Connect with us

Original

Hvad enhver ny journalist bør vide

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

Udgivet

den

En ung journalist bad en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at give tre gode råd til unge journalister. Det blev til en del flere

En ung journalist bad for nylig en af journalistikkens store mentorer, Roy Peter Clark, om at komme med tre gode råd til journaliststuderende og unge journalister. Det satte gang i en sand lavine af gode råd fra Clark og hans forbindelser på Twitter.

Roy Peter Clark har nu skrevet dem sammen og deler dem her med Medietrends læsere. Artiklen blev første gang bragt på Poynter.org

Roy Peter Clark har bestridt utallige poster på Poynter Institute, blandt andet som dekan og vice præsident. Han har udgivet 18 bøger om journalistik, heraf en på dansk, ”Skrive-redskaber:  47 uundværlige råd til skribenten”.


Hendes spørgsmål var så godt, at jeg ikke kunne nøjes med tre tips, så jeg tilbød hende seks:

  1. Få altid mere på blokken end du tror, du får brug for.
  2. Tjek alle navne mindst to gange.
  3. Placer noget interessant/vigtigt helt i toppen.
  4. Lad en person tale i tredje afsnit
  5. Komponer fortællingen ud fra en helt simpel plan: Begyndelse, midte og afslutning.
  6. Skriv mindst tre udkast.

Her er lidt flere:

  1. Hvis du er tæt på din deadline, så sats på dit udkast og ”en halv mere”.
  2. Tænk over din fortælling imens du indsamler viden og citater i stedet for bagefter.
  3. Begynd at skrive lidt tidligere end du synes, at du er klar. På den måde opdager, hvad du har styr på og hvad du endnu ikke har hjemme.
  4. Brug ikke alt fra din blok. Udvælg det mest interessante og vigtigste.
  5. Når du er ude i marken, skal du ikke kun notere, hvad folk siger, men også hvad du ser.
  6. Ankom tidligt til en opgave og bliv længe.
  7. Høflighed er en dyd – men det er vedholdenhed også.

Og selvfølgelig, som min Twitter-følger Roxanne Kearns Dill mindede mig om: Hvis du arbejder på en reportage og ser en hund i nærheden, skal du som den utrættelige (dogged) journalist du er, huske at få navnet på hunden.

Jeg postede min originale liste på Twitter og til min store glæde modtog jeg mange andre brugbare anbefalinger til nye journalister.

Nogle – som for eksempel ”Follow the Money” – virkede mere passende til erfarne journalister. Men langt de fleste ramte plet og dækkede vigtige områder som at være nysgerrig, tage noter, stille spørgsmål, tjekke og dobbelttjekke oplysninger og at være høflig uden at blive intimideret.

Her er nogle af mine favoritter – og stor tak til mine Twittervenner for at have foreslået dem:

  • Tag noter og brug en optager.
  • Skriv dine tanker, refleksioner og følelser ned undervejs. Stol ikke på din hukommelse.
  • Tag masser af billeder med din smartphone.
  • Få email-adresser og telefonnumre på dine kilder.
  • Læs! Både til research, til baggrund og til kontekst.
  • Bed din kilde om at sætte tempoet ned, mens du får noteret det hele ned.
  • Hav din læser i baghovedet.
  • Sidste spørgsmål i ethvert interview: Er der andet, jeg bør vide?
  • Print dit sidste udkast til artiklen og læs og rediger væk fra computeren.
  • Hvis du ikke forstår, hvad en kilde siger, skal du bede dem om at forklare.
  • Start ikke arbejdet med at antage, at du kender historien – eller sandheden.
  • De bedste interviews er samtaler og de bedste citater kommer ved at lytte.
  • Vær ydmyg til det sidste. I det øjeblik, du tror du ved bedre, mister du det bedste værktøj en journalist har, nemlig nysgerrigheden.
  • Interview et bredt udvalg af mennesker for at få et bredt udvalg af stemmer.
  • Bliv aldrig intimideret. Ingen kilders titler er så imponerende.
  • Spørg dig selv: Er det korrekt? Ville jeg selv synes det var interessant nok til at jeg ville læse det?
  • Hav altid en ekstra kuglepen og blok med dig.
  • Bare fordi ingen tidligere har gjort det, betyder det ikke at du ikke kan eller skal gøre det.
  • Læs dine udkast højt for dig selv med en kuglepen i hånden.
  • Skriv som du taler.

Jeg havde en doktorgrad i engelsk litteratur FØR jeg skrev min første nyhedsartikel. Men jeg husker mine bekymringer og overvejelser og det fører mig til mine allersidste tips til nye journalister:

  • Du undgår ballade ved ikke at snuppe andre journalisters arbejde og få det til ligne dit. Og tilføj aldrig noget til din historie, som ikke er sket. Hvis du gør det, er du i fiktionens verden – ikke journalistikkens verden.
  • Hvis du er bange for at interviewe autoriteter og mennesker, du ikke kender, så oparbejd lidt selvtillid ved at interviewe dine venner. Det giver god træning og er en slags øver. (men citer dem ikke!)
  • Citater skal være tro mod det, der er blevet sagt. Men af høflighed og for forståelsens skyld, er det ikke nødvendigt at citere øh og hmmm eller skrive dialekt. Det vil være distraherende og respektløst. Hvis du er i tvivl, spørg din redaktør eller lærer.
  • Når din lærer synes det er passende, kan du bede en kilde om at give feedback på, hvor præcis og dækkende din artikel er.
  • Du kan ikke skrive lige så hurtigt, som folk kan tale. Det er ok at notere nøgleord og sætninger og udfylde resten af citatet fra din hukommelse. Og så kan du tjekke med din kilde om citatet er i orden.
  • Husk at, nok du lærer et håndværk, men det er et håndværk med et formål. Hvis du driver det til det yderste, bliver du en mester i praktisk udførsel af demokrati og ytringsfrihed.
  • Hver gang du læser noget, som du synes fungerer godt, så vis det til en ven og diskuter, hvad det er der fungerer så godt og hvordan skribenten har opnået det.

Kender du en ung, ny journalist så giv rådene videre.

Foto: Wikimedia

Læs også: Et bud på fremtidens journalistliv

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu