Connect with us

Original

Svenske journalistrobotter skaffer nye abonnenter og penge til flere journalister

Robotternes artikler er så værdifulde for læserne, at de tiltrækker hundredevis af nye betalende abonnenter

Udgivet

den

Robotter fra det svenske firma United Robots har på et år sprøjtet 66.000 artikler ud på Mittmedias 28 lokalmedier rundt omkring i Sverige.

Trods den udbredte frygt om, at robotterne truer menneskejournalisterne på deres levebrød, er der faktisk sket det modsatte.

Robotternes journalistik er nemlig blevet modtaget så godt blandt læserne, at der er kommet vækst blandt de nye abonnenter. Tilmed er der i dag flere menneskejournalister ansat til at skrive om sport – et af robotternes stofområder – end tidligere.

Det skriver Sören Karlsson, der er administrerende direktør for United Robots, i en artikel på INMA. Han har ved flere tidligere lejligheder været i Danmark og fortælle om sine robotter, blandt andet i Medietrends netværk for chefredaktører, som fotoet stammer fra.

Robotternes fordele er, at de er ekstremt produktive og ekstremt billige i drift. Derfor er nøglen til deres succes at lade dem skrive afsindigt mange artikler, der hver for sig måske kun har få læsere, men som tilsammen får mange læsere.

I tillæg til det, så er artiklerne i sagens natur så niche niche, at relevansen og værdien er stor for de få læsere.

Robotter er afhængige af adgang til data og derfor skriver United Robots robotter kun om sport og hushandler, da det er nogle af de emner, der i Sverige er lette at skaffe data på. Samtidig er det emner med meget høj lokal interesse.

Hvem vil for eksempel ikke gerne læse en artikel om dem, der har købt naboens hus eller en “reportage” fra fodboldkampen i røven af den svenske 5. division, som man selv deltog i. Lige præcis det er forklaringen på de svenske robotters succes.

Sören Karlsson oplyser, at sportsrobotterne fra september 2017 til september 2018 skrev 41.000 artikler, der ialt fik 2,5 millioner sidevisninger (1,2 mio. var læsere, der var logget ind). I samme periode skrev hushandelsrobotterne 25.000 artikler, der blev læst af hele 2,5 millioner “indloggede” læsere.

Og det er ikke bare klik og trafik, der kommer ud af de mange artikler. Faktisk kommer hele 40 procent af alle nye konverteringer fra sportsartikler og de 25.000 artikler om hushandler har skaffet 700 nye betalende abonnenter i perioden.

Mittmedia har derfor i dag flere sportsreportere ansat end tidligere og målet er, at journalisterne istedet for at bruge tiden på noget, robotten kan gøre hurtigere, skal gå i dybden med historierne.

Det kræver, at de står på tæer for robotterne er også begyndt at indhente citater fra fodboldkampene. Det oplyste Sören Karlsson på et af sine besøg i Danmark.

Det foregår ved at robotten sender en sms til trænerne fra de to hold efter kampen og beder dem skrive en kommentar.

Ligeledes kan robotten lave to versioner af den samme kamp. En til læserne fra hjemmeholdet og en til udeholdet. Oftest vil de to versioner med lethed kunne fordeles til de to lokalmedier, der er relevante for fodboldkampen. Men når det kommer til hushandler er datadrevet personalisering mere påkrævet.

Ingen gider høre om et hus, der er solgt en kilometer væk, men vi vil gerne betale for at stalke den nye nabo. Derfor er personalisering et vigtigt parameter for at robotjournalistikken for alvor kommer til at udfolde sit potentiale.

Generelt er det allerede relativt let at skabe den meget detaljerede og individualiserede personalisering på distributionssiden. Udfordringen ligger i at have data nok om aftagersiden, så man for eksempel ved, hvilke læsere, der bor tæt nok på den seneste hushandel til at de gider læse om det.

Her hjemme er der også gang i robotjournalistikken og en efterhånden lang række medier er også i fuld sving med at udvikle deres personaliserede nyhedsmix.

Robotartikler i Danmark skrives i øjeblikket primært af Lasso News, der tapper erhvervsregistre for data til 1.500 erhvervsartikler om dagen. På sportsfronten har Ritzau ligesom United Robots flittige robotter ved tasterne.

Test dig selv i denne quiz: Har en robot eller journalist skrevet dette?

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu