Connect with us

Original

Guide: 6 ukendte værktøjer, der giver dine artikler liv

Disse værktøjer visualiserer din journalistik med før og efter billeder, tidslinjer, 360 graders billeder, lydklip i tekst, grafer og kort

Udgivet

den

Guide: 6 ukendte værktøjer, der giver dine artikler liv
Foto: Dorli Photography/Flickr

Medierne publicerer et utal af artikler på nettet, og 99% af dem består af samme elementer som en gammeldags avisartikel: tekst og billeder.

Det er synd, for nettet giver så mange flere muligheder for spændende måder at fortælle historier på. Som journalist har jeg drømt om at sidde ved siden af en udvikler og en designer, så vi sammen kunne give brugerne noget at gå på opdagelse i. 

Ofte er det kun i forbindelse med prestigeprojekter, den slags ressourcer bliver afsat. Det ville jeg ikke nøjes med, så jeg gjorde noget andet. Gennem årene har jeg lært omkring 100 værktøjer at kende, der alle på hver sin måde kan berige journalistikken. 

Når du har læst guiden her, har du lært hvordan du:

  • Laver et før og efter billede, hvor brugeren let kan sammenligne billederne side om side. 
  • Kan bruge 360 graders billeder til at bringe brugeren helt tæt på. 
  • Indlejrer lydklip som en del af selve brødteksten. 
  • Laver en graf og fortæller historien bag tallene. 
  • Fortæller en historie, der har en geografisk udvikling. 
  • Laver flotte tidslinjer. 

Det er nemt og gratis at komme i gang 

De værktøjer, vi kigger på her har det til fælles, at de alle er udviklet af Knight Lab på Northwestern University. Det er undervisere i journalistik, udviklere og journaliststuderende, der er gået sammen for at skabe de bedste værktøjer til journalistisk historiefortælling. Det betyder, at du kan bruge dem med det samme, uden hjælp fra udviklere og designere – og det er gratis. 

I Danmark er det ret ukendte værktøjer, men de bruges af verdens største medier. 

Det eneste, du skal bruge er en Google-konto og et website, hvor du kan uploade filer (f.eks. dit medies website eller Dropbox)

Før og efter-billeder med få klik

Med Juxtapose JS kan du lave før og efter-billeder med en slider i midten. 

Herover har jeg brugt billeder af Adam Oehlenschläger-statuen ude foran Det Kongelige Teater. 

Det fungerer bedst med billeder taget af samme motiv fra nogenlunde samme vinkel og nogenlunde lige brede. Det lykkedes ikke helt i eksemplet her.

Sådan gør du:

URL: Du indsætter bare URL’erne på de billeder, du vil have hhv. til venstre og højre. Husk, at billederne skal være offentligt tilgængelige. 

Label: Det, du skriver i feltet label bliver vist øverst på billederne.

Credit: Hvis du skriver noget her, kommer der en engelsksproget tekst under billederne. Så jeg anbefaler, at du lader feltet være blankt og i stedet skriver krediteringen i “label”-feltet. 

Vertical: Bruger du vandrette billeder, kan du vende slideren om ved at sætte flueben her.  

Slider start position: Her kan du angive sliderens udgangspunkt.

Preview: Se de ændringer, du laver undervejs. 

Publish: Når du er tilfreds med resultatet, trykker du “Publish” og indsætter HTML-koden i din artikel. 

Se hvordan ESPN har brugt det her 

Kom hele vejen rundt med 360 graders billeder

Har du nogensinde været nysgerrig på at finde ud af, hvordan der ser ud bagved og ved siden af fotografen? 360 graders billeder giver dig svaret fordi de, som navnet antyder, er taget hele vejen rundt. Brugeren kan derfor selv bestemme, hvor vedkommende vil kigge hen. 

Prøv f.eks. at kigge rundt på de her billeder. Holder du venstre museknap/fingeren på billederne, kan du komme hele vejen rundt.

