner originalitet og personlighed, også på dagbladene. For få skriver med kant, hjerteblod, humor og alt det andet, der gør en god historie bedre.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
At man ikke kan spare sig rig. Man er nødt til at vælge og satse i stedet for at tvære leverpostejen så tyndt ud, at den ikke smager af noget.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg vil pege på noget så umoderne som en hvid, 60-årig mand. Da Per Mikael Jensen forleden fyldte rundt, lavede Ritzau en omtale, der fik hans begejstring til at lyde som en af de syv dødssynder. Hvis der er noget, branchen har brug for, er det mere begejstring og mindre forudsigelighed. Det inkarnerer Per Mikael, og jeg ser det som et hædersmærke, at det har kostet et par røvture undervejs.