Fire minutter med Louise Reseke

Brigitte Alfter sendte i sidste uge stafetten videre til Louise Reseke med disse ord:

Jeg vil foreslå Louise Reseke fra Watch Medier. Louise arbejder på et spændende projekt under et ophold på Reuters Institute i Oxford i disse måneder. I projektet undersøger hun, hvordan redaktionelle samarbejder på tværs af grænser og medier kan styrkes og struktureres – med afsæt i erfaringerne med cross-border samarbejder fra blandt andet den undersøgende journalistik. Og det ville jo være et kæmpespring at få samarbejdet fra graverjournalistikken ud til flere genrer.

Louise Reseke er redaktør på Watch Medier. P.t. journalistisk fellow ved Reuters Institute for the Study of Journalism i Oxford.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Mit fellow-projekt i Oxford handler om at undersøge veje til at styrke redaktionelle samarbejder i Skandinavien. Jeg taler med journalister og mediechefer fra flere forskellige hjørner af faget i ind- og udland, og det er vanvittigt inspirerende at få indsigt i deres modeller og tanker om samarbejder.

Ud over selve projektet, der munder ud i en rapport, er jeg optaget af, hvordan det kan videreføres og bruges mere i praksis, når jeg vender hjem. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Først og fremmest de mange journalistiske ildsjæle, jeg møder i Oxford, og som ofte arbejder under helt andre vilkår, end vi gør i Danmark. Det minder også om, at der er meget at passe på – man behøver bare kigge på verdenskortet over pressefrihed.

Jeg vil også nævne et besøg tidligere på ugen i London hos japanske Nikkei, der ejer Financial Times, og som har skabt vækst i begge titler gennem et partnerskab, der både bygger på samarbejde og respekt for den redaktionelle uafhængighed.

På den hjemlige bane: Skud ud til DR for at gøre samarbejde på tværs af branchen til et strategisk pejlemærke og til Danske Medier for at tage dialogen op.

Hvis der er plads, kan jeg også varmt anbefale at læse New York Times-udgiveren A. G. Sulzbergers stærke tale ved WAN-IFRAs verdenskongres for få dage siden. Den kan læses gratis her.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Evnen til at bevare den direkte relation til brugerne bliver endnu mere afgørende i en fremtid, hvor chatbots/LLM’er – måske – bliver den nye hovedindgang til nyheder. Jeg tror, det fysiske møde, som mange medier også allerede arbejder med, har meget for sig i den sammenhæng. Den demokratiske samtale foregår ofte bedre i det fysiske rum, og her kan hverken sociale medier eller kunstig intelligens konkurrere.

Et interessant (statsstøttet) projekt i den boldgade er i øvrigt ”Let’s Talk News”, som The Straits Times i Singapore arbejder med for at styrke ældre borgeres samfundsengagement og forståelse af nyhedsbilledet. Mon ikke det koncept kan bruges på andre målgrupper også.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Kan vi starte med at lære mere af hinanden? Mediekonferencer som NAMS og Dataharvest, der netop er blevet afholdt, trækker fulde huse og vidner om det værdifulde i at mødes på tværs af medier, ejerskaber og grænser. Jeg tror, der er meget mere at hente ved at etablere flere strukturer og rammer for vidensdeling og erfaringsudveksling, hvad enten det er koncerninternt eller -eksternt.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Håkon Høydal, journalist ved norske VG, forfatter til bøgerne ”Abida Raja: Frihedens Øjeblik” og ”Krudttårnet” og i øjeblikket co-fellow ved Reuters Institute. Dækningen af den digitale parallelverden og datajournalistik vokser i vigtighed, og han har i mange år arbejdet med dette som undersøgende journalist og bl.a. afdækket online børnemishandling.