Connect with us

Original

Den Korte Radioavis skal leve af fonde og legater

Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun skifter licensmidlerne ud med fonde og legater, nu hvor de sender fra Den2Radio

Udgivet

den

(opdatering den 21. september 2018. Den Korte Radioavis er tilbage på Radio24Syv og formentlig var det hele et mediestunt fra Radio24Syvs side)

Satireprogrammet Den Korte Radioavis, med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i spidsen, skifter fra Radio 24Syv til netradiostationen Den2radio og skal fremover leve af legater og fonde istedet for licensmidler.

Økonomien bag Den2radio er, at hvert enkelt program skal finde sine egne midler og stationens midler, der også stammer fra fonde og legater, kun dækker basale udgifter som husleje og strøm. Det oplyser stationens daglige leder Jytte Nordholt.

“Det er det enkelte program, der selv skal skaffe sin økonomi og hvis ikke man kan det, så bliver det con amore,” siger Jytte Nordholt.

Rasmus Bruun fra Den Korte Radioavis, der nu skifter navn til Den2Radioavis, bekræfter via Messenger, at holdet bag udsendelsen skal finansieres ved hjælp af fonde og legater. Han har dog ikke ønsket at uddybe om de allerede har aftaler eller om de starter fra scratch.

Han tilføjer, at alle kan støtte Den2radio og selvom pengene ikke går til produktion af satireprogrammet, så er “kaffen ihvertfald betalt”. (lidt senere tilføjelse: ..og julefrokosten)

I det første program, der blev sendt mandag på den2radio, storpraler Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm med at pengene vil vælte ned over programmet fra blandt andet Augustinusfonden. Men det er formentlig et faktum, der, ihvertfald indtil videre, er hentet på satirehylden.

Hør programmet her

Den2Radioavis vil formentlig også have gode muligheder for crowdfunding og mikrodonationer.

Satireprogrammet vil sende dagligt, ligesom da det blev lanceret i 2015 på Radio24Syv.

Skiftet til Den2radio blev markeret med dette diskrete tweet fra Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu