Connect with us

Kurateret

5 danske (og 5 internationale) pointer fra årets Digital News Report

Få det lynhurtige overblik over fem danske og fem interbationale pointer fra årets vigtige rapport i medieverdenen

Udgivet

den

5 danske pointer fra årets Digital News Report

En gang om året kommer Reuters Institute for the Study of Journalism med deres store digitale report, Digital News Report.

Her er et hurtigt indblik i fem danske vinkler. (se 5 internationale pointer længere nede)

Hvis du vil se hele rapporten, kan du downloade den via dette link.

DR og TV2 dominerer traditionelle platforme

Det danske nyhedsmarked på radio, tv og print er voldsomt fragmenteret og bortset fra DR og TV2, der rammer meget bredt ud til danskerne, er der ingen medier, der har flere end syv procent af befolkningen som kernebrugere (3 besøg eller flere om ugen).

Men online er monopolet brudt

Kigger man på danskernes forbrug af online-nyheder er det mere ligeligt fordelt end på de traditionelle platforme. DR.dk og TV2.dk er størst, men lige efter kommer Ekstra Bladet, som hver femte dansker besøger mindst tre gange om ugen. Ser man på mediehuset JP/Politikens hus samlede rækkevide, er det langt større end fx DRs.

Hele 57 procent besøger i løbet af en uge enten eb.dk, pol.dk eller jp.dk. Det er 20 procentpoint flere end besøgene på dr.dk.

 

Avisfald er stoppet

Efter mange års frit fald i danskernes forbrug af papiraviser, viser de nye tal, at faldet er standset og at der endda er sket en svag stigning. (det er lidt uklart præcist, hvad tallene dækker over over)

 

Smartphone er foretrukken

Det er to år siden, at smartphonen blev danskernes foretrukne device til nyheder. Men det seneste år har væksten taget endnu mere fart.

 

Danske nyhedsbrugere stoler på deres eget medie

Generelt er tilliden høj til danske medier og især til de medier, som vi selv forbruger. De danske medier bliver både vurderet af danskerne generelt og at deres egne brugere og i alle tilfælde er mediernes egne brugere væsentlig mere tillidsfulde end dem, der ikke bruger mediet.

Den Korte Avis læsere ranker for eksempel deres medie relativt højt mens danskerne generelt ikke har meget fidus til udgivelse.

 

Danskernes generelle tillid til medierne er iøvrigt steget. Ifølge rapporten udtrykker 56 procent danskere tillid til medierne. For et år siden var andelen på 50 procent.

Fem internationale pointer

Spørger man Reuters Institute for the Study of Journalism, hvad man skal fokusere på i rapporten, nævner dets direktør, Rasmus Kleis Nielsen disse fem områder:

  1. Efter brugen af sociale medier som nyhedskilder er steget eksplosivt i årevis, er det for første gang faldet. Til gengæld er brugen af samtale apps til nyhedsformidling i stigning – læs chatbots.
  2. Mennesker er mere skeptiske overfor nyheder, de kommer til via sociale platforme end nyheder de tilgår direkte.
  3. Lige så mange mennesker er bekymrede over dårlig journalistik og politisk spin, som der er folk, der er bekymrede over deciderede falske nyheder.
  4. Nyhedsbrugernes vilje til at at betale for nyheder er stigende i nogle lande. Desværre ikke alle.
  5. Brug af stemmeaktiverede robotter som nyhedskilder er i stigning.

Se Rasmus Kleis Nielsens tweets om rapporten:

 

Kurateret

Facebook til medier: Vi gider ikke snakke mere om jeres trafik og links – den snak tilhører fortiden

På et lukket møde har Facebooks globale chef for kontakt med medier tilsyneladende talt over sig og afleveret det endelige dødsstød til de lette klik

Udgivet

den

Facebook til medier: Vi gider ikke snakke mere om jeres trafik og links. Den snak tilhører fortiden og der er ingen vej tilbage

Det er ikke gået ubemærket hen, at Facebook igennem de seneste to år har skruet voldsomt ned for trafikstrømmen til medierne. Men hvis der skulle være en enkelt redaktør, der stadig drømmer om at trafikken vender tilbage, er det dagen i dag, hvor øjnene skal gnides og en ny strategi, uafhængig af høj Facebooktrafik, skal lægges.

Det må være konsekvensen, hvis tre citater fra Facebooks globale chef for samarbejde med medier, Campbell Brown, står til troende.

Ifølge fem medarbejdere på det australske medie The Australian, har Campbell Brown på et møde med dem sagt:

“Mark (Zuckerberg) er ligeglad med udgivere og giver mig masser af spillerum og opbakning til at gennemføre disse ændringer (neddrosling af trafik)”.

“Vi vil hjælpe med at revitalisere journalistikken. Om nogle få år ville det modsatte ligne, at vi bare holdt jer i hånden, mens jeres forretning døde som på et hospice”.

“Vi gider ikke snakke mere om jeres trafik og links. Den snak tilhører fortiden og der er ingen vej tilbage”.

Campbell Brown har senere afvist at have formuleret sig på den måde, men de fem medarbejdere på The Australian står fast på deres referat af mødet og det anerkendte Nieman Lab har da heller ikke tøvet med at viderebringe citaterne.

Når Campbell Brown taler om at revitalisere journalistikken er det formentlig The Facebook Journalism Project hun tænker på. Det er et projekt, som blandt andet giver medierne fri adgang til at anvende værktøjet CrowdTangle. Senest har projektet annonceret, at de vil støtte medier med at skaffe betalende abonnenter. Dels et program, der støtter lokale medier og dels et program, der støtter medlemsbaserede medier.

Læs også: Hvad ville Facebookchefen gøre som dansk redaktør?

Læs resten af artiklen

Kurateret

God journalistik skal da genbruges

Gode artikler bør ikke dø i arkivet. Med lidt omtanke kan de genudsendes igen og igen og flerdoble deres læsertal.

Udgivet

den

God journalistik skal da genbruges

De fleste medier har en eller flere evergreens i arkivet, som Google hele tiden sender læsere til. Men mens disse få artikler ofte får flerdoblet deres læsertal som månederne og årene går, hensygner det store flertal af artikler i arkivet en stille og glemsom tilværelse, der begynder allerede få timer efter, de er publicerede.

Al fornuft – økonomisk såvel som publicistisk – taler derfor for at få flere artikler til at leve længere og allerhelst få nye liv igen og igen.

Den tankegang har amerikanske The Conversation sat i system ved konsekvent at genpublicere og opdatere udvalgte artikler. Til The Lenfest Solution Set fortæller deres redaktør, hvordan de grundlæggende følger to spor i deres genbrugsstrategi.

  1. Hvis The Conversation har en god baggrundsartikel i arkivet, der bliver relevant på grund af en aktuel begivenhed, får artiklen en hurtig sminke af overskrift og indledning og udsendes igen.
  2. Når faste begivenheder, jul, påske, 4th of july, Superbowl o.s.v. er aktuelle, har The Conversation et arsenal af artikler, læserne vil finde relevante.

Afhængig af, hvor meget, der ændres i indledning og rubrik afgør The Conversation om artiklen sendes ud med original url eller som en helt “ny” artikel. Men det er altid fast praksis, at det fremgår tydeligt for læserne, at artiklen er genpubliceret. Lige så vigtigt er det, at fakta og sammenhæng tjekkes på ny for at sikre, at alt stadig er validt.

The Conversation har artikler, der foreløbigt er genudsendt fire gange. Genpubliseringen giver i øvrigt også mulighed for at eksperimentere med overskrifter og billedevalg.

Læs mere om The Conversations strategi her.

I Danmark har flere medier haft succes med den såkaldte Bolius-finte, hvor der bliver kælet for SEOen i arkivet ved at rydde op og kassere artikler, der minder for meget om hinanden. På den måde får medierne en guld-artikel til hvert emne, som læserne får lettere ved at finde frem til end hvis mediet havde to-tre artikler, der skyggede for hinanden i den famøse søge-algoritme.

Hvis du kender til danske medier, der ligesom The Conversation har en systematisk genbrug af artikler, må du meget gerne give lyd – enten i kommentarsporet på det sociale medie, hvor denne artikel er delt, eller ved at skrive til denne mail.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu