Fra nyheder til nyttigheder

Illustration: ChatGPT

Der er ikke den store fremtid i at sælge nyheder. Fremtiden er at fortolke og forædle dem så de får værdi og nytte for brugerne.

Den analyse er hverken ny eller original, men jeg bliver mere og mere overbevist om, at det er her potentialet er størst for alle, der gør det i informationer – uanset om det er klassiske medier eller organisationer, influencers, thought leaders eller sågar virksomheder.

Tidligere i denne uge havde jeg besøg af Brian Pabts og Susanne Fasting, bedre kendt som Brian og Susanne fra Faglige Seniorer, som fortalte mine nyhedsbrevskursister om deres succes med at vækste fra nul til 260.000 tilmeldte på otte år.

En imponerede bedrift, som i bund og grund handler om to ting. Dels gør Brian og Susanne alt det rigtige hele tiden. 

Alt det, vi andre snakker om og ved er best practice, er bare practice hos dem.

Men så har de en ting til, som er helt afgørende. De er fuldstændig i vater med deres læsere. 

Derfor er deres nyhedsbrev ikke alene (formentligt) Danmarks største redaktionelle nyhedsbrev, men også et af dem med de højeste åbningsrater. Sagt med andre ord, det bliver læst, brugt, nydt, gemt og delt.

Fordi moderne nyhedsformidling handler om at forvandle generelle nyheder til værdiskabende informationer. Fra nåheder, som bare udløser et lidt uengageret ”nå” til værdiskabende informationer, som får os til at rette os op fordi vi ser og forstår en sammenhæng til os selv.

At trylle nyheder om til nyttigheder kræver en tæt relation med brugerne. Ikke til, men med. At man er så tæt, at man ikke bare forstår brugerne, men faktisk mærker dem.

Det er derfor influencers har succes og ofte beskrives som en slags storebror elle storesøster, som bare altid er der og altid har et bud på, hvad noget nyt betyder for en.

Målgruppeforståelse er en klassisk disciplin i journalistikken, men i en teknologisk udvikling, hvor AI giver fantastiske muligheder for at skræddersy informationer til os alle, skal nærheden op i gear.

AI kan hjælpe med at personalisere, målrette og skalere. Men den kan ikke skabe den menneskelige forståelse, der opstår, når mennesker mødes. AI er ikke nysgerrig eller lyttende og AI har kun empati i en meget mekanisk forstand.

Og det er nødvendige kompetencer, for værdien ligger ikke i selve nyheden, men i det, den gør ved brugeren. 

Måske vi skulle udvikle nogle nyttighedskriterier til afløsning af de gamle afsenderorienterede nyhedskriterier.

Fra begivenhed til betydning. Fra nyheder til nyttigheder. 

Håber resten af nyhedsbrevet er nyttigt for dig

Jan

Vi måler det nemme – ikke det vigtige

Apropos min egen indledning, så sætter Ladina Heimgartner, der er administrerende direktør for Ringier Media i Schweitz spot på om medierne har et måleproblem.

Hun peger på, at vi lader os styre efter klik, visninger og rækkevidde – mål, der er lette at optimere, men som kun svagt hænger sammen med loyalitet, betaling og reel værdi. 

Resultatet er en produktion, der belønner volumen frem for betydning. 

Gode vaner fastholder abonnenter

Det er svært nok at skaffe betalende abonnenter, men hvis ikke man får vist alle de gode ting, der er betalt for, er der risiko for at de smutter igen.

Derfor har The Times identificeret de såkaldte High Value Actions, som kan være med til at fastholde abonnenter. Derefter har de lavet et modul, som HPA’erne bor i så de ses mest muligt af læserne.

Hos The Times er de bedste HPA’er alle nogle vaneskabere:

Nyhedsbreve, apps, familieabonnementer, krydsord og gode tilbud.

Australien vil presse big tech til at betale medier

Enten betaler sociale medier og søgemaskiner en afgift på 2,25% af deres omsætning til staten eller også indgår de “frivillige” aftaler med medier om at betale for deres indhold.

Sådan er essensen af nye planer fra den australske regering, ifølge PressGazette.

Nyheder ensrettes på sociale medier

Når medier deler deres indhold via sociale medier, bidrager de til en ensretning af nyhedsudvalget, fordi de følger de sociale mediers algoritmer.

Det viser et nyt norsk studie, der har kortlagt bredden i nyhedsudvalget på mediernes hjemmesider og på deres profiler på sociale medier.

De mediebrugere, der får nyhederne via sociale medier, får serveret et meget smallere udvalg af nyheder, end hvis de gik direkte til medierne.

Fire minutter med Kristine Korsgaard

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Kristine Korsgaard er journalistisk chefredaktør på Altinget.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Overvejelser om, hvad det betyder for os at være købt af JPPOL, og hvad vi kan gøre for at få noget rigtig god udvikling ud af det.

At lægge planer for nye projekter til efter sommerferien. Vi arbejder hele tiden på at forstærke relationerne med Altinget-brugerne på forskellige måder – podcast, nye typer nyhedsbreve, tydeligere journalistprofiler, uundværlig journalistik og møder i levende live. Det svære er at prioritere i det.

Og så har jeg lagt en masse energi i et forløb om at få endnu bedre arbejdsmiljø på Altinget. Vi vil være det bedste sted at arbejde i mediebranchen, så det hjælper vi hinanden med at prøve at være og blive.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

De unge og Clement Kjærsgaard.

Danske unge, fordi de – trods en opvækst i et delvist sindssygt medielandskab, der kan suge folk ind i små bobler – følger med i nyhederne, arbejder frivilligt, demonstrerer og på alle mulige andre måder viser, at de vil fællesskabet noget. 

Under valgkampen fyldte vi tre fredage i træk Altingets gård med unge, der kom for at bruge deres eftermiddag på at deltage i politisk debat om klima-, bolig- og uddannelsespolitik. På valgaftenen var Christiansborg fyldt med unge influencere med selfiesticks, der rendte rundt og fortalte om valget. 

Og til vores seneste praktikantsamtaler havde vi en kandidat, der havde haft sit eget lokalmedie og arrangeret omvendte valgdebatter med politikere i publikum og vælgere på scenen, mens en anden var aktiv i en kirke og en tredje var soldat. Opløftende energi!

Clement Kjærsgaard, fordi han er symbol på, at den højt begavede, kritiske, konstruktive samtale lever.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Producere mindre indhold.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan blive bedre til at forstå vores brugere ved at lære af antropologernes metode: Nærstudér folks adfærd. Noget af det mest brugbare, jeg har gjort, har været at sidde sammen med enkeltpersoner i vores kernemålgruppe og i en time spørge meget detaljeret ind til, hvordan en almindelig dag forløber for dem, fra de vågner til de går i seng, og hvorfor de gør som de gør.

Og så kan vi lære fra resten af det private erhvervsliv at dyrke ledelse som et fag. Det går ud over brugerne, medarbejderne og medierne selv, når vi ikke gør det. 

Jeg tror på, at arbejdsmiljø er et af de vigtigste konkurrenceparametre – og at det bliver endnu vigtigere, når medierne i stigende grad skal bygge på stærke personprofiler for at adskille sig fra AI-genereret indhold. Og så er det bare fedt at møde ind et sted, hvor folk taler hinanden op, taler åbent og passioneret om uenigheder og har et liv ved siden af arbejdet.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal Valdemar Osted. Han er ekstremt god til at vise med data, hvordan sociale medier ændrer samfund og politik, og samtidig forstår han traditionelle medier og har altid en masse spændende ideer. Jeg vil gerne vide, hvad han lige nu ser som de største trusler og muligheder for traditionelle medier – selvfølgelig gerne med en særlig pointe om nichemedier.