Connect with us

Kurateret

5 danske (og 5 internationale) pointer fra årets Digital News Report

Få det lynhurtige overblik over fem danske og fem interbationale pointer fra årets vigtige rapport i medieverdenen

Udgivet

den

5 danske pointer fra årets Digital News Report

En gang om året kommer Reuters Institute for the Study of Journalism med deres store digitale report, Digital News Report.

Her er et hurtigt indblik i fem danske vinkler. (se 5 internationale pointer længere nede)

Hvis du vil se hele rapporten, kan du downloade den via dette link.

DR og TV2 dominerer traditionelle platforme

Det danske nyhedsmarked på radio, tv og print er voldsomt fragmenteret og bortset fra DR og TV2, der rammer meget bredt ud til danskerne, er der ingen medier, der har flere end syv procent af befolkningen som kernebrugere (3 besøg eller flere om ugen).

Men online er monopolet brudt

Kigger man på danskernes forbrug af online-nyheder er det mere ligeligt fordelt end på de traditionelle platforme. DR.dk og TV2.dk er størst, men lige efter kommer Ekstra Bladet, som hver femte dansker besøger mindst tre gange om ugen. Ser man på mediehuset JP/Politikens hus samlede rækkevide, er det langt større end fx DRs.

Hele 57 procent besøger i løbet af en uge enten eb.dk, pol.dk eller jp.dk. Det er 20 procentpoint flere end besøgene på dr.dk.

 

Avisfald er stoppet

Efter mange års frit fald i danskernes forbrug af papiraviser, viser de nye tal, at faldet er standset og at der endda er sket en svag stigning. (det er lidt uklart præcist, hvad tallene dækker over over)

 

Smartphone er foretrukken

Det er to år siden, at smartphonen blev danskernes foretrukne device til nyheder. Men det seneste år har væksten taget endnu mere fart.

 

Danske nyhedsbrugere stoler på deres eget medie

Generelt er tilliden høj til danske medier og især til de medier, som vi selv forbruger. De danske medier bliver både vurderet af danskerne generelt og at deres egne brugere og i alle tilfælde er mediernes egne brugere væsentlig mere tillidsfulde end dem, der ikke bruger mediet.

Den Korte Avis læsere ranker for eksempel deres medie relativt højt mens danskerne generelt ikke har meget fidus til udgivelse.

 

Danskernes generelle tillid til medierne er iøvrigt steget. Ifølge rapporten udtrykker 56 procent danskere tillid til medierne. For et år siden var andelen på 50 procent.

Fem internationale pointer

Spørger man Reuters Institute for the Study of Journalism, hvad man skal fokusere på i rapporten, nævner dets direktør, Rasmus Kleis Nielsen disse fem områder:

  1. Efter brugen af sociale medier som nyhedskilder er steget eksplosivt i årevis, er det for første gang faldet. Til gengæld er brugen af samtale apps til nyhedsformidling i stigning – læs chatbots.
  2. Mennesker er mere skeptiske overfor nyheder, de kommer til via sociale platforme end nyheder de tilgår direkte.
  3. Lige så mange mennesker er bekymrede over dårlig journalistik og politisk spin, som der er folk, der er bekymrede over deciderede falske nyheder.
  4. Nyhedsbrugernes vilje til at at betale for nyheder er stigende i nogle lande. Desværre ikke alle.
  5. Brug af stemmeaktiverede robotter som nyhedskilder er i stigning.

Se Rasmus Kleis Nielsens tweets om rapporten:

 

Kurateret

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling

Mediefolk har dansk blod i årene, bor i København, arbejder på gamle medier og der bliver færre og færre af dem

Udgivet

den

Mediebranchen taber omsætning og halter bagud på ligestilling
New York Times Pressroom 1942, Pixabay

Den danske mediebranche mistede næsten tre procent af sin omsætning fra 2016 til 2017 og det har også betydet færre ansatte.

Det og en lang række andre fakta fremgår af Slots- og Kulturstyrelsens rapport “Mediebranchens omsætning og beskæftigelse”, der netop er udkommet.

Her er otte pointer fra rapporten:

1: Mediefolk bor i København

Af de 18.589 årsværk i mediebranchen bor 43 procent i København. Regner man forstæder, Nordsjælland og Østsjælland med, er det hele 64 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

2: Ingen mangfoldighed på medierne

I Danmark er 11 procent af arbejdstyrken af udenlandsk herkomst
(indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande samt deres efterkommere). Men i mediebranchen har kun fem procent anden baggrund end dansk.

Ingen af de otte hovedbrancher, som rapporten opdeler mediebranchen i, når i nærheden af landsgennemsnittet på 11 procent.

Højest andel er blandt film- og TV-producenter med 7 prcent. Skrevne nyhedsmedier har 6 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

3: Omsætning og beskæftigelse går tilbage

Mellem 2016 og 2017 faldt omsætningen med 803 millioner kroner, svarende til 2,7 procent. Også beskæftigelsen gik samme vej med et fald på 337 årsværk svarende til 1,8 procent.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

4: Nyhedsmedier tabte en halv milliard

Der er stor forskel på udviklingen for de forskellige medier. Pladeselskaberne oplevede stor fremgang og filmproducenter har bestemt også grund til tilfredshed.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

5: Mediegiganter dominerer

Hele 68 procent af omsætningen foregår i store og mellemstore mediekoncerner.

Undersøgelsen har kortlagt 1.079 medievirksomheder. Af disse er 11 procent store eller mellemstore, hvilket betyder, at de har en omsætning på henholdsvis 1 mia+ eller 400 mio +.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

6: Danske ejere dominerer branchen

Kun i mindre brancher som pladeselskaber og tv-producenter er der udenlansk ejerdominans.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

7: Lokal- og regionalmedier er større end landsdækkende

Der er ikke den store forskel, men omsætningen hos lokale og regionale medier er større end hos de landsdækkende.

Ligeledes er omsætningstabet også størst blandt de landsdækkende medier med 6,9 procent mod 4,4 hos de regionale og lokale.

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

8: Digitale medier er underdogs

Omsætningen hos digital only-medier som Altinget, Zetland, Føljeton, Avisen.dk og mange andre er fortsat en dråbe i havet i forhold til de medier, der enten kun udgiver analogt eller begge dele.

Omsætning per årsværk er halvt så høj hos digitale (0,6 mio per årsværk) som de andre (1,2 mio per årsværk).

Grafik fra Slots- og Kulturstyrelsen

Læs hele rapporten her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu