Connect with us

Data

Top 50: Virallisten juli

Sommerens agurketid betød markant mindre liv på de sociale medier. Eneste store medie, der holdt dampen oppe var Berlingske

Udgivet

den

Mediernes mest virale artikler i 2019

For langt de fleste medier, har sommeren betydet markant lavere aktivitet på de sociale medier.

Det betyder både lavere engagement på de enkelte artikler og lavere engagement på hele indsatsen.

Før sommerferien fik de mest delte, likede og kommende danske artikler over 50.000 interaktioner, i juli er det niveau faldet til godt 20.000.

Ser man på mediernes samlede mængde engagement er alle store medier, undtagen Berlingske, gået tilbage i forhold til juni, hvor Medietrends senest gjorde regnskabet op.

Det viser Medietrends virale barometer, der hver måned måler, hvilke medier, der skaber størst engagement på tværs af Facebook, Twitter, Linkedin og Pinterest.

Opgørelsen foretages med data, der leveres af Storyboard.news

I forhold til seneste udgave af Virallisten er listen over medier nu udvidet fra 30 til 50. Sammenligner man de 50 øverst placerede juni med juli, er der fire medier, der er skiftet ud:

Ud ryger:

  • Point of View International
  • Børsen
  • Pio Pio
  • Local Eyes

Ind kommer:

  • Folketidende
  • Ingeniøren
  • Fredericia Avis
  • Flaskeposten.nu

Se Virallisten for andre måneder

Data

På disse tidspunkter gav Facebook mest bonus til medierne i 2019

Mellem ni og ti er det dårligste tidspunkt at pushe for medierne. Senere på dagen er der op til 25 procent flere likes, delinger og kommentarer at hente

Udgivet

den

Det er ikke helt ligegyldigt, hvornår medierne poster deres opslag på Facebook. I løbet af dagen svinger effekten målt på likes, delinger og kommentarer mange procent.

Det dokumenteres i en omfattende analyse af samtlige Facebook-opslag fra 65 danske medier i 2019. Ved at gennemgå alle 172.987 opslag, som de 65 medier slog op på Facebook sidste år, er det muligt at scanne, hvilke tidspunkter på døgnet, der gav den største effekt i 2019.

Som det fremgår af grafikken var effekten størst i de sene nattetimer. Men det skyldes især, at det primært er de store medier med mange følgere, der udkommer midt om natten og at de typisk kun gør det, hvis de har gode historier. I 2019 betød det for eksempel, at der var en stor overvægt af opslag fra valgnatten.

Det er derfor mest dækkende kun at kigge på timerne fra 7 om morgenen til 22 om aftenen, hvor de fleste af de 65 medier i undersøgelsen er aktive.

Selvom søjlerne kan syne meget ens, er der trods alt op til 25 procents forskel, på hvor mange likes, delinger og kommentarer medierne opnår med opslag, der er slået op på forskellige tidspunkter i dagtimerne.

Umiddelbart kan tidsrummet fra 9 til 10 virke som et dårligt tidspunkt, men mange medier, slår så mange opslag op hver dag, at der ikke er plads til at springe hele klokketimer over.

Medietrends har i analysen benyttet medianværdier. Det er den midterste værdi, der har lige stor afstand til den mindste og den største. Median oversættes ofte til den “typiske” værdi og den er meget mindre påvirket af enkelte udslag fra supervirale opslag med mange likes end en gennemsnitsværdi ville være.

Den øverste grafik viser, hvor mange likes, delinger og kommentar et opslag fra de 65 medier typisk fik.

Den næste grafik korrigerer for størrelsen på mediernes Facebooksider. Det sker ved, opslag for opslag, at beregne, hvor mange procent interaktioner opslaget fik i forhold til det antal følgere, Facebooksiden havde, da opslaget blev slået op.

Det kaldes interaction rate og kan bruges til at regne modsat og dermed beregne antal likes, delinger og kommentarer for enhver given Facebookside. Gang blot Facebooksidens antal følgere med den konkrete interaction rate og divider med 100.

Eks: En Facebookside med 10.000 følgere slår et opslag op klokken 11: 10.000 x 0,104/100 = 10,4 likes, delinger, kommentarer.

Som det ses, har kurven nogenlunde samme forløb med størst effekt om natten og mindst om dagen. Igen skyldes det, at nattens aktiviteter har tendens til mest at være vigtige begivenheder, som derfor ofte høster mange reaktioner.

Mange snakker om det nye aftenvindue, hvor mediebrugerne har tid til at konsumere nyheder i sofaen. Ud fra Medietrends data kan man godt forsigtigt bakke op om, at der er et potentiale i aftentimerne. Gennemslaget er ihvertfald ikke mindre og som den følgende grafik viser, er trængslen lidt mindre end i dagtimerne.

Inden man med milimeter præcision begynder at anvende Medietrends data som publiceringsværktøj, skal man huske at Facebooks algoritme hele tiden forandrer sig og at 2020 kan vise sig helt anderledes end 2019.

Alene indenfor 2019 var der udsving i de 65 mediers resultater på Facebook.

Det er også værd at notere, at det giver størst analyseværdi kun at måle på ens eget medie. Brug eventuelt Medietrends metode ved hjælp af CrowdTangle:

  • Hent data fra en passende periode via CrowdTangles “historical data”.
  • Sorter efter publiceringens klokkeslæt
  • Beregn median for hver time og sammenlign timerne. Medier, der ikke har store virale historier i kataloget, kan også anvende gennemsnit istedet for median, da det er hurtigere at beregne.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu