Connect with us

Original

Svenske journalistrobotter skaffer nye abonnenter og penge til flere journalister

Robotternes artikler er så værdifulde for læserne, at de tiltrækker hundredevis af nye betalende abonnenter

Udgivet

den

Robotter fra det svenske firma United Robots har på et år sprøjtet 66.000 artikler ud på Mittmedias 28 lokalmedier rundt omkring i Sverige.

Trods den udbredte frygt om, at robotterne truer menneskejournalisterne på deres levebrød, er der faktisk sket det modsatte.

Robotternes journalistik er nemlig blevet modtaget så godt blandt læserne, at der er kommet vækst blandt de nye abonnenter. Tilmed er der i dag flere menneskejournalister ansat til at skrive om sport – et af robotternes stofområder – end tidligere.

Det skriver Sören Karlsson, der er administrerende direktør for United Robots, i en artikel på INMA. Han har ved flere tidligere lejligheder været i Danmark og fortælle om sine robotter, blandt andet i Medietrends netværk for chefredaktører, som fotoet stammer fra.

Robotternes fordele er, at de er ekstremt produktive og ekstremt billige i drift. Derfor er nøglen til deres succes at lade dem skrive afsindigt mange artikler, der hver for sig måske kun har få læsere, men som tilsammen får mange læsere.

I tillæg til det, så er artiklerne i sagens natur så niche niche, at relevansen og værdien er stor for de få læsere.

Robotter er afhængige af adgang til data og derfor skriver United Robots robotter kun om sport og hushandler, da det er nogle af de emner, der i Sverige er lette at skaffe data på. Samtidig er det emner med meget høj lokal interesse.

Hvem vil for eksempel ikke gerne læse en artikel om dem, der har købt naboens hus eller en “reportage” fra fodboldkampen i røven af den svenske 5. division, som man selv deltog i. Lige præcis det er forklaringen på de svenske robotters succes.

Sören Karlsson oplyser, at sportsrobotterne fra september 2017 til september 2018 skrev 41.000 artikler, der ialt fik 2,5 millioner sidevisninger (1,2 mio. var læsere, der var logget ind). I samme periode skrev hushandelsrobotterne 25.000 artikler, der blev læst af hele 2,5 millioner “indloggede” læsere.

Og det er ikke bare klik og trafik, der kommer ud af de mange artikler. Faktisk kommer hele 40 procent af alle nye konverteringer fra sportsartikler og de 25.000 artikler om hushandler har skaffet 700 nye betalende abonnenter i perioden.

Mittmedia har derfor i dag flere sportsreportere ansat end tidligere og målet er, at journalisterne istedet for at bruge tiden på noget, robotten kan gøre hurtigere, skal gå i dybden med historierne.

Det kræver, at de står på tæer for robotterne er også begyndt at indhente citater fra fodboldkampene. Det oplyste Sören Karlsson på et af sine besøg i Danmark.

Det foregår ved at robotten sender en sms til trænerne fra de to hold efter kampen og beder dem skrive en kommentar.

Ligeledes kan robotten lave to versioner af den samme kamp. En til læserne fra hjemmeholdet og en til udeholdet. Oftest vil de to versioner med lethed kunne fordeles til de to lokalmedier, der er relevante for fodboldkampen. Men når det kommer til hushandler er datadrevet personalisering mere påkrævet.

Ingen gider høre om et hus, der er solgt en kilometer væk, men vi vil gerne betale for at stalke den nye nabo. Derfor er personalisering et vigtigt parameter for at robotjournalistikken for alvor kommer til at udfolde sit potentiale.

Generelt er det allerede relativt let at skabe den meget detaljerede og individualiserede personalisering på distributionssiden. Udfordringen ligger i at have data nok om aftagersiden, så man for eksempel ved, hvilke læsere, der bor tæt nok på den seneste hushandel til at de gider læse om det.

Her hjemme er der også gang i robotjournalistikken og en efterhånden lang række medier er også i fuld sving med at udvikle deres personaliserede nyhedsmix.

Robotartikler i Danmark skrives i øjeblikket primært af Lasso News, der tapper erhvervsregistre for data til 1.500 erhvervsartikler om dagen. På sportsfronten har Ritzau ligesom United Robots flittige robotter ved tasterne.

Test dig selv i denne quiz: Har en robot eller journalist skrevet dette?

Data

Lokalmedier reducerer tab på Facebook

Udgivet

den

Lokalmedier reducerer tab fra Facebook

Siden Facebook for snart to år siden skruede ned for mediernes eksponering på Facebook, har de lovet, at lokale nyheder ikke skulle blive ramt.

Tidligere analyser viser, at Facebook nogenlunde holder løftet i USA og nu peger nye data også på, at løftet har begunstiget danske lokale- og regionale medier.

Det fremgår af en ny analyse, Medietrends har foretaget af 99 danske regionale og lokale mediers Facebooksider. I analysen sammenlignes alle opslag fra juli 2018 til juni 2019 med den tilsvarende 12-måneder-periode året før.

Den mest enkle kurve til at illustrere spørgsmålet er, hvor mange likes, delinger og kommentarer medierne opnår per opslag.

Den grønne kurve viser med al tydelighed, at de 99 medier fik mindre og mindre ud af deres opslag igennem hele perioden fra sommeren 2017 til sommeren 2018. Og med samme tydelighed viser den røde kurve, at der sker noget positivt med algoritmen i efteråret 2018.

I alle måneder i 2019 har medierne i gennemsnit ligget mellem 16 og 33 procent højere end den tilsvarende måned året før.

Det skal understreges, at Medietrends analyse udelukkende måler interaktioner og antal opslag. Det kan derfor ikke direkte oversættes til rækkevidde på Facebook eller antal klik tilbage til mediernes egne sider.

Ligeledes kan det ikke udelukkes, at 99 andre lokale og regionale medier kunne have givet et andet billede. Men listen dækker alle regionale medier og et tilfældigt udvalg af lokale medier.

Listen indeholder kun skrevne medier. Havde den fx også inddraget TV2-regionerne, ville en stor mængde video-opslag formentlig have påvirket voldsomt i det samlede billede.

Det højere udbytte af at slå op på Facebook, giver naturligvis også gennemslag i den samlede mænge interaktioner. Her krydser de to kurver dog først hinanden to måneder senere, hvilket skyldes, at mediernes aktivitet på Facebook (antal opslag) var væsentlig neddæmpet i efteråret 2018.

Den mest præcise måde at måle udviklingen på, er den såkaldte interaction rate. Det er et regnestykke, der både inddrager antal interaktioner, antal opslag og Facebooksidernes antal følgere på det tidspunkt opslagene blev postet.

Det betyder, at data korrigerer for om Facebooksiderne henover perioden er vokset i antal følgere og derfor logisk set ville kunne opnå flere interaktioner.

Også interaction rate viser stort set samme udvikling, som de andre kurver.

Medietrends analyse indbefatter samtlige opslag i de to perioder – ialt 195.907 – opslag og det er derfor usandsynligt, at udviklingen er drevet af enkelte supervirale opslag.

Analysen er gennemført ved hjælp af værktøjet CrowdTangle.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu