Svinebøndernes sproglige selvmål

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Landbruget er i gang med en kommunikativ brøler af de helt store.

Kritikken af svineindustrien er selvfølgelig ikke ny – forurening, lugt, arbejdsvilkår, dyrevelfærd og masseproduktion har været kendt i årevis. Men fordi landbruget i stigende grad har forsøgt at forskønne virkeligheden med sproget, ser de lige nu direkte ind i et historisk nederlag.

Svin er blevet til grise. Svineindustri til griseavl. Og den sproglige forskydning er nu ved at slå hårdt tilbage i en valgkamp, der pludselig ligner et svinevalg.

Store vælgergrupper på begge sider af midten har fået nok og kræver, at landbrugets særstilling i dansk politik normaliseres

En åbenlys forklaring er, at en valgkamp er en kæmpe oplysningstid, hvor langt flere end ellers er blevet oplyst om forholdene i svineindustrien.

Men ud over det, kunne forandringen i stemningen om landbruget også skyldes, at landbruget har overspillet sine kort i deres forsøg med at omskrive virkeligheden med sproget. Fra svineindustri til griseavl.

Det lyder måske som en detalje. Men det er det ikke. For ord betyder noget. 

“Grise” kalder på billeder af noget levende, landligt og næsten hyggeligt. “Svin” trækker i den modsatte retning – mod industri, stordrift og noget, vi som forbrugere lettere kan lukke øjnene for.

Den sproglige forskydning er selvfølgelig ikke tilfældig. Den er et forsøg på at flytte vores blik fra industri til idyl. Men nu hvor virkeligheden med haleklip, kastrationer uden bedøvelse og enorme besætninger bliver stavepladet for hele befolkningen slår forsøget på at idyllisere svinestaldene hårdt tilbage.

Måske kan vi acceptere eller lukke øjnene for noget, der ikke er i orden. Men når dem, der har ansvaret, forsøger at sminke virkeligheden, får mange danskere nok.

Derfor er al den polerede grisesnak et sprogligt selvmål.

Landbruget vil i sidste ende blive bedømt på de faktiske forhold i svineproduktionen.

Men man skal ikke have fulgt med i politik eller politisk kommunikation særligt længe for at vide, at det ofte er the cover up, og ikke selve sagen, der afgør, hvordan en sag ender.

God fornøjelse med resten af nyhedsbrevet

Jan

PS: Google Gemini ville ikke generere ovenstående illustration af fikserede svin:

30 ud af 50 største amerikanske medier mister to-cifret procent trafik

Jeg skriver nærmest hver uge om medier og andre indholdsproducenter, som mister søgetrafik på grund af AI, men her kommer nogle tal, som viser, at de amerikanske mediers generelle trafik falder – altså også den direkte og den der kommer fra sociale medier.

Undersøgelsen viser ikke, hvilke trafikkilder, der svigter, men det er mere end almindeligt oplagt, at det er søgetrafikken, der er den største forklaring.

Især små udgivere rammes af fald i søgetrafik

En anden undersøgelse har kigget på, hvilke udgivere, der rammes hårdest af den faldende søgetrafik.

Og her rammer udviklingen hårdest for de små udgivere med 1.000 til 10.000 daglige sidevisninger.

Over de seneste to år har små udgivere mistet 60 procent trafik, medium-store medier 47 procent og 22 procent for store medier.

Et par tanker om søgetrafik:

Det kan efterhånden være fristende at stoppe med at bekymre sig om søgetrafik, hvis det alligevel er ved at tørre helt ud. I stedet kunne man styrke sine egne trafikkilder som for eksempel nyhedsbreve. 

Men uanset hvor god man er til at holde fast (og det skal man være) i sine abonnenter – gratis eller betalende – vil de over tid tørre langsomt ud. Derfor er der brug for en konstant strøm af nye – og her har søgetrafikken bare været en forrygende kilde for mange medier igennem de seneste årtier.

Det giver derfor fortsat god mening at stræbe efter søgetrafik fordi det er gratis og kan supplere annoncering og andre kostbare veje til nye abonnenter.

Hvad du kan lære af creators

Schibsteds innovationslaboratorium IN/LAB har netop udgivet en rapport, der fokuserer på unges forhold til såkaldte news creators og hvad der sker i spændingsfeltet mellem traditionel journalistik og den nye creator-kultur.

Et par interessante pointer: 

• De unge får tillid til creators, hvis de har en høj autenticitet, taler fra hjertet, viser sårbarhed og personlig reaktion og følelser til de emner, de beskæftiger sig med.
• Unge værdsætter creators, der belyser perspektiver, som de føler mangler i de traditionelle nyheder. Dette skaber en følelse af moralsk værdi og ansvar.
• Creators skaber empowerment og motiverer deres følgere til at foretage valg i deres liv. Det kan være alt fra livsstil til politiske standpunkter. Fra online til off line..

Rapporten beskriver også, hvordan svenske medier i samarbejde med unge og creators har skabt indhold baseret på journalistiske standarder og med creator-tilgang. 

En vanskelig balancegang, der kan risikere at lande midt imellem to verdener, hvor ingen får glæde af anstrengelserne. 

Til juni drager Klaus Henriksen og jeg sammen med en god flok danske medieledere til Helsinki og Stockholm for at besøge en række meget fremsynede medier. Herunder IN/LAB.

Hvis du vil med, har vi en – måske to – pladser tilbage. Læs mere her.

VG lukker deres chatbot

En lidt overraskende nyhed fra Norge er, at VG lukker deres chatbot kaldet HeiVG ned, fordi den ikke benyttes nok af brugerne.

HeiVG er bygget over samme AI-motor som svenske Aftonbladet benytter til deres chatbot, der har god succes med over 50.000 spørgsmål om dagen.

Begge medier er en del af Schibsted-koncernen.

Jeg glæder mig til en sammenlignende analyse af, hvorfor chatbotten tilsyneladende performer så forskelligt på to medier, der ellers godt kan sammenlignes.

Foto: Malene Anthony

Fire minutter med Helle Bjerg Fuusager

Merle Baeré sendte i sidste uge stafetten videre til Helle Bjerg Fuusager med disse ord:

Jeg synes, hun laver nogle virkelig gode historier, hvor man mærker en dyb respekt for de medvirkende. Og så kan jeg godt lide, at hun giver plads til nuancerne. Senest lyttede jeg til hendes serie ”Stefanie Lever”, som jeg også vil anbefale andre at lytte til.

Helle Bjerg Fuusager er undersøgende journalist og fortæller på Zetland.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg knokler med min næste dokumentarserie, og så er jeg ved at pakke kufferten, da jeg rejser til New York for at få undervisning i storytelling. Det glæder jeg mig helt vildt til, og hvor er det egentlig privilegeret at være i en branche, hvor vi har så gode muligheder for efteruddannelse. Desværre har jeg ikke været god nok til at drage nytte af det gennem årene, men nu skal det være. Yay!

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det gør det, når vi samarbejder på tværs af medier og fagligheder. Der mærker man virkelig, også som modtager, at det er historien og historiens potentiale, der er i centrum.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg synes, vi kunne være mere eksperimenterende og kreative i måden, vi tænker, skaber, fortæller og præsenterer journalistik på. Svaret på branchens udfordringer lyder ofte, at vi “bare skal lave noget god journalistik”, hvilket jeg – for at være helt ærlig – synes er et lidt fattigt og kedeligt svar. Og det er tilsyneladende heller ikke den rette strategi. 

Jeg ville derfor ønske, vi var bedre til at gå i åbent modus og lade os inspirere af folk med forstand på andet end journalistik. For eksempel tech, kunst, lyd og fiktion. Desværre går tendensen i stedet mod, at journalister skal gøre alting selv, så vi kan spare fotografer, lyddesignere, klippere og andre kreative mennesker væk. Øv.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi kunne lære noget om ydmyghed fra faggrupper som sygeplejersker og pædagoger. Deres fokus ligger altid på mennesket og opgaven, mens journalister kan blive lidt for optagede af sig selv og konkurrencen medierne imellem. I virkeligheden er vi jo også sat i verden for at tjene forbrugeren og fællesskabet.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal Marie Rask Glerup. Mit indtryk er, at hun er virkelig dygtig til at skabe arbejdsmiljøer, som er sjove, trygge og journalistisk frugtbare, og så har hun derudover evnen til at være kritisk uden at blive kynisk.