Værktøjet hedder Scene VR 

Sådan gør du:

  1. Klik på “Make a Scene”
  2. Vælg eller login med din Google-konto.
  3. Giv galleriet en titel og en beskrivelse
  4. Upload et billede af gangen fra din egen computer ved at klikke “Add photo”.
  5. I feltet nedenunder billedet, skriver du din billedtekst og evt. kreditering.
  6. Tjek at rækkefølgen og billedtekster er som ønsket. Klik på pilen i øverste højre hjørne.
  7.  Tryk på “Preview” for at se, hvordan dit 360 graders galleri ser ud.
  8. Kopier iframe-koden (lige ovenover “preview”-knappen) og sæt den ind i din artikel. 

Alle smartphones har efterhånden en 360 graders funktion, men resultatet er mildest talt svingende, fordi du skal flytte mobilen med meget sikker hånd. Man får langt bedre billeder ved at bruge et kamera, der er lavet til formålet – og de er endda ret billige. Techradar har lavet en stor test af dem 

Lydklip i teksten 

Vil du bruge lydklip som en integreret del af din tekst, skal du ikke lede længere end til Soundcite JS

Handler artiklen eksempelvis om borgerrettighedsbevægelsen i USA, og Black Lives Matter-bevægelsen, er det oplagt at inkludere et klip fra Martin Luther King, Jrs. legendariske “I have a Dream” tale fra 1963. 

Sådan gør du:

  1. Kopier URL’en til dit offentligt tilgængelige lydklip ind i “Audio URL-boksen. Det skal være en URL, hvor lydfilens titel fremgår, så upload det til dit medies website eller brug en offentlig Dropbox-mappe. Jeg anbefaler, at du bruger MP3-filer.
  2. Klik “Load”
  3. Hvis du vil bruge flere brudstykker fra samme klip i samme artikel, kan du angive start og sluttidspunkt. “Plays” bestemmer hvor mange gange efter hinanden det pågældende klip skal spilles. “Link text” er selve den tekst, som brugeren trykker på for at afspille klippet.
  4. Opret klippet ved at trykke “Create clip”. Gentag trin tre, hvis du vil oprette mere end ét klip. Husk at vælge start og sluttidspunkt.
  5. Indsæt embed-koden for hvert klip, i din artikel.
  6. Indsæt den generelle embed-kode i toppen af din artikel (Soundcite kalder det trin tre) 

Husk at de almindelige regler om ophavsret og citatret gælder for lydklip. Du må altså gerne citere en sang osv. så længe det kun er at regne for et citat af det samlede værk. 

Hør det hos New York Times 

Graf med indbygget forklaring 

En graf kan være en glimrende måde at visualisere en udvikling over tid. Udfordringen er, at forklaringerne af hvad der ligger bag tallene ofte drukner i mængden af øvrig tekst. 

Det undgår du ved at bruge Storylinje JS fordi du kan fremhæve steder på grafen med en titel og tilhørende tekst. Herunder har jeg lavet en oversigt over bruttoledigheden i Danmark: 

Bemærk, at jeg manuelt har indtastet tallene efter en sjusket aflæsning af en graf hos Danmarks Statistik. Den kan kun bruges som eksempel – og intet andet. 

Sådan gør du:

  1. Lav et Google-sheet med kolonner til tidsangivelse, data, titel og beskrivelse.

    Du kan se det ark, jeg oprettede til eksemplet herover her
  2. Offentliggør arket ved at vælge “Fil” → “Offentliggør på nettet” → “Offentliggør” → “Ok” til at du vil offentliggøre dette valg.
  3. Kopier arkets URL fra adresselinjen i din browser.
  4. Indsæt linket i feltet “Google Spreadsheet URL” og tryk “Load”.
  5. Angiv hvilke kolonner i dit ark, der rummer hvilke oplysninger.
  6. Klik “Create Storyline”.
  1. Tjek at alt ser rigtigt ud. Gå. evt. tilbage til arket og foretag ændringer.
  2. Kopier embed-koden ind i din artikel. 

Den geografiske fortælling

I nogle journalistiske historier, spiller geografi en afgørende rolle. For at vise geografisk udbredelse kan du bruge Storymap JS. Det lader dig formidle med udgangspunkt i et verdenskort – og så kan du i øvrigt bruge både tekst, billeder, Twitter, Youtube, Flicker, Wikipedia og mere i din formidling. 

Her har jeg lavet et hurtigt eksempel over Black Lives Matter-demonstrationerne: 

Sådan gør du:

  1. Tryk “Create a Storymap”.
  2. Vælg eller login med din Google-konto.
  3. Giv dit Storymap en titel og tryk “Create”.
  4. Det første slide, du laver er dit titelslide. Skriv en overskrift, en beskrivelse og find et medie.
  5. Tryk på “Options” øverst for at ændre korttype, skrifttype osv.
  6. Du kan se alle dine slides i venstre side. Tryk “Add slide” for at tilføje et nyt.” Gem undervejs, og tryk “Preview” for at se det aktuelle slide.
  7.   Når du er tilfreds, trykker du “Share” øverst til højre. Kopier embed-koden og sæt den ind i din artikel. 

Flotte tidslinjer 

Medierne er glade for tidslinjer til at skabe overblik, men som regel består de kun af tekst. Går det vildt for sig, har der allernådigst sneget sig et billede med. Sådan er det ikke, hvis du bruger Timeline JS

Se bare det hurtige  eksemplet her:

Sådan gør du:

  1. Klik “Make a Timeline”
  2. Tryk “Get spreadsheet template” og gem en kopi af skabelonen.
  3. I skabelonen er der en kolonne til hver information. Hvert slide i tidslinjen har sin egen række.

Year: Skriv startåret. 

Month: Startmåned (1-12)

Day: Dagen (1-12)

Time: Angiv starttidspunktet

End Year, Month Day og Time kan efterlades tomme, hvis der ikke er et sluttidspunkt. 

Headline: Overskriften på det pågældende slide. 

Text: Teksten på slidet, der står under overskriften.

Media: Her kan du indsætte et link til et offentligt tilgængeligt medie. F.eks. et billede, en Youtube-video, et tweet osv.

Media credit: Krediteringen af mediet. F.eks. “Foto:”  Det du skriver her, står med lille tekst under billedet i højre side. 

Media caption:  Beskrivelse af mediet. Det du skriver her, står med lille tekst under billedet i venstre side.

Background: Hvis du vil have en særlig baggrund på slidet, kan du indsætte et link til et billede eller en hex farvekode (starter altid med #)

  1. Lav en ny række for hvert slide, du vil have i din tidslinje.
  2. Giv dit Google-ark et navn, så det er let at finde igen senere.
  3. Offentliggør arket på nettet ved at trykke “Fil” → “Offentliggør på nettet” Skift fra “Hele dokumentet” til “od1”. Tryk “Offentliggør” og derefter “Ok.”
  4. Luk boksen og kopier arkets URL i browserens adresselinje.
  5.  Indsæt URL’en i boksen “Google Spreadsheet URL”
  6. Tryk “Show” ved “more options” og skift sproget til dansk.
  7. Du kan se din tidslinje ved at scrolle lidt ned ad siden eller ved at klikke “Open preview in a new window” Ændrer du noget i arket, bliver din tidslinje automatisk opdateret.
  8. Kopier embed-koden og sæt den ind i din artikel.  

CNN har brugt det til at lave denne tidslinje. 

Bonustips:

  • Vær ekstra kritisk over for brugergenereret indhold fra sociale medier. 
  • Leder du efter tweets, har Twitter en god, avanceret søgefunktion  
  • Flickr er det nemt at finde billeder, du må bruge. Bare skift fra “Any licens” i søgeresultaterne. Husk kreditering. 

Kasper Skov Jensen er journalist med speciale i digitale platforme. Han har blandt andet lavet massevis af forbrugerguides med skarpt SEO-fokus på nogle landets største sammenligningsportaler. Derudover bunkevis af købsrelaterede guides med udgangspunkt i journalistiske kompetencer og indsigt i købspsykologi. I sin fritid driver han en lille webshop, og leder efter sit kommende fuldtidsjob. Han kan kontaktes på LinkedIn.

Læs også