Connect with us

Original

Er der en, der gider ringe til Facebook?

“Det er den nærmest stiltiende accept af, at Facebook får lov til at bestemme, hvordan medier skal skrive deres overskrifter, der får mit blod til at fryse til is”, skriver Metroxpress redaktør for sociale medier Nadia Nikolajeva som gæsteblogger på Medietrends.

Udgivet

den

Gæsteindlæg: Nadia Nikolajeva, social medie redaktør Metroxpress.

Bragt først på Medieliv

Jeg kan sommetider have svært ved at holde fuld koncentration under møder. Derfor hjælper det at tegne på min blok, mens jeg opmærksomt lytter. Under et telefonmøde med et social medie overvågningsværktøj tegnede jeg for halvandet år siden nedenstående.

Kan du se, hvad det forestiller?

Nadias tegning.jpg

 

Picasso ville nok ikke være stolt. Men tegningen er mit syn på begrebet “Facebook-algoritmen”, som helt enkelt er det et system, der afgør, hvilke ting og sager, der deles i Facebook-feedet, som rent faktisk kommer ud til det sociale medies brugere.

Og måske fornemmer du, at det ikke et en rosenrød tegning. For jeg vil beskrive Facebook-algoritmen som et monster, der jonglerer rundt med kravene til medierne, der vil lege med. Og det er uden, at medierne ved, hvordan algoritmen præcist er skruet sammen.

For ja, det er da umiddelbart en fantastisk gave, Facebook giver os medier: Del jeres indhold på platformen – og vi giver jer adgang til millioner af læsere. I Danmark er der 3,4 millioner månedlige brugere, og 62 procent af dem bruger Facebook dagligt.

Nyhedssites får trafik, og det er ikke nødvendigvis en dårlig dag for journalistikken. I de allersmukkeste øjeblikke er der sober debat, interessante liveudsendeler og direkte, brugbar feedback fra læsere til medier.

Det tiltrækker medier. Platformen bliver dermed en motorvej med intens trafik, og ikke altid er der en fornemmelse af, at Facebook har en plan for at få det til at glide. Mediernes indhold er velkomment – hvis bare det opfylder kravene. Og kravene ændres ofte.

Det får dog et tragikomisk skær med seneste ændring af algoritmen, som Facebook annoncerede 4. august. Stramningen byder på yderligere bekæmpelse af clickbait.

Facebooks definition på clickbait er, når:
  • Overskriften tilbageholder informationen, der er nødvendig for at forstå artiklens indhold
  • Overskriften overdriver i forhold til artiklens indhold og skaber misvisende forventninger for læseren.

Men hvorfor laver medier overhovedet de her clickbait overskrifter, som nu skal bekæmpes? Jeg formoder, at jeg ikke kun taler på mit medies vegne, når jeg svarer: Fordi det virker.

I forhold til de konventioner Facebook har sat for nyhedsfeedet, har clickbait overskrifter skabt resultater. Trafiktallene taler deres tydelige sprog: Et klik tæller i algoritmen. Ligesom likes, kommentarer og delinger, har klik været en vigtig faktor i at få spredt en artikel eller andet indhold.

Med clickbait har mit medie kunnet udbrede sundhedshistorier, fået folk til at læse om konflikten i Sydsudan og skabe debat om et usynligt handicap. Intentionen har været at få folk ind på artikler, som er af en kvalitet, hvor de ikke føler sig snydt.

Som medie med profil på Facebook må man konstant tilpasse sig for at fastholde sin position i læsernes feed. Det kan der sommetider komme bedre journalistisk ud af, og jeg er sikker på, at medierne overlever seneste ændring.

Men jeg er ikke alene om at se et ‘uhyre’, i forbindelse med clickbait-stramningen. Som Fortunes fine overblik over Facebooks kamp mod clickbait påpeger: Facebook kæmper mod et monster, som det hjalp med at skabe.

Men det er ikke Facebook, jeg ønsker at kritisere.

Jeg vil rette pilen mod mig selv og min stand.

Hvorfor undersøger vi ikke, om folkene bag algoritmen, der udbreder vores indhold, er kvalificerede til opgaven? Har vi indtryk af, at der er styr på sagen, når platformen, der har skabt miljøet, hvor clickbait trives, nu er på banen med tredje clickbait-målrettede algoritme-opdatering?

Skulle vi ikke kræve, at Facebook tager os med på råd og giver endnu bedre indsigt i algoritmen?

Det er dén – den nærmest stiltiende accept af, at Facebook får lov til at bestemme, hvordan medier skal skrive deres overskrifter, der får mit blod til at fryse til is.

Min oplevelse er, at man sagtens kan gå i dialog med Facebook, hvis man henvender sig. Og efter min mening bør vi medier banke oftere på Facebooks dør frem for at sidde og brokke os over giganten, mens vi vrisser med korslagte arme.

Og så må den kritiske og konstruktive debat om mediers ageren på Facebook ikke forstumme, så længe vi er der. Vi SKAL have holdninger til det feed, som er væsentlig nyhedskilde for flere og flere danskere. Og primær nyhedskilde for 30 procent af de 18-24-årige.

Og hvis Facebook ikke åbner op? Ja, så lad os sammen finde ud af, hvordan vi bliver mindre afhængige. Om vi skal satse yderligere på apps eller opfinde helt nye veje til at give folk nyheder. Det kan aldrig skade konkurrencen, at vi tager vores ansvar som medier, og hvordan vi er medier, seriøst.

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu