Slap af – danskerne står ikke og tripper efter den næste nyhed

Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER

I TV2s Presselogen i søndags blev der som så ofte før diskuteret de fejl, der sker, når medierne forsøger at udkomme før nyhederne rent faktisk sker.

Konkret handlede det om DR, som havde erfaret noget halvforkert om regeringens pensionsudspil, og vanen tro havde mange af landets online medier videreciteret fejlen.

Panelet i Presselogen var enige om, at det ikke var godt nok og at man burde prøve at undgå lignende fejl i fremtiden. Lea Korsgaard fra Zetland og Jyllands Postens Marchen Neel Gjertsen konstaterede også, at der måtte være tale om en systemfejl, eftersom fejlene opstår igen og igen. Det har de ret i.

Systemfejlen er enten, at vi journalister tror, at mediebrugerne er ligeså nyhedshungrende, som vi selv er. Eller at vi er mere optaget af at dyste med kollegerne fra andre medier end af brugernes behov. Begge dele er lige slemt.

Fænomenet virker særligt udbredt på Christiansborg. Set udefra, ligner den politiske journalistik ofte et væddeløb, hvor hastighed og drømmen om at komme først overskygger omtanke og grundighed.

Resultatet er en uendelig strøm af mere eller mindre træfsikre mellemregninger, der kommer ud med klokker i en fart, uden tilstrækkeligt perspektiv og kontekst.

For nogle år siden fik chefredaktøren af britiske The Times nok og genindførte tre daglige deadlines på avisens hjemmeside. Som redaktøren udtalte, så kan det godt være, at folk er på deres mobil 100 gange i løbet af en dag. Men det er sgu ikke for at kigge efter nyheder.

Derfor arbejder journalisterne på The Times nu med tre daglige deadlines/editions. Det køber dem bedre tid til at skrive komplette historier med færre fejl, end kollegerne på medier, der opdateres minut for minut.

The Times læsere har tilmed kvitteret med abonnentfremgang. Det skyldes nok også en interessant nyhedsbrevsstrategi.

Ideen om at omdanne den hektiske nyhedsstrøm, som ingen brugere har bedt om, til tre eller fire editions i døgnet, lyder måske for radikalt. Men bed lige redaktionens mest ivrige nyhedshunde om at tjekke data og se, hvor mange gange en typisk læser besøger sitet i løbet af et døgn.

Nogle siger, at hastighed er et nyhedskriterium. Det har de ret i, når det handler om virkelig store historier, der udvikler sig. Men langt de fleste historier er mindst lige så gode 30 minutter senere, når de er blevet skrevet igennem en ekstra gang.

Og vigtigst af alt: Selvom man kommer fem minutter før med sin historie, er der jo ingen garanti for, at læserne ikke først ser den tre timer senere.

Og hermed videre til et nyhedsbrev, der kun bliver skrevet en gang om ugen.

God læselyst – der er syv historier i dette nyhedsbrev

Jan

---

1. Hvem er de danske avisabonnenter?

YouGov har set nærmere på de danskere, der betaler for deres nyheder.

• 62 procent af abonnenterne er ældre end 60 år. Til sammenligning er 32 procent af befolkningen ældre end 60 år.

• 52 procent er mænd, som ellers kun udgør 49 procent af befolkningen.

• 37 procent bor i Hovedstadsområdet. Her bor ellers kun 32 procent.

• 24 procent har en husstandsindkomst på over 800.000 kr. Blandt befolkningen er det kun 17 procent.

2. Avis om teknologi og videnskab til børn er på trapperne

Teknologiens Mediehus er tæt på at lancere en ny avis med teknologi og videnskab i børnehøjde. Avisen, der er støttet af Teknologipagten og IDA, er på 36 sider og vil blive udsendt til alle 4-6. klasser.

Navnet er Techie.

3. Ny bog om robotter sendes ud til 18.000 mediefolk

Alle medlemmer af Dansk Journalistforbund får tilsendt Andreas Marckmanns kommende bog om robotter i mediebranchen

4. Kun få danskere bruger ad blockere

En ny undersøgelse viser, at danskerne blokerer meget færre annoncer end mediebrugere i andre lande. Og tilmed er andelen, der har ad blockere faldende.

I rå tal er det kun seks procent, der rent faktisk blokerer annoncer på desktop og kun to procent på mobil. Begge tal er faldende.

Undersøgelsen blandt syv lande viser, at blokerede annoncer sker oftest i Sverige, hvor hele 23 procent af alle besøg på desktop ender med blokerede annoncer.

5. Supercomputer skriver som en drøm – næsten

Du har sikkert læst en del robotartikler og tænkt, ja… der mangler nu stadig lidt sprogligt talent. Men nu er GPT-3 lanceret og den skriver helt fantastisk.

Frederik Kulager fra Zetland har testet den og dens skriveevner er imponerende. Forklaringen bag GPT-3 er, at den overvejer op til 175 milliarder parametre før den skriver en artikel. Det er 10 gange mere end den hidtidige klogeste kunstige intelligens.

Som det også fremgår af artiklen, leverer GPT-3 alligevel en masse indholdsmæssigt vrøvl. Men med de skriveevner den har, er den sublim, hvis man begrænser dens viden. For eksempel kunne man bede den om at skrive en artikel på baggrund af en begrænset tekst som fx Finansloven eller en årsrapport.

Lige nu skriver GPT-3 dog om hvad som helst og den bygger sine skriverier på, at den har læst alt på nettet. Og så skal det jo gå galt.

Når jeg ser, hvordan GPT-3 skriver og arbejder, tænker jeg også, at den kunne udgøre det perfekte powerpar med de syntetiske studieværter fra Synthesia, som jeg skrev om for to uger siden.

6. Hvem ejer robotternes ophavsret?

Vi bliver i robotverdenen, for hvem ejer de tekster som robotterne skriver? Det kan der faktisk ikke svares entydigt på, men Patrick Arendal Fahlström har gjort et behjertet forsøg.

Som jeg læser Fahlströms artikel, tyder mest på, at der ikke er ophavsret på robotartikler og det stiller medier, der investerer i robotter i en noget prekær situation.

Patrick Arendal Fahlström foreslår, at medierne lægger robotartiklerne bag betalingsvæg for at undgå (pirat)kopiering.

I en Twittertråd om artiklen rejser Søren Pedersen det spændende spørgsmål om superrobotter, som fx GPT-3, lovligt må læse mediernes indhold og derefter lave citathistorier – altså ligesom medierne i dag planker hinanden.

Hvis svaret er ja, skal man ikke have megen fantasi til at forestille sig de rystelser, det kan skabe for mediernes forretning.

Sagt med andre ord, er det på tide at få lovgivningen på plads, for supercomputerne er allerede sat i gear.

7. Her er 231 måder udgivere kan tjene penge

Det er sidst på måneden, så hvad er bedre end lidt inspiration til ekstra indtægter. Whats New in Publishing har støvsuget medieverden og fundet frem til hele 231 forretningsmodeller. Mange af dem er indlysende, men tænk hvis der var bare en, der kunne bruges på dit arbejde.

En stor opfordring…

Hvis du kan lide nyhedsbrevet, må du meget gerne hjælpe.

1. Du kan udbrede kendskabet ved at dele nyhedsbrevet med venner og kolleger.

2. Du kan støtte med 25 kroner om måneden

3. Eller du kan overbevise din HR-afdeling om, at de skal slå ledige mediejob op på Medietrends, fordi det er her, der vrimler med kloge mennesker som dig

4. Eller måske 1+2+3 = ❤️️

Fortsat god uge

Jan