• Afhoppermediet Defector når 39.000 betalende abonnenter
• Facebooks nyhedsbrevsfeature er nu i luften
• Så gamle er vi
• Nu bygger vi bro mellem nyhedsbrevene
• Interessen for workshoppen om explainer video med VOXs senior producer Liz Scheltens er så stor, at vi arrangerer et ekstra kursus
• Der er åben for tilmeldinger til kurser hele sommeren
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
Godmorgen
Jeg har et svagt punkt for mennesker, der tager sagen i egen hånd, når det er nødvendigt.
Derfor bliver jeg glad hver gang, jeg læser om det nye amerikanske sportsmedie Defector.
Defector, der betyder afhopper, er skabt af 19 medarbejdere, der i vrede forlod sportsmediet Deadspin i november 2019. Vreden skyldtes, at Deadspins ejere, G/O Media, indførte en ny og meget stram redaktionel kurs, som i medarbejdernes øjne betød, at de blev forhindret i at lave den journalistik, som de kunne lide og som de mente læserne forventede.
Efter en kort konfliktperiode, der foregik i fuld offentlighed, valgte de 19 medarbejdere en for en i løbet af få dage at smække med døren.
Var det sket for bare få år siden, ville de 19 medarbejderes skæbne sandsynligvis have været et mix af arbejdsløshed og nye job på forskellige medier. Men fordi det er lettere end nogensinde at starte sit eget medie, valgte de vrede Deadspin-folk at skabe Defector, som er blevet en bragende succes.
Allerede samme dag, som de annoncerede deres planer fik de 10.000 betalende abonnenter. Og da de lancerede Defector i efteråret, havde de 22.000 abonnenter, der hver betaler mindst 79 dollars om året.
Ifølge dette nye interview er Defector nu oppe på 39.000 betalende abonnenter og intet tyder på, at de har toppet endnu.
Er det ikke bare skønt?
Jo, og det kan forklares med to simple årsager:
1. Teknisk og økonomisk har det aldrig været lettere at etablere et medie.
2. Iværksætterlysten er stor i mediebranchen og i takt med at nogle etablerede spillere kaster håndklædet, skabes der plads til ildsjæle.
Sådan er det også i Danmark. Men trods gode intentioner i mediestøtteloven, er mediestøtten de facto ofte en større beskytter af de etablerede end en hjælpende hånd til de små nye.
Snart skal mediestøtten genforhandles og derfor glæder det mig, at kulturminister Joy Mogensen, S, i denne uge udtalte til Fagbladet Journalisten, at hun håber at finde en bedre måde at hjælpe nichemedier på, end det sker i dag.
Nye medier er næsten altid nichemedier og derfor tænder kulturministeren et tiltrængt lys på sommerhimlen. Nichemediers største handicap er, at de nuværende regler stiller krav om et bredt indhold, der dybest set skal matche et klassisk omnibusmedie.
Men sådan tænker kun få innovative mediemennesker og når de gør, er det ofte mest for at gøre sig fortjent til mediestøtte. Uendelig er den liste af mediestøttede medier, der producerer kulturstof udelukkende for at kunne modtage tiltrængt mediestøtte.
Believe me. Jeg har selv været der.
Den slags bekymringer er jeg i dag personligt foruden, men jeg håber, at systemet snart indrettes så udgivere – nye som gamle – kan producere det indhold, som de er bedst til og ikke som politikerne har defineret.
Et andet benspænd for opstartsmedier er, at de først kan få mediestøtte, når de har tre årsværk ansat. Det skaber en markant konkurrenceforvridning, som dybest set burde være i strid med andre love.
Nok om det. Det er sommer, om lidt er der kvartfinale i Baku og jeg trækker stikket i hele juli måned.
Nyhedsbreve er nu så hypede, at end ikke Facebook tør holde sig ude af det gode selskab. Derfor har de tirsdag sat strøm til deres nyhedsbrevsfeature, der har fået navnet Bulletin.
Meningen er, at alle skal kunne bruge platformen til at udgive deres egne personlige nyhedsbreve og at Facebooks enorme trafikmuskel skal hjælpe med at skaffe interesserede læsere.
Indtil videre er Bulletin i beta-mode og kun lanceret for udvalgte skribenter i USA.
Udløst af Apples beslutning om at spænde ben for at måle åbningsrater, er jeg gået i gang med et lille alternativt forsøg på, at blive klogere på dig og alle andre der læser med her.
I sidste uge spurgte jeg derfor om din alder. Seks ud af fire læsere er under 50 år
Interessen for workshoppen om explainer video med VOXs senior producer Liz Scheltens er så stor, at vi arrangerer et ekstra kursus, nu hvor hun alligevel rejser hele vejen til DK.
Se masser af ledige job på Joblisten og fortæl din HR-chef, at Joblisten på Medietrends er det klogeste sted at slå job op, hvis man vil i kontakt med dem, der kigger fremad.
Kom med indenfor hos Danmarks mest innovative og inspirerende medieprojekter og oplev de nyeste tendenser på tæt hold.
På tre effektive dage udforsker vi nytænkningen i medieverdenen. Vi stiller nysgerrige og kritiske spørgsmål og bagefter reflekterer vi sammen over, hvad der er værd at tage med hjem.
Lige nu har vi aftaler med: Frihedsbrevet, Teknologiens Mediehus, DRs Genstart, TV2s redaktionelle udviklingsteam, Zetland, DR Digital, Den Uafhængige, Ritzau Bureaus robotter og flere andre er på bedding. Forvent 10-12 besøg + en overraskelse på aftenarrangementet.
Cory Schouten har ansvaret for at udvikle nyhedsbreve og nye formater til et af verdens største medier. Hans strategi er at engagere brugerne for at fastholde dem. I en eksklusiv workshop deler han ud af både strategi og praktiske tips til mere engagerende nyhedsbreve og arbejde med nye formater.
Få opskriften på den originale ide og populære podcast. Tre dages grundkursus og personlig sparring fra to af Danmarks bedste lydfolk, Tor Arnbjørn og Dorte Palle, gør dig til en stærk og spændende podcaster. Tdiligere kursister har givet de tre dage topkarakterer og oplevet at blive løftet markant.
Mange indbakker er tæt på at drukne i nyhedsbreve, og derfor skal vi stå på tæer for at skrive mails, der bliver elsket, åbnet og læst. Dette intensive og inspirerende kursus giver dig en professionel og faglig forståelse for opgaven. Du kommer til at lære af de bedste eksperter i DK, Holland og USA
Dette kursus er for dig, der vil møde og forstå den moderne magt. I løbet af fire dage kommer du godt rundt på Christiansborgs gange og besøger også topministre, tænketanke, organisationer og partier. Troels Mylenberg (TV2) og Jan Birkemose (Medietrends) er dine guider i magtens indercirkler.
Signup er Medietrends nye netværk for dig, der arbejder med nyhedsbreve og som vil skabe endnu bedre resultater. 5 årlige digitale masterclasses og månedlige nyhedsbreve
Drømmer du om at starte dit eget? Journalister og vidensarbejdere er fyldt af gode ideer, men mangler tit et sprog til at overbevise investorer, kunder og os selv om, at vi er værd at satse på. På kurset lærer du at tro på egne projekter og får konkrete værktøjer til at komme i gang som selvstændig.
På en effektiv og inspirerende dag får du styr på CrowdTangle, der er et kraftfuldt, gratis multiværktøj, som bruges verden over til at løfte journalisters arbejde og mediers redaktionelle flows og strategier. Du bliver bedre til at finde solohistorier, cases og tendenser på de sociale medier