”Medierne bliver tvunget til at gå sammen og tilbyde pakker, der giver adgang til mere end et medie. Det er uundgåeligt, for det er det, kunderne ønsker.”

Han ligner egentlig mest af alt en flink fyr i køen i Netto eller måske dine børns klasselærer. Under andre omstændigheder kunne det måske også være blevet hans skæbne. I stedet blev han vores skæbne – på godt og ondt.

Som barn hjalp han med at drive kvæg på farmen i Nebraska, som ung var han blandt de første podcastpionerer. Senere opfandt han ordet blog og blogger og lancerede platformen Blogger.com. Som lidt ældre stiftede han Twitter, som han stadig ejer 30 procent af og for seks år siden stiftede han Medium.com, som efter hans egen opfattelse er hans personlige bidrag til en bedre og mere oplyst verden.

Medium er også hans adgang til at tage del i debatten om medier, medieudvikling og medieøkonomi. Han er bredt anerkendt for at have skarpe og begavede analyser, men det er langt fra alle, der er enige med ham i alt.

Navnet er Ev Williams. Han er 46 år, far til to børn, god for mindst 1,8 milliarder dollars og er fløjet fra San Francisco til Lissabon for at være den sidste gæst på Websummits store scene, før Portugals præsident lukker den tre dage lange tech konference, der med 70.000 deltagere, må være alle konferencers svar på Roskilde Festival.

Lige nu står han, jeg og hans personlige assistent alene i en smal gang bag den store scene og i udkanten af the Media Village. En kineser har fået en selfie med ham og jeg overvejer, om det også er det mest realistiske udbytte for mig. Men jeg vil hellere have hans ord og tanker. Han er en person, som jeg har stor respekt for og hvis han siger ja til et ”short question” siger han nok også ja til lidt mere.

Beklager Twitters hjælp til Trump

En time tidligere har han siddet i den bløde sofa på scenen foran 20.000 techfolk fra hele kloden og ladet sig interviewe om tingenes tilstand – ikke bare i medieverdenen men i det spektrum, der hedder medier, sociale medier, kommunikation og ikke mindst politik og samfund.

Han opfandt Twitter, og han løber ikke fra sit medansvar for at have sat strøm til de kampagner, der blandt andet har gjort Donald Trump til præsident. Han beklager, at Twitter er som skabt til at forstærke og udbrede ultraradikale synspunkter, men han håber, at han kan bruge sin bestyrelsespost i Twitter på at gøre noget ved det problem.

Medium.com kunne opfattes som Ev Williams aflad for den atomiserede og unuancerede debat, der ofte udspilles på Twitter. I hvert fald er Medium den diametrale modsætning til Twitters 180 tegn (nu 360). Langt de fleste af de 20.000 artikler, der dagligt publiceres, er lødige og gennemarbejde og det er ekstrem sjældent, at der optræder fladpandede kommentarer fra de 90 millioner unikke brugere om måneden.

Williams mener, det skyldes, at Mediums algoritme kombineres med mennesker, der anbefaler artikler og selv lægger navn til anbefalingerne. Dertil kommer, at Medium har personer ansat til at kuratere, hvilke artikler, der skal fremhæves.

Det betyder, at Medium undgår det, som Williams kalder feedback-loopet på de sociale medier. Nemlig, at indholdet designes til at tiltrække flest mulige likes og delinger. Når det sker, belønner algoritmen det dårlige indhold ved at give det større rækkevidde, så endnu flere mennesker, kan like og dele.

Den kvalitative dødsspiral er Williams motivation for at arbejde med platforme, medieøkonomi og journalistik, og han virker oprigtig, når han til forskel fra hovedparten af de globale SoMe-konger, rent faktisk udtrykker stor publicistisk interesse for udviklingen.

Journalistikken går stor fremtid i møde

Siden han lancerede Medium.com er platformen gået fra at alt var gratis til at nogle medier, der udkom på platformen, tog betaling og til at alle, der udgiver, kan vælge om betalingsvæggen skal være slået til – artikel for artikel.

For at få adgang til alt, skal man som læser være medlem, hvilket koster 5 dollars om måneden. Præcis, hvor mange medlemmer Medium har er hemmeligt, men målet er 10 millioner medlemmer inden 2022. Og Medium er på vej mod det, siger han.

Netop Mediums abonnementsmodel og mange andre rigtige mediers succes med abonnementsmodellen får ham til at se lyst på journalistikkens fremtid.

”Vi er endeligt kommet ud af en tid, hvor det blev forventet, at journalistikken skulle være gratis i ubegrænsede mængder. Sådan er forholdene ikke i en eneste anden branche og derfor er udviklingen mod abonnementer og betalingsvægge en god ting.”

”Jeg ved godt, at det ikke er lige let for alle medier at introducere betalingsvægge, men som helhed er det godt, at der opstår forståelse for at journalistik koster penge. Jeg tror virkelig, at journalistikken går en stor fremtid i møde.”

Sådan afsluttede han sit korte pressemøde, og nu står jeg uforberedt sammen med ham i den smalle og gang. Da den sidste selfiekineser har proppet sin Huawei i lommen, står jeg alene tilbage med Twitters og Mediums stifter, mit ”short question” og hans PA, der vogter over tiden.

De seneste uger har jeg skrevet en del om mikrobetaling og modereret en debat om emnet, så jeg er vildt nysgerrig efter, hvad en mand som Ev Williams mener om det.

Jeg kan sagtens forstå din begejstring for abonnementer, og set med udgiverøjne er det vel også en ideel model. Men hvad tænker du om mikrobetaling?

”Jeg er åben over for mikrobetaling og tror det kan være godt. Mikrobetaling kan være et fint supplement til abonnementet og jeg kan let se en fremtid, hvor det er et tilbud for dem, der ikke har et abonnement. Hvis nogen får det til at fungere, er jeg på. Men jeg tror nok, at abonnementer fungerer bedre,” griner han og fortsætter:

”Jeg forstår Clay Shirkys (amerikansk professor i journalistik, red) gamle argumentation om, at mikrobetaling ikke vil virke, fordi du skal beslutte dig for at købe, hver gang du vil læse en artikel. Men teknologien arbejder for mikrobetaling og det bliver lettere og lettere at komme over købsbeslutningen.”

”For eksempel kan du have en form for optankning, som du trækker på, hver gang du læser en artikel. Så bliver det meget mere effektivt. For udgiveren vil det opleves som mikrobetaling, men for brugeren vil det mere opleves som et abonnement,” forklarer Ev Williams.

Abonnementer med adgang til mange medier

Efter sin sceneoptræden og sit pressemøde er han for længst talt varm og her er en vinkel, som han ikke allerede har ekkoet på. Så han uddyber selvom hans PA mere ligner en, der mener, at et kort spørgsmål skal udløse et kort svar.

”Jeg tror, den model er gangbar, fordi den minder så meget om den velkendte abonnementsmodel.”

”Abonnementer er ikke det eneste, der kan fungere. Det er en fed model for os, og det giver scale og økonomi til at kunne investere i rigtig store ting. Med mikrobetaling kan jeg være bekymret for, at det kommer til at virke som annoncemodellen, hvor det er mest fristende at producere det, der giver mest opmærksomhed her og nu. Alternativet er abonnementsmodellen, hvor du bygger et forhold op til brugerne over længere tid, som bygger på tillid og troværdighed.”

”Hvad tænker du?”spørger Williams mig

Jeg tror, at brugerne kræver en løsning som giver dem mulighed for at få adgang til mange medier. Det er almindelig digital adfærd at hente sine nyheder fra mange kilder, men ingen kan eller vil betale abonnement hos alle medier.

”Lige præcis og derfor skal abonnementer købes i bunter (bundles, red)”.

Hvad mener du? Et bundt per medie?

”Nej, jeg tror ikke, folk i det lange løb vil købe abonnementer, der begrænser sig til et medie. Det er jeg enig i. Abonnementerne skal være bundter på tværs af flere medier. Det er ligesom vi køber vores musik og vores tv-pakker. Men det er ikke mikrobetaling i mine øjne. Men det er det folk vil have og det er derfor, at Medium har langt flere abonnenter end noget medie.”

Så du mener, at medierne bør gå sammen og skabe abonnementspakker, der giver adgang til flere medier?

”Ja, det bliver de nødt til. Det er uundgåeligt, at de bliver nødt til det. Det vil ikke fungere, at alle medier har hver deres abonnement. Jeg er enig i, at det ikke er, hvad kunderne ønsker og derfor bliver medierne tvunget til at gå ud ad den vej,” siger Ev Williams.

Foto: Christopher Michel/Flickr.com

Læs også: Derfor lavede JP/Politikens Hus og Berlingske ikke fælles abonnement

Det er symptomatisk på mere end en måde, at Sophia the Robot er gemt væk under et sort klæde, mens hendes skabere roder i hendes indre. Godt hundrede journalister og fotografer venter på det, der måske ikke er det første pressemøde nogensinde med en robot, men så i hvert fald et af de få.

Det sorte klæde har en paradoksal lighed med den kvindelige dresscode i Saudi Arabien – landet, der sidste år tildelte statsborgerskab til Sophia. Og så har det en en-til-en lighed med den præstation, som Sophia leverer i dag. Først på Websummits store scene foran 20.000 techfreaks fra hele verden og derefter på det lukkede pressemøde, hvor hun nu er gået helt i sort.

Sophias normale niveau er skræmmende højt, men hendes bundniveau er ynkeligt lavt. Når teknikken ikke virker, reduceres hun på stedet til en død og ubrugelig dukke. Eller ”just a pretty face”, som hendes skaber, den mere end almindeligt excentriske Ben Goertzel fra Hanson Robotics i Hong Kong.

Sophia er formentlig den mest kendte robot i verden og det skyldes hendes menneskelige egenskaber. Hun har empati, humor og kan som noget nyt aflæse menneskelige ansigtsudtryk. Hertil kommer, at hendes eget ansigt er modelleret efter skuespilleren Audrey Hepburn og at hun blandt andet derfor er meget charmerende og likeable.

På den store scene er det tydeligt for os, der har mødt Sophia tidligere, at der er noget galt. Normalt er hun rap i replikken, men i dag er hun langsom, fraværende og for det meste helt tavs. Hendes skaber Ben Goertzel med det karakteristiske lange hår og sjove hatte får dog improviseret sig igennem de 20 minutter og alle er imponerede, da Sophia aflæser om Bens ansigt er surt, glad, overrasket eller forvirret.

Men under det efterfølgende pressemøde går det galt. Først forsinkes det i en lille halv time, hvor teknikkerne roder desperat rundt under Sophias sorte klæde og mens Ben Goertzel indleder pressemødet og hurtigt kaster sig ud i lange begejstrede visioner, ligger teknikkerne under bordet og arbejder febrilsk med Sophia.

Se det pinagtige pressemøde her

Kernen i Ben Goertzels vision er, at den globale robotintelligens løftes til uendelige højder, når alle robotters intelligens og evner samles i den virtuelle sky. I stedet for at hver enkelt robot har sin individuelle ekspertise, vil Ben Goertzel samle det, så alle robotter i princippet, kan trække på hinandens evner.

Det kræver dog, at robotten er på nettet. Og eftersom den hurtige ethernet-forbindelse svigtede Sophia, blev det på den mest tankevækkende vis illustreret, at robotternes store styrke også er deres allerstørste svaghed. Uden lynhurtig forbindelse til skyen er Sophia ikke andet end en smuk udgave af en Commodore 64 – so to say.

Sophias meget menneskelignende træk har i flere år været med til at forføre mange til dels at opfatte hende som et individ – ikke mærkeligt eftersom hun er statsborger og hun kom til Websummit i Lissabon efter at have haft drøftelser om endnu et statsborgerskab med EU-landet Malta – og til at opfatte hendes eksistens som en skræmmende udfordring for menneskeheden.

