Connect with us

Original

Fyret DJ-direktør om forhold mellem Journalisten og forbund: Betændt og giftig cocktail

På grund af det “betændte” forhold foreslog Elisabeth Geday, at Journalisten blev løsrevet fra Dansk Journalistforbund.

Udgivet

den

Fyret DJ-direktør om forhold mellem Journalisten og forbund: Betændt og giftig cocktail

I to måneder har Dansk Journalistforbunds fyrede direktør, Elisabeth Geday, været tavs om problemerne i journalistforbundet.

Men nu offentliggør hun en 11 sider lang rapport på Kforum med sit syn på udfordringerne i Dansk Journalistforbund, der foreløbig har betydet, at både hun og fagbladet Journalistens chefredaktør, Øjvind Hesselager, er blevet fyret – ligesom daværende formand Lars Werge har trukket sig.

I rapporten zoomer hun blandt andet ind på forholdet mellem forbundet og Journalisten. På den ene side anerkender hun nødvendigheden af, at Journalisten er fri og uafhængig, men på den anden side mere end antyder hun, at Journalisten har tolket sit frihedsbrev med lige lovlig stor mængde nidkærhed.

“Set udefra kan det forekomme, at historier, der i andre frie medier var passeret med en kort note eller et ”pyt”, bliver beskrevet i stor dybde og længde i den giftige cocktail, som DJ og Journalisten har blandet sig med lige dele gensidig afhængighed og frihedsbrev,” skriver hun blandt andet.

Den gensidige afhængighed er ifølge Geday, at Journalisten – til trods for journalistisk uafhængighed – er forpligtet til at dele værdier med journalistforbundet og at redaktøren løbende skal holde møder med forbundsledelsen og kommunikationsafdelingen.

Dertil kommer det årlige bidrag på 8,5 millioner kroner fra forbundet til Journalisten.

Før sommerferien haltede forholdet så meget, at det kulminerede med en fyreseddel til daværende chefredaktør Øjvind Hesselager. I den medfølgende pressemeddelelse skrev daværende formand Lars Werge, at det blandt andet skete på grund af Hesselagers “journalistiske kompromisløse linje”.

Men ifølge Geday var der i det hele taget kold luft mellem Hesselager og forbundsledelsen.

“I begyndelsen af juni 2019 var relationen mellem forbundsledelsen og Journalistens redaktør mildest talt betændt, og dialogen var så godt som fraværende. Folk talte om hinanden – ikke med hinanden. Det dårlige klima smittede af på de ansatte på Journalisten og på de ansatte i forbundet,” skriver Geday.

Hun foreslog derfor, at Journalisten blev løsrevet fra forbundet på samme måde som for eksempel Folkeskolen og Ingeniøren er blevet fra deres forbund.

“Det forekom oplagt, at parterne ville trives bedre hver for sig. Sammen trivedes de i hvert tilfælde ikke.”

I mellemtiden er hun selv blevet fyret og det er uvist om ideerne med at løsrive Journalisten fra Dansk Journalistforbund lever videre som en ide i DJ.

P.t. søger Journalisten en ny chefredaktør.

Læs hele Elisabeth Gedays rapport her.

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu