Sidste valg med gammeldags meningsmålinger?

Illustration skabt sammen med Google Gemini

Du er muligvis træt og mæt af valgkamp, men en dag vil du måske huske nostalgisk tilbage på valget i 2026 som det sidste valg, hvor meningsmålingerne var endimensionelle og altid med rigtige mennesker.

AI-teknologien rykker voldsomt, og det er ikke længere teknologien, der afgør om meningsmålinger og markedsanalyser skal fryses fast i den form, som kender dem i dag. 

Lige nu går udviklingen i to retninger. Dynamiske konversationer med opfølgende spørgsmål til respondenterne og såkaldte syntetiske analyser, hvor de menneskelige respondenter er erstattet af syntetiske personaer.

Sidstnævnte kommer forhåbentligt ikke ind i de politiske målinger – men man kan aldrig vide.

De dynamiske målinger har derimod ret oplagte gevinster fordi man kan interviewe respondenterne i dybden, så man bedre forstår, hvorfor de mener det ene eller andet.

Et meget aktuelt eksempel er AI-selskabet Anthropic, der netop har interviewet 81.000 kunder. Processen startede med fastlåste spørgsmål og svarmuligheder og fortsatte derefter med dynamiske dialoger, hvor der blev stillet opfølgende spørgsmål ud fra kundernes svar.

Det siger sig selv, at resultatet på den måde stiger i værdi fordi svarene kvalificeres med respondenternes intentioner.

Kernen i de dynamiske analyser er dog fortsat rigtige mennesker. Men man kan også gå skridtet videre og erstatte de menneskelige respondenter med syntetiske respondenter. Det fænomen går under navnet syntetisk research, og det er allerede udbredt – dog (endnu) ikke til politiske meningsmålinger, mig bekendt.

Kernen i syntetiske målinger er, at man først opbygger nogle syntetiske personaer, som på baggrund af data fra for eksempel tidligere analyser eller brugerdata, kan agere som spejlbilleder af ægte mennesker. 

Derefter kan man bruge dem til at simulere, hvordan ægte mennesker formentligt ville reagere på et spørgsmål eller et nyt produkt.

Det siger sig selv, at de syntetiske analyser ikke har helt samme værdi, som hvis man spørger rigtige mennesker. Men de bliver hele tiden bedre, og så er de lynhurtige og billige at gennemføre.

Der findes allerede talrige virksomheder, der kan gennemføre syntetiske analyser af, hvordan stort set alle tænkelige målgrupper vil reagere på et spørgsmål. Men virksomheder og organisationer med data om deres egne brugere, kan også hurtigt opbygge syntetiske paneler, som de kan læne sig op ad i deres udviklingsarbejde.

Det britiske medie The Times anvender for eksempel syntetiske personaer til at teste kommunikation og salgsfremstød til rigtige menneske-kunder. 

Prisen for mest ekstremt syntetisk research må indtil videre gå til den norske fond, Tinius Trust, der ejer mediehuset Schibsted. I 2024 bad de næsten 1.000 eksperter (mennesker) om at komme med skriftlige fremtidsvurderinger, som efterfølgende blev sammenskrevet til en række mulige fremtidsscenarier

Året efter gentog Tinius Trust undersøgelsen, men denne gang med 1.000 syntetiske AI-eksperter, der havde hver deres profil og ekspertise.

Jeg kender også andre organisationer, som opbygger såkaldte shadow boards, som er syntetiske advisory boards opbygget med lige præcis de faglige profiler, der giver mening. Så kan man sammensætte et eksklusivt panel, der indeholder nøjagtig de rådgivere, man ønsker – levende eller døde. Alt fra Sokrates til Warren Buffet, Piketty og andre mere lokale specialister.

Perspektiverne i denne udvikling tårner sig op. På den positive side kan man glædes over, at alle kan få en meget dybere forståelse af, hvad deres kunder, vælgere, læsere, lyttere og så videre tænker og føler.

Den viden kan skabes lynhurtigt og meget billigt, og så længe at den endelige tolkning af resultaterne foretages af mennesker med fornuft, kan der sikkert komme meget godt ud af det.

Men overvej lige, hvor dårlige vi plejer at være til at tolke selv simple endimensionelle, gammeldags meningsmålinger, der dagligt maltrakteres af ledende spørgsmål, usaglige svarmuligheder og klassikeren over dem alle, den statistiske usikkerhed, som alle tilsyneladende helst overser.

Avanceret AI-dreven analysekraft håndteret forkert eller lemfældigt lyder derfor som lidt af et mareridtsscenarie. 

En ting er hvis teknologien sender virksomheder i forkerte retninger. Det overlever samfundet nok. Men hvis det påvirker politikudvikling på et usagligt grundlag, der ikke afspejler vælgernes holdninger, er vi på meget dybt vand – for at udtrykke det meget mildt.

Lige nu er det early days, men i AI-æraen har early days det med lynhurtigt at forvitre til so much yesterday.

God fornøjelse med resten af nyhedsbrevet

Jan

Sociale medier flager ikke AI-billeder

Vores internet oversvømmes af AI-genererede billeder, og de sociale medier lover, at de vil gøre, hvad de kan for at markere AI-skabte billeder, så vi kan se forskel på ægte og uægte.

Men ifølge et lille eksperiment foretaget af Indicator er hitraten med at genkende de AI-skabte billeder ikke god.

Indicator spredte 200 AI-skabte billeder på forskellige sociale medier, og resultaterne mildest nedslående.

Best in class var LinkedIn og Pinterest som opfangede og markerede 67 procent. YouTube opdagede 50%, TikTok kun en tredjedel, og endelig var der Instagram som kun markerede 14 procent.

Nyhedsbreve er forretningskritiske for medier

Hele 84 procent ud af 70 branchefolk der arbejder med nyhedsbreve i mediebranchen anser indsatsen som forretningskritisk eller “meget vigtig”.

Det fremgår af en undersøgelse fra The Rebooting, som i høj grad skriver sig ind i den virkelighed, der erskabt efter trafik fra sociale medier og søgemaskiner er forvitret.

Undersøgelsen bekræfter mange interessante pointer, som længe har været kendt blandt fagfolk. At nyhedsbreve ikke længere kun er trafikkanaler (79%), men i stigende grad opfattes som selvstændige platforme/destinationer (58%) og at nyhedsbreve er en essentiel kanal til fastholdelse og brugerkontakt.

Mit næste nyhedsbrevskursus er allerede den 27-28. april. Klik og læs mere

Chatbots krediterer ikke

Når chatbots som for eksempel ChatGPT viderebringer nyheder, sker det næsten konsekvent uden at kreditere de nyhedsmedier, som har skabt nyhederne.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere på det canadiske McGill University.

Når ChatGPT blev anvendt i forsøget blev der kun krediteret i 1 procent af tilfældene. Grok fra X krediterede 7 procent, Google Gemini seks procent og Claude i 16 procent.

Næppe overraskende for ret mange, men sgu ikke ok.

Hallucinationer

Vi burde efterhånden vide, at kunstig intelligens kan hallucinere. Derfor er det utroligt, at ellers begavede mennesker igen og igen stoler blindt på AI og ikke tjekker indholdet fra AI før de udgiver det.

Tidligere har vi set Dansk Folkeparti dumme sig i en kronik, og denne uge bød på hele to tåkrummende sager.

I Holland er en medieanalytiker blevet afsløret i at citere andre for ord, de aldrig har sagt, men som AI har fundet på.

Og hos DMJX er en ekstern konsulent blevet afsløret i at publicere ikke-eksisterende referencer i en rapport til 100.000 kroner. Også her fejl, som er skabt af AI.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på dette kloge citat fra journalisten Derek Thompson, som giver mere og mere mening: 

I am much more concerned about the decline of thinking people than I am about the rise of thinking machines.

Unge finder nyheder via sociale medier

For ti år siden gik de yngste nyhedsbrugere (18-24 år) den direkte vej til nyhedsmedierne, når de ville vide, hvad der skete.

Nu er det de sociale medier, der er den primære kilde til nyheder.

Det viser en interessant undersøgelse fra Reuters Institute for the Study of journalism.

Hvis jeg skal være helt ærlig er det nok resultaterne fra 2015, der overrasker mig mest. Sociale medier har trods alt eksisteret længe.

Se tabellen ⬇️

Foto: Anthon Unger

Fire minutter med Marie Rask Glerup

Helle Bjerg Fuusager sendte i sidste uge stafetten videre til Marie Rask Glerup med disse ord:

Det skal Marie Rask Glerup. Mit indtryk er, at hun er virkelig dygtig til at skabe arbejdsmiljøer, som er sjove, trygge og journalistisk frugtbare, og så har hun derudover evnen til at være kritisk uden at blive kynisk.

Marie Rask Glerup er chefredaktør på RADIO IIII siden relanceringen af public service-radioen i 2024.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Folketingsvalg! Vi skal ikke konkurrere med de store tv-stationer på valgaftenen, så vi har haft travlt med alternative ideer og live-sendinger, som giver et helt andet tilbud til radiolytterne, podcastbrugerne og YouTube-seerne. For eksempel har vi søsat en kampagne med lange næser til vores politiske program ‘Sig det løgn’ og så sender vi sladderprogrammet ‘Det, vi taler om’ live fra Christiansborg.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Nu hvor alt drejer sig om valgkamp, så får jeg lyst til at fremhæve, at DR valgte, at Anna Ingrisch og holdet bag Genstart skulle grille partilederne. Nyt og godt set. De store tv-stationer er utroligt gode til at gentage de samme sikre koncepter og bruge de samme værter i mange år. Jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere tjubang i scenografien og måske lidt mere tid, men Ingrisch gjorde det fremragende.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi bør sørge for langt mere gennemsigtighed i vores indhold. Når vi laver en afsløring, en nyhed eller en dokumentar skal vi være endnu bedre til at lægge metode og nuancer åbent frem. Alle kan udkomme på sociale medier og på podcast i dag, så vi skal vinde på troværdighed og transparens.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kan lære af pædagogerne – og andre omsorgsfag – at det ikke altid skal handle om os selv. I mediebranchen har vi ofte en tendens til at sætte journalister eller chefer i fokus. Det kunne nok i mange situationer være klædeligt for branchen holde snuden i historien og tro på et kerneprodukt, som er stærkt og kan forandre virkeligheden.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Signe Molde! Signe har det klogeste og sjoveste blik på vores samfund og magten. Jeg er derfor også nysgerrig på hendes analyse af vores branche og satirens vilkår.