• Bliv klogere på Facebooks nye nyhedsprojekt
• Læserne vil have medindflydelse på avisen
• Ny chefredaktør i Hovedstadens Mediehus
• Watch Medier udvider med nichemedie om cleantech
• Kan WordPress + Tumblr blive et alternativ til Facebook?
• Canadisk en-mands pop-up projekt bringer slow news
• Design fordobler The Economists trafik fra nyhedsbreve
• Støt Medietrends
Velkommen til Medietrends nyhedsarkiv. Hvis du ønsker at få friske nyhedsbreve kan du gratis tilmelde dig det ugentlige nyhedsbrev ved at klikke HER
På din skærm lige nu:
to skud fra Medietrends
seks korte nyheder fra medieverdenen
fire kurser
et netværk
Godmorgen..
I dag slipper du for en længere indgangsbøn. Blot skal det nævnes, at nyhedsbrevet fortsat er i støbeskeen og at nummereringen af de seks briefs er tyvstjålet fra The Economists fabelagtige daglige nyhedsapp, der eksilerer i korthed og benhård prioritering.
Hvis du har ideer eller tanker om denne nyhedsmail, så skriv endelig. Og hvis du bare er godt tilfreds, så klik 👍nede i bunden.
Når Facebook bygger store, nye projekter, der påvirker medierne og vores globale medievaner, så gælder det om at håbe på det bedste.
Til oktober får de første 200.000 amerikanske Facebookbrugere adgang til et helt nyt nyhedsfeed kaldet News Tab, og derefter må man gå ud fra, at det stille og roligt rulles ud til flere.
Jeg har interviewet mig selv og forsøgt at spørge og svare på de vigtigste spørgsmål
Jesper Gisli, der blandt andet er kendt for at starte den nørrebroske lokalavis NørrebroLiv, er blevet chefredaktør for hovedparten af lokalaviserne under North Media.
Watch Medier søsætter i løbet af efteråret sit andet nye erhvervsmedie i år. Det kommende nichemedie får fokus på cleantech-branchen. I sidste uge lancerede Watch Medier AgriWatch, der fokuserer på landbruget. Med det kommende nye medie, bliver der ialt 13 Watch medier
Det er der mange, der drømmer om efter WordPress i denne uge opkøbte Tumblr. Begge to dominerende platforme fra internettets unge dage, hvor der var liv og glade dage på uafhængige blogge. Tumbl beskrives som bloggerverdens svar på Coney Island, mens WordPress, der hoster 35 procent af verdens største sites, er den fornuftige og stabile fætter. Tilsammen det perfekte par.
En canadisk journalist har skabt sit eget pop-up medie, som går i dybden med aktuelle emner i en måneds tid, hvorefter det går i dvale indtil der opstår et nyt spændende emne.
Indtil videre er det blevet til ni udgaver og læserne, som er dybt inddraget i mediets emner og struktur, betaler et fast medlemsskab i forvisning om, at journalisten nok skal finde noget at grave i.
I det seneste år har The Economist konstant arbejdet med små forbedringer af deres nyhedsbreve. Hver eneste ændring er blevet testet på læserne. Dels med data og dels med fokusgrupper. “Vi ville vide, hvad læsernes behov og pains var og hvordan vores nyhedsbreve bedst kunne adressere det”, siger designchefen, som anbefaler metoden frem for ændringer, der skabes i mørke og så lanceres for læserne.
Medietrends er medlem af foreningen for nye medier Prauda og har derfor en ekstra billet til den kommende Festival for nye medier. Den trækker vi lod om mellem Medietrends medlemmer – dem der betaler 25 kroner om måneden for at støtte Medietrends. Støt Medietrends og få chancen (gode odds) for at få en fribillet til Prauda, som altså ikke har noget at gøre med det gamle sovjetmedie. (som i øvrigt stadig eksisterer).
Læs om festivallen her og støt Medietrends længere nede i mailen.
Støt Medietrends
Hvis du er glad for Medietrends, kan du blive medlem og være med til at støtte udgivelsen. Al støtte går til at gøre Medietrends bedre.
Medietrends har valgt ikke at have betalingsmur, for når det handler om udvikling, inspiration og nye tanker, er det vigtigere at nå ud til mange medieinteresserede end til få med råd til dyre abonnementer.
Men det koster stadig tid og penge at udgive, så derfor er det muligt at være frivilligt medlem – endda ganske billigt.
For 25 kroner om måneden kan du blive et højt elsket medlem.
Som ven af Medietrends modtager du den årlige Medietrends-rapport før alle andre.
Og lige i denne uge bliver der også trukket lod om en billet til Praudas Festival for nye medier.