Det bliver heller ikke bedre af, at Ben Goertzel åbent erkender, at han ikke ved, hvor det ender med den kunstige intelligens. Han anbefaler derfor, at vi, nu mens vi udvikler den kunstige intelligens, er meget bevidste om at fodre robotterne med sunde værdier.

De er ligesom børn. Hvis de opdrages godt, bliver de gode samfundsstøtter og hvis ikke, bliver de udfordrende for samfundet.

Den diskussion fyldte meget for et år siden på Websummit og du kan læse om de interessante vurderinger og persektiver her.

Men Sophia er ikke et individ. P.t. findes der 5 eller 6 af hende, Goertzel kunne ikke lige huske det, og på en eller anden banal måde, understreger det faktum også, at Sophia er en maskine og ikke et individ.

Omvendt demonstrerer det også, at når der findes 5 kloner af hende, så kunne der også komme yderligere 5 millioner.

Og mens Sophia gik i sort i Lissabon, var de fire andre Sophiaer rundt om på Hanson Robotics sikkert oppe i fulde omdrejninger. Dem, der frygter robotinvasionen skal derfor ikke fejre Sophias offday for længe. Men de kan begynde at overveje om det er muligt at cutte forbindelsen til internettet.

Foto: Websummit

(Sandor Neumann er brandekspert, direktør i Neumann Consulting og med en lang række tidligere topposter i bl.a. SBS Discovery, Brandhouse og DBB. Denne analyse har været bragt først på LinkedIn)

Medieudbuddet har aldrig været større end det er i dag. Alligevel følger vores forbrug af medier de samme mønstre, som de altid har gjort. Vi søger medier, der gør os klogere, underholder, guider og stimulerer vores kreativitet. Teknologien udvikler sig konstant og skaber nye muligheder, men grundindholdet eller motivationen for, at vi opsøger indholdet, tager altid udgangspunkt i menneskelige grundbehov.

Arketyper har fulgt os som mennesker igennem hele vores eksistens. De ligger typisk i vores underbevidsthed og er fænomener, som vi søger imod, da de hjælper og guider os. Arketyper blev defineret i 1920’erne af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. I nyere tid har brandingbranchen også taget arketyperne til sig, hvor flere er begyndt at benytte dem til at skabe en dybere mening for brands både internt for medarbejdere og eksternt for kunderne. Medier og virksomheder er i de senere år blevet mere bevidste om vigtigheden af at finde deres ”Purpose”. Og skal et ”Purpose” virke stærkt, tager det oftest afsæt i en specifik arketype.

Mennesker har som udgangspunkt fire grundbehov: Stabilitet, forandring, tilhørsforhold og uafhængighed. De grundbehov kan betragtes som poler i vores hjerne, og det er simplificeret i figuren. Hvert grundbehov kan underopdeles i tre varianter af samme behov. Igen kan de 12 specifikke behov oversættes til arketyper. Arketyper er personligheder, som vi kan genkende og vi søger derfor i vores underbevidsthed mod dem, da de hjælper os til at opfylde vores behov.

De stærkeste brands har netop forstået at bruge arketyperne og for at skabe mening for mennesker, benytter de arketyperne til at positionere deres brands, så de bliver relevante for forbrugerne. Der er ikke nogle arketyper, der er bedre end andre. Alle arketyper er stærke, men giver forskellig mening – og alle former for mening tiltrækker mennesker. Nedenfor er eksempler på medier med stærke arketypetræk.

Eksempler på medier vs. arketyper

Entertaineren (Tilhørsforhold)

Vi har alle brug for underholdning. Tv-mediet er som skabt til denne arketype og der findes utallige underholdningsformater som stimulerer den arketype. Vi har behov for at grine lidt af os selv, men måske i højere grad more os med og af andre. De ”andre” kan her også være vores samfund eller institutioner. I gamle dage var denne ret dog kun forbeholdt hofnarren eller jokeren. Han var den eneste, der ustraffet måtte gøre grin med magthavere. I nutiden lever hofnarren videre i form af personer/talkshows som f.eks. Jonatan Spang eller Stephen Colbert, der konstant udstiller magthavere på morsom vis.

