Connect with us

Original

Sådan eksperimenterer medierne ved vinter-OL

Vinter-OL i Pyeongchang er mere end sportslige rekorder og fantastiske præstationer. Det er også stedet for journalistiske eksperimenter.

Udgivet

den

Sådan eksperimenterer medierne ved vinter-OL

Vinter-OL i Pyeongchang er mere end sportslige rekorder og fantastiske præstationer. Det er også stedet for journalistiske eksperimenter.

Denne artikel har i første omgang fokus på New York Times og Washington Post’s innovative ideer, men vil løbende blive udbygget med andre mediers ideer – hvis der dukker nogle op.

Send gerne tip her, hvis du ser spændende medieeksperimenter i Pyeongchang.

Augmented Reality quiz

Washington Post har kastet sig over Apples nye augmented reality værktøj ARkit, som efter sigende skulle være så let at arbejde med, at der nærmest er tale om drag-and-drop. Fra Pyeongchang har avisen planer om adskillige forskellige augmented reality-projekter, som alle har som mål at bringe begivenhederne tættere på avisens brugere – ja, faktisk helt ind i deres stue.

For augmented reality er jo netop teknologien, der bringer en ekstra dimension til formidlingen og blandt andet kan mixe den virkelighed, du ser igennem din mobils kamera, med begivenheder fra Pyeongchang. Det lyder abstrakt og netop fordi Washington Post er klar over, at langt de fleste brugere aldrig har forsøgt sig med augmented reality, lægger de ud med en ret primitiv quiz, for at gøre os alle fortrolige med teknikken.

I respekt for Sydkoreas vinterkulde testede Medietrends quizzen ved en frostbelagt Peblingesø i København – se video.

IMG_8622.TRIM wapo ar Pyeongchang from Jan Birkemose on Vimeo.

Washington Post augmented reality finder du på deres app. Klik på sections og vælg augmented reality. Så møder du også flere af mediehusets seneste AR-projekter.

Chatbotten har slugt et menneske

New York Times har tidligere eksperimenteret en del med sms-services, men da det er en dyr platform for både medie og brugere, har de ved dette OL udviklet en chatbot, der er tilknyttet deres app, og som faktisk ikke er en robot, men en slags hybrid mellem et menneske og en robot.

Mennesket hedder Sam Manchester og er sportsjournalist ved New York Times. Ved at tilmelde sig chatservicen med ham får man løbende tilsendt små beskeder om stort og småt ved Pyeongchang og ved at udnytte chatbotfunktioner indsamler Sam Manchester løbende informationer om, hvad man interesserer sig for og derefter personaliseres nyhedsstrømmen.

New York Times oplyser, at det ikke er en chatbot, der konverserer, men at det rent faktisk er Sam Manchester. Hvis han ikke engang får hjælp fra andre mennesker, er han en meget travl mand. Men uanset det, er det spændende at mixe menneskedialog med chatbotfunktioner.

Sams chat tilmelder man sig på New York Times app.

Få atleterne ind i din stue

New York Times satser ligesom Washington Post på augmented reality og ligesom konkurrenten er finesserne også integreret på deres app. Desværre stiller New York Times større krav til brugernes smartphones og kun dem med iPhone 6S eller nyere kan få glæde af projektet.

Blandt avisens AR-tilbud er blandt andet, at man kan hive fire amerikanske topatleter ind i ens egen stue og nærstudere deres tricks. Med augmented reality kan man selv vælge om man vil betragte atleterne fra den ene eller anden side, zoome ind på, hvordan deres skøjter skærer med barberbladspræcision gennem isen eller hvordan kroppen presses sammen for at opnå tredobbelte skruer.

(tilføjet den 13. februar)

50 timer med VR

Amerikanske NBC vil i løbet af OL producere 50 timer virtual reality, som frit kan ses via deres app. Desværre er det ikke lykkes undertegnede at downloade app’en, der tilsyneladende kun er tilgængelig i den amerikanske appstore. Måske situationen er bedre for Androidbrugere. Se dette link, hvor NBC også viser planen for hvilke begivenheder, der dækkes med VR.

OL i Uber

Samme NBC leverer også en særlig Uber-dækning, som broadcastes til Uber-passagerer kloden rundt. Feedet viser højdepunkter fra OL og interviews med atleter, samt naturligvis eksklusive samtaler med atleter på vej til og fra venues i Pyeongchang. Feedet kan tilgås via Uber-app’en og virker så længe, man kører i sin Uber-bil.

NBC livestreamer desuden også via sin Snapchat Discover-profil.

Smartspeakers er også til OL

Google Home og Amazon Alexa er naturligvis også rustet til at give OL-informationer. Hvis man stiller spørgsmål om Pyeongchang er adskillige amerikanske medier leveringsdygtige i svar via de to smartspeaker-platforme.

Hvis du falder over andre medier, der griber Pyeongchang an med andre innovative ideer, så send et link. Skriv her

Original

”Okay, Google” kommer på dansk

Svenskerne kan nu tale med Googles assistent og inden nytår kan Google også tale dansk.

Udgivet

den

”Okay, Google” kommer på dansk

”Okay, Google, hvad er der sket i dag?”

”Okay, Google, giv mig nyhederne”

”Okay, Google, er de danske medier klar til, at Googles assistent meget snart kan tale dansk?

Sidstnævnte er et relevant spørgsmål, som der p.t. ikke kan svares konkret på. Google er netop begyndt at tale svensk og inden nytår vil Googles assistent kunne tale dansk og så vil danskerne kunne spørge og få svar på alt, som nogen har fodret Google med.

Fuldstændig som i dag, hvor Google hurtigt finder indhold, der giver svar på vores tekstbaserede søgninger.

Google Assistent virker på alle enheder og det betyder, at man kan bruge sin mobil til at spørge efter vejret, nyheder eller ens favoritpodcast. Men den stemmestyrede tjener kan kun levere svar, hvis nogen indholdsproducenter, som for eksempel medier, har fodret den.

De kan de gøre via dette link, som formentlig vil opleve en del trafik fra danske udviklere i den kommende tid.

Lyd er i den grad kommunikationens new frontier og selvom amerikanske medier og mediebrugere i to år har kunnet snakke sammen via Google Asssistant, Amazon Alexa og andre stemmestyrede chatbots, er det tydeligt, at formatet ikke er færdigudviklet og at både indholdsproducenterne og forbrugerne fortsat eksperimenterer.

Men ligesom ingen – absolut ingen – virksomheder, organisationer og medier i dag kunne forestille sig ikke at være på internettet og ikke gøre sig søgbare på Google, ønsker ingen at blive sat af det store lydtog, der ruller stærkere og stærkere.

Derfor satser store mediehuse verden rundt på, at netop de har det rigtige lydindhold og at det er dem, der kommer ud af højtaleren, når brugerne har brug for nyt.

Digiday gav for nylig en kort status over diverse mediehuses sats på området:

  • NPR har seks mennesker ansat til at udvikle indhold til de stemmestyrede enheder.
  • New York Times har oprettet en enhed med selvstændig redaktør for området.
  • Al Jazeera har udnævnt en senior producer til at udvælge hvilket indhold, der skal gøres tilgængeligt og hvilket indhold, der skal specialudvikles til de nye formater.
  • Washington Post har et dedikeret audioteam til opgaven.

Bloomberg og BBC, og formentlig mange andre, har også øjnene fast rettet på de nye muligheder. Alle er bevidste om brugernes store interesse for lyd og alle ved, at selv skævskud og fejlafleveringer ved at være firstmover giver værdifulde erfaringer på et marked, der formentlig blive meget, meget stort.

Et godt eksempel på, hvor glade danskerne er for lyd, er Zetlands overraskende succes med at indtale alle artikler. Det har på kort tid forvandlet Zetland til et lyttemedie, hvor 60 procent af konsumeringen foregår med ører og ikke øjne.

Læs: Da Zetland blev et lyttemedie

DRs medieforskere har i flere år oplevet stigende forbrug af podcast og senest målte de, at danskerne podcastede seks procent mere i sommerugerne end ved årets begyndelse.

I Sverige er så vidt vides ingen medier klar med lyd til Google Assistenten, men flere kommercielle virksomheder har forberedt sig og lader svenskerne prata med H&M, ICA, Postnord og SJ.

Danske medier, der allerede har lyd, bør som minimum sørge for at det bliver tilgængeligt, når dansker i løbet af efteråret siger “OK, Google giv mig podcast”. Men skridt to kan måske også være at udvikle indhold, der er tilpasset det nye format.

Foto: Fouquier

Læs: Er du klar til den store lydbølge?

Læs resten af artiklen

Original

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

POV har nu nået deres mål om at indsamle 250.000 kroner og sammen med en række af tidligere crowdfunding-succeser, vil det give andre blod på tanden.

Udgivet

den

Er Crowdfunding det nye sort i #dkmedier?

På 15 dage nåede Point of View International deres mål om at indsamle 250.000 kroner i en crowdfunding-kampagne. Kampagnen fortsætter i yderligere tre dage og POV International håber at maksimere beløbet yderligere. På forhånd har en anonym donor (iøvrigt ikke optimalt med anonyme bagmænd bag uafhængige medier, men det er en anden snak) lovet at doble beløbet op. Dermed står POV til at modtage mindst 500.000 kroner til den videre udvikling af mediet.

Point of View er ikke det eneste medie eller medieprojekt, der har haft held med at indsamle penge fra læserne og sympatisører. Med bidrag fra medieforsker Aske Kammer fra IT Universitet er her en liste over crowdfundings i de senere år:

  • Zetland indsamlede i 2015 533.837 kroner fra i alt 1.388 bidragsydere.
  • Atlas Magasin indsamlede i 2017 250.000 kroner.
  • Podcasten Dårligdommene indsamlede i denne sommer 38.952 kroner fra 216 bidragsydere.
  • Podcasten Kongerækken indsamlede i 2016 50.130 kroner.
  • Podcasten Album indsamlede 146.037 kroner fra 306 bidragsydere i 2016.

Lige nu indsamler fodboldmediet Mediano midler til at producere en ny podcastserie om Superligaens største øjeblikke. Målet er 13.500 euro og foreløbigt har Mediano fået tilsagn om 2.211 euro svarende til 16.500 kroner.

Tidligere forsøgte platformen Peblish at facilitere indsamlinger til konkrete medieprojekter – typisk artikler. Men selvom der blev produceret adskillige artikler, måtte projektet sidste år lukke.

Læs: Startup foræres væk – Vil du overtage Peblish?

Når man ser på listen over vellykkede crowdfundingindsamlinger er det let at forestille sig, at metoden vil få mere medvind i den kommende tid. Men sandsynligheden for succes er selvfølgelig direkte proportional med ens evne til at tiltrække brugere, der er så positivt stemt for ens projekt, at de frivilligt vil hive penge op af lommen.

For mange vil det være angstprovokerende at forsøge, da en fejlslagen crowdfunding ikke alene giver nul kroner, men også på den ondeste måde udstiller den manglende kontakt, man har med sine brugere.

Det er dog værd at notere, at mange medier i disse år er meget fokuserede på at genopbygge deres kontakt med brugerne, nogle går all in med medlemsbaserede modeller, mens langt de fleste “blot” intensiverer deres brugerorientering og skruer ned for deres eget afsenderfokus.

Alt andet lige vil denne udvikling stille medierne bedre, hvis de kaster sig ud i crowdfunding.

Da der samtidig er stor lyst til at udvikle og den nye medieaftale stiller startups dårligere end tidligere, er det oplagt at forvente, at vi kommer til at se mere til crowdfunding i den kommende tid.

Crowdfunding er i øvrigt ikke forbeholdt små medier. Man kunne også forestille sig større medier i havsnød, som beder om hjælp. Eller medier, der mangler kapital til konkrete og veldefinerede projekter – som fx. Medianos indsamling.

Medianos indsamling kører den næste måned og kan støttes her.

Kender du til andre crowdfunding-projekter i blandt danske medier, som ikke er nævnt her, så tip her – så opdaterer vi hurtigst muligt

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu