Illustration skabt sammen med ChatGPT
En scene fra den måske allerførste sæson af De unge mødre har brændt sig fast i min hukommelse, og dukker med jævne mellemrum op, når jeg holder mig orienteret i medieudviklingen.
En teenager ligger i barselssengen og skriger af smerte, hvorpå hendes uempatiske mor trøster med ordene: ”Hvis du synes, det er slemt nu, så bare vent.”
Det kølige flashback hjemsøgte mig, da jeg i denne uge læste om Googles såkaldte AI Mode. Et next level paradigme til det AI Overview, som vi netop har fået lanceret her i Danmark, og som vi endnu knapt kan skimte konsekvenserne af.
Men hvis vi synes AI Overview er slemt, så bare vent på AI Mode.
Lad mig være konkret:
AI Overview er Googles feature, der giver dig et AI-sammenskrevet svar i stedet for en masse links, hvor du selv kan finde svarene på dine spørgsmål.
I daglig tale kalder vi det AIO, og nu, hvor det er ved at blive udrullet i Danmark med et års forsinkelse, kan vi kigge på erfaringerne i udlandet og få en fornemmelse af, hvad der venter os.
Her viser undersøgelser, at søgetrafikken til de 500 største nyhedssites USA er faldet med 15 procent siden AIO blev indført. En anden undersøgelse viser, at de links, som før lå øverst på en søgning, får 34,5 procent mindre Google-trafik, når AIO er aktiveret.
Endnu vildere tal dukkede op for en uge siden, hvor britiske Mail Online berettede om trafikfald på over 60 procent på de søgninger, hvor de normalt ville have placeringer som øverste søgeresultat.
Alt dette er slemt, men bare vent på AI Mode, der er Googles nyeste påfund, som netop nu toner frem på amerikanske smartphones.
Mens AIO er et supplement til de klassiske blå søgeresultater, som findes to skærmbilleder længere nede, er søgeresultaterne helt fjernet fra AI Mode.
Klikker man på AI Mode, får man en chatbotlignende søgeoplevelse, hvor det er tæt på overflødigt at forlade Google. Hvor man typisk ville klikke på et link i AIO for at få svar på opfølgende spørgsmål, bliver man med AI Mode fastholdt i Googles indhegnede reservat, mens deres robotter drøner ud og henter svarene til os.
Britiske PressGazette fik sig lidt af et chok, da de testede AI Mode ved at spørge til en afslørende artikel, som de selv havde skrevet. AI Mode gav et fint og dækkende svar, men henviste konsekvent til alle andre medier end PressGazette – nemlig til dem, der havde skrevet opfølgningshistorier.
Kan medierne så ikke bare ringe til Google og sige, at de ikke vil have deres kostbare journalistik brugt til AI Mode? Jo, da, men ifølge samme PressGazette vil det betyde, at mediet også bliver smidt ud af Googles traditionelle søgeregime.
Det er vist det, man plejer at kalde et siciliansk tilbud.
Om det helt holder, er jeg dog ikke sikker på, da Google også har udtalt andre steder, at det er muligt at fravælge at ens indhold havner i AIO. Men alene det, at det er uklart, hvordan man som indholdsproducent står, er dybt kritisabelt i sig selv.
Der er dog ingen tvivl om, at søgetrafikken er på vej fra slemt til værre, og det er derfor rettidigt omhu er styrke sine egne kanaler nu.
Det vil sige bedre og mere attraktive hjemmesider, velfungerende apps med notifikationer, afhængighedsskabende podcast samt ikke mindst nyhedsbreve, som fortsat er den trafikkanal, som vi som afsendere har allermest kontrol over, og som tilmed – håndteret klogt – både kan skabe vækst og fastholdelse.
I scenen fra De unge mødre kom der er en dejlig baby ud af smerterne. Man kunne drømme om, at dette Point Google Zero med lidt held også kunne kickstarte et nyt kapitel, hvor medierne og andre indholdsproducenter frivilligt eller ufrivilligt kommer til at stå på egne ben og selv eje og kontrollere hele værdikæden.
-.-
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
Selvom ChatGPT har en abonnementsmodel, er det kun fire procent af deres 500 millioner brugere, der betaler. Og med ansættelsen af den tidligere chef for Metas annonceplatform Fidji Simo tidligere på måneden, er det oplagt at forvente, at ChatGPT er på vej med en annoncemodel.
Det konkluderer Digiday i en analyse, der virker rimelig overbevisende.
Blandt argumenterne er blandt andet, at selve anatomien i ChatGPT med vanvittige mange data om brugerne og deres interesserer er som honning for annoncører.
Samt, at ChatGPT har brug for penge. De har selv tidligere oplyst, at de ikke forventer overskud før i 2029, og at de indtil da kommer til at brænde 44 milliarder dollars af.
Det er også en sjat penge. Så mon ikke deres investorer godt kunne tænke sig at se lidt afkast inden da.
Ifølge Digiday, skal vi ikke forestille os klassiske bannerannoncer, som vi kender dem fra Facebook og Google. I en chatbot-æra er det mere sandsynligt, at vi ser en form for konteksttilpassede anbefalinger.
Det kan være sponsorerede svar eller affiliate-modeller, hvor ChatGPT tjener på brugerens køb.
OpenAI har ikke svaret på Digidays analyse, men det tænker jeg ikke, man skal opfatte som en afvisning.
Det er så sjældent, at nogen i mediebranchen skærer ned med vilje. Men her er historien om nyhedsbrevet Girls’ Night In fortalt til min gode samarbejdspartner Dan Oshinsky, der kommer til København om halvanden uge for at holde en 3-dages workshop om nyhedsbreve.
I 2017 lancerede Alisha Ramos nyhedsbrevet Girls’ Night In som et hyggeligt, hjemmehygge-fokuseret sideprojekt. Seks år senere havde hun bygget det op til en virksomhed med 180.000 abonnenter, 7 ansatte og knap 2 millioner dollars i årlig omsætning.
Men da pandemien vendte op og ned på det hele, blev hendes vision om offline fællesskaber erstattet af digitale events, og langsomt mistede hun glæden.
Samtidig forsøgte hun at stifte familie og gennemgik en krævende IVF-behandling. Presset og udbrændtheden voksede, og i stedet for at vækste videre valgte hun at gøre det modsatte:
Hun tilbød sine medarbejdere fratrædelsesaftaler, gik selv på barsel – og lukkede i praksis sit eget medieimperium ned.
Nu har hun i stedet lanceret Downtime – et nyt nyhedsbrev med rødder i det gamle, men med mere dybde, fleksibilitet og fokus på hendes liv som nybagt mor og kreativ solo-skaber.
Alisha Ramos historie er en fascinerende personificering af nyhedsbrevenes historie i de seneste 10 år. Her har det både været muligt at bygge kæmpe nye medieimperier centreret omkring nyhedsbreve og at skabe små personlige nyhedsbreve, der måske helt eller delvist kan brødføde en enkelt udgiver.
Mix dine nyheder efter din stemning
Zetland er vist det første medie, som anvender brugerbehov i en nyhedsbuffet.
Selvom jeg er stor fan af brugerbehov i journalistikken, er jeg lidt splittet på, hvor vild jeg er med at brugerne bruger det som filter.
Fire minutter med Nadia Nikolajeva
Foto: Morten Germund
Nadia Nikolajeva er digital rådgiver, tidligere digital chef på TV Midtvest, redaktør/journalist på MX, TV 2. Desuden grundlægger af netværket Ansvar i Feedet.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg bruger mest tid på at kigge folk i øjnene og udfordre dem på, om deres virksomhed virkelig behøver at være på alle sociale medier. Mit arbejde handler om at hjælpe alt fra NGO’er, styrelser til mediehuse med at forstå, hvordan de skal finde balancen med at dele deres indhold og budskaber i et social medie-landskab under pres.
Både politisk, etisk og teknisk sker der sindssygt meget, som gør, at strategierne skal genovervejes. Derudover bruger jeg en del tid på mit passion project omkring moderation af debat online og starter et nyt nyhedsbrev op, dedikeret til det. Jeg tror, jeg ender med at kalde det Ansvar.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det første, der falder mig ind, er kække journaliststuderende, der har en veludviklet skepsis overfor traditioner og rammer i journalistikken. Når jeg engang imellem underviser eller arbejder som BA-vejleder, oplever jeg nogle skarpe talenter, der tør stille spørgsmålstegn ved, hvordan vi går til historier og emner. Sommetider udfordrer de også min tilgang. Og det er bare sundt for alle parter, at vi har plads til det.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Der er især én ting, der gør, at jeg har lyst til at råbe af morgennyhederne: Manglen på kontekst. For hold da fast, hvor er der mange nyhedsudsendelser og nyhedsartikler, der er afrevne mellemregninger, der er nærmest umulige at afkode for dem, der ikke har været med på historien fra første sekund.
Vi bliver kastet ind i en ofte voldsom historie, uden at få nogen form for hjælp til at forstå omfang, alvor og handlemuligheder. Bare et par gennemtænkte sætninger med kontekst ville i mine øjne kunne gøre en kæmpe forskel – uden at miste de garvede seere.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
De fintunede brugerrejser fra e-commerce-branchen burde i langt højere grad overføres til mediers måde at kommunikere deres værditilbud. Det handler ikke om at fortælle prisen for et abonnement i en cool grafik, der blinker. Men om at formidle, hvordan vi også følelsesmæssigt ændrer modtagerens hverdag med kvalitetsjournalistik i en omskiftelig verden med fart på.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Nu, tidligere chefredaktør i Det Nordjyske Mediehus, Karen Keinicke, der har været forbilledligt ærlig omkring sin exit i huset. Karen har en energi og faglig gejst, som jeg beundrer meget. Så hun er absolut værd at tilbringe 4 minutter sammen med.