Forføreren (Tilhørsforhold)

Vi har alle behov for at være afholdte og føle os elsket. Vi søger derfor veje eller løsninger på, hvordan vi kan ’shine’ i en gruppe eller omgangskreds. Det kan være via fysisk udseende, påklædning eller med ens bolig. Der findes et utal af (dame)magasiner, som hjælper deres læsere med kosmetik og mode, der gør en attraktiv. Tilsvarende findes der mange fantastiske boligmagasiner stilet til mennesker, som går op i deres boligindretning for egen skyld men mindst lige så meget ønsket om, at besøgende roser dem for smag og stil.

Den Reelle Fyr (Tilhørsforhold)

Det er en arketype, hvor man bliver tiltrukket af det stærke fællesskab. Man ønsker ikke at skille sig for meget ud, men ser styrken i, at man er mange af samme slags og at alle mere eller mindre er ens. Ved at genspejle sig i alle de andre i gruppen føler man et stærkt tilhørsforhold. Ugeblade og magasiner på denne arketype portrætterer typisk flere familiemedlemmer, venner eller grupper på forsiden for at forstærke denne effekt. Artikler eller programmer er oftest forudsigelige, da det skaber tryghed.

Kongen (Stabilitet)

Konger er kraftfulde, yderst ansvarlige og frem for alt meget organiserede. Det er typisk markedslederne i deres brancher. De sætter ofte standarden og vi har meget stor tillid til dem. Dygtige Konger hjælper også deres folk til en stærkere identifikation. Vi forventer, at de går forrest som en rollemodel. Både DR og TV 2 har stærke kongetræk og har derfor rigtig mange følgere. Vi forventer, at de er ansvarlige og vi bliver utrygge, hvis de ikke lever op til disse beføjelser. Et andet stærkt medie på denne arketype er Dagbladet Børsen, som er markedslederen inden for erhvervsmedier. Læsere af det medie forventer en høj korrekthed og stabilitet, da de er meningsdannende for branchen.

Skaberen (Stabilitet)

Skaberen stimulerer og hjælper mig til at blive mere kreativ. Arketypen definerer nogle rammer eller strukturer, hvor man så kan boltre sig og udleve lysten til at skabe noget. Her vil man se rigtig mange magasiner, som handler om (kreativ) madlavning. Et magasin som Gør det selv ligger også på Skaberen, når det motiverer os til at gå i gang med store projekter som at bygge sig egen garage. Magasinet FRAME er også ekstremt populært for hele verdens arkitekter og designere, da det stimulerer dem til at tænke nyt og ud af boksen. Mange af Bjarke Ingels spændende løsninger inden for byggeri har været beskrevet i netop det medie.

Den Omsorgsfulde (Stabilitet)

Alle mennesker har behov for at give og modtage omsorg. Det tidspunkt i livet, hvor vi som mennesker er mest omsorgsfulde er typisk, når vi har fået en baby og når børn er små og relativt hjælpeløse. Dette er naturligvis baggrunden for, at vi både online og på print har medier der handler om graviditetsperioder eller børns første år som f.eks. Vores Børn. Nichekanaler om naturen og dyreriget som BBC Earth befinder sig også oftest på denne arketype. Køber man et blad som Hus Forbi, er der mange som gør det for at få vækket ens behov for omsorg for andre.

Helten (Forandring)

Heltebrands er med til at gøre mennesker mere modige og til at vinde. Her finder man mange mandemedier. Tv-kanalen 6’eren blev skabt som modvægt til kvindekanalen Kanal 4. På 6’eren er der en overflod af sport og bilprogrammer og meget lidt tale og tid til følelser. Bilmagasinet er også et godt eksempel på, hvor mænd kan få svar på, hvor mange hestekræfter og hvor hurtigt en bil kan nå op på 100 km/t. Euroman er også et rendyrket heltebrand. Personer som portrætteres på forsiden styles nærmest som overhelte og man kan finde masser af inspiration til, hvordan man selv kan blive en helt inde i magasinet.

Rebellen (Forandring)

Denne arketype er måske den, som er mest ligeglad med, hvad andre synes om dem. Nogle tror, at rebeller er destruktive. Det er de ikke! De er forandringsorienterede og har ikke lyst til at være som alle andre. I medieverden optræder de tit som samfundets vagthund som f.eks.den position  Ekstra Bladet har udlevet i mange år. Som mennesker opsøger vi hyppigst denne arketype, når vi er i vores teenageår. Det var på denne baggrund, at MTV blev opfundet. Her kunne man som teenager gøre oprør mod sine forældre ved at have sin egen tv-kanal og frem for alt skrue højt op for den.

Troldmanden (Forandring)

Der findes ikke så mange deciderede Troldmandsmedier. Der findes dog rigtig mange artikelserier og programformater på denne arketype. Troldmanden hjælper til forvandling. Mange formater i denne genre bruger ”før og efter” historier. Det kan være boliger, der transformeres, mennesker der skal igennem store vægttab eller bliver stylet, så deres venner nærmest ikke kan genkende dem. Et nichemedie som DigitalFoto har placeret sig fint på denne arketype. Grundfortællingen er, at man kan tage et forholdsvist neutralt digitalfoto og transformere det til noget helt andet og spændende.

Eventyren (Uafhængighed)

Når man har behov for at være sig selv, drømme, fantasere og tage ud på en ”rejse”, så opsøger man typisk medier på denne arketype. Køber man et National Geographic, så ved man aldrig, hvor man kommer hen, men man får en oplevelse og en følelse af frihed og uafhængighed. Discovery Channel har også i mange år positioneret sig flot her bl.a. andet ved hjælp af Bear Gryll’s eventyrrejser. Et nichemedie som Antik & Auktion ligger også på denne arketype. Læseren ved typisk ikke, hvad man finder (som på loppemarkeder), men rejsen i sig selv er spændende. Der er typisk ikke noget mål med rejsen. Selve rejsen er også målet.

Vismanden (Uafhængighed)

Alle mennesker er nysgerrige og har brug for viden. Når dette behov opstår, så søger vi alle mod Vismanden. Flere medier har forstået vigtigheden af dette behov og har specialiseret sig på dette punkt. Tv-kanaler som DR2 og en avis som Weekendavisen er utrolig dygtige til både at perspektivere og skabe ny viden. De dygtigste vismænd har endda en yderlig evne i, at de kan transformere kompleks viden til simpel formidling, som vi alle kan forstå. Vismandsmedier bliver vigtigere og vigtigere, da vores verden og samfunds kompleksitet øges konstant.

Den Uskyldige (Uafhængighed)

Søger man denne arketype er det ofte fordi, at man søger ind i sig selv eller det, som man i psykologien kalder ”jeg’et”. I det senere år er der kommet en skov af fitness og velvære magasiner. Her kan jeg dyrke min krop, mit sind og velvære. Lidt atypisk for boliggenren ligger et magasin som Isabellas på denne arketype. Magasinet giver læseren ro og mulighed for at søge oprigtighed, det originale og nærmest økologiske liv i det lille kolonihavehus eller hus på landet. Der vil komme flere medier, produkter og services som er bygget op om denne arketype, da mange er understimulerede på dette behov. Den eksplosive vækst af personer, der valfarter til det sydlige Europa for at gå nogle uger på Caminoen, er et meget godt udtryk for dette.

En sjov øvelse er at gennemgå dit eget medieforbrug igennem dit liv. For de flestes vedkommende er det nok startet med f.eks. Anders And Bladet, et fantastisk eksempel på arketypen Den reelle fyr. Vi var alle glade for diverse karakterer i dette medie og ville rigtig gerne være en del af deres fællesskab, da vi var helt små. Som mennesker har vi brug for at være i balance, og det er vi i høj grad, når vi får opfyldt vores fire grundbehov (stabilitet, forandring, tilhørsforhold og uafhængighed. Hvis man føler sig lidt i underskud, er medieudbuddet enormt og man kan frit vælge på alle (medie)hylderne og genfinde sin egen balance.

Når man anskuer arketyperne ud fra et medie eller en virksomheds perspektiv, skal man både være bevidst om styrkerne ved dem men i lige så høj grad skyggesiderne ved hver arketype. F.eks. er skyggesiderne til Kongen: Arrogance, distance, monolog, dominans, magtmisbrug, etc. Man bør derfor som virksomhed hele tiden monitorere sig selv, så man hverken internt eller eksternt fremstår med adfærd på skyggesiderne. Ønsker du eller din virksomhed at gå mere i dybden med jeres arketypetræk, er man naturligvis velkommen til at kontakte Neumann Consulting.

Nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor er det nu, at vi skal tage en dyb indånding og slow down.

Sådan lyder den redaktionelle forståelse hos et nyt britisk medie, der lanceres til januar og som allerede nu har finansieringen på plads for de første tre år.

Mediet gør en så stor dyd ud af de langsomme, at de har valgt at kalde sig Tortoise – skildpadde.

På lange stræk minder analysen hos Tortoise meget om den, der også driver danske Zetland, men Tortoise er gået videre med innovationen af langsom, medlemspåvirket journalistik.

Det betyder blandt andet, at Tortoise holder åbne tematiserede redaktionsmøder hver dag, som man kan deltage i enten ved fysisk at komme forbi eller ved digital tilstedeværelse. De åbne redaktionsmøder, kaldet Thinkin, er forberedt med små notes, der klæder alle på med fakta og perspektiver på mødets tema, så alle stemmer har nogenlunde lige gode muligheder for at spille ind.

Hver anden uge holder Tortoise deres Thinkins ude af huset på skoler, fængsler, medborgerhuse og andre steder.

Tortoise vil dagligt udgive maksimalt fem artikler, som oftest vil handle om de fem kræfter, som redaktionen mener er det mest styrende og vigtige i øjeblikket. Det er teknologi, naturresourser, identitet, finanser og lang levetid.

En gang i kvartalet udkommer the Tortoise quarterly på print med longreads. Ifølge Tortoise kan det være eventyr, fortællinger og nyheder, der ikke fortælles “mens de foregår, men når de er klar.”

Et interessant aspekt ved Tortoise er, at grundlæggerne ikke er millennials iværksættertyper. Derimod er det den tidligere nyhedsdirektør på BBC, den tidligere President fra Wall Street Journal og den tidligere amerikanske ambassadør i UK.

Projektet har tilsyneladende solide rige investorer bag sig, men kører også i øjeblikket en Kickstarter-kampagne fordi de gerne vil have plads til almindelige mennesker i ejerkredsen. Crowdfundingen går over al forventning og har p.t. indsamlet fem gange mere end målet.

Tortoises slogan er: Slow down. Wise up. Join in.

Besøg Tortoise foreløbige site eller deres Kickstarter-kampagne

Det er lidt over en måned siden, at Google Assistenten begyndte at tale dansk og nu er de første danske medier begyndt at servere nyheder på platformen.

Hvis man siger “lyt til nyheder” begynder assistenten automatisk at afspille den seneste radioavis fra DR. Derefter fortsætter den med Radio24Syv, Radio Information og endelig Altingets podcast Parlamentet.

Det er den rækkefølge som ihvertfald min assistent har sammensat. Men man kan selv gå ind og ændre rækkefølgen og tilføje nye nyhedskilder.

P.t. er der dog ikke andre medier på platformen, men mon ikke de snart kommer.  Altinget har dog to andre podcast, som kan tilvælges.

Google har selv henvendt sig til flere af medierne, som så efterfølgende har fået deres lyd igennem en godkendelsesproces. Lidt på samme måde, som apps godkendes i Appstore.

Hvis man ønsker, at ens lyd, som ikke behøver at være nyheder, serveres af Google Assistenten, kan man anvende dette link link hos Google.

Tilbudet om nyheder kommer ikke kun, når man selv beder om det, men bliver også tilbudt i Googles morgenrutine, der først fortæller, hvad klokken er, derefter hvordan vejret er og så et tilbud om nyheder.

Læs også: ”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Foto: Bikecopenhagen.dk/Flickr