Connect with us

Original

Ni københavnske lokalaviser får begejstringsmanifest

“Lokalpatriotisk begejstring er eksistensberettigelsen og fremtiden for den lokale avis,” lyder det fra chefredaktør Jesper GIsli.

Udgivet

den

Lokalaviser får manifest

Lokalavisen skal være lokalsamfundets bankende hjerte, der spreder begejstring, styrker fællesskaberne og dyrker lokalpatriotismen. Det er essensen af et manifest, som fremover skal være det redaktionelle og publicistiske kompas for ni københavnske lokalaviser.

Aviserne udgives af North Media og sammen med det nye manifest, lancerer de tirsdag morgen helt nye forsidedesign og omdeling af aviser fra udvalgte steder i det københavnske gadeliv.

Relanceringen af lokalaviserne sker efter North Media i august ansatte Jesper Gisli som ny chefredaktør med ansvar for at udvikle aviserne, der har et samlet oplag på 300.000 aviser om ugen.

Gisli var manden bag NørrebroLiv, der også havde et meget stærkt fokus på det hyperlokale liv i postnummer 2200. Det mindset rykker nu også ind i Frederiksberg Bladet, Amager Bladet, City Avisen, Nørrebro/Nordvest Bladet, Østerbro Avis, Kgs. Enghave Bladet, Valby Bladet, Vanløse Bladet og Vesterbro Bladet.

Og for at sikre forankringen, er det skrevet ind i et manifest på en A4-side med titlen “Begejstring og fællesskaber”.

Af manifestet fremgår det blandt andet, at lokalaviserne skal bringe folk sammen ved aktivt at deltage i det lokale liv og dyrke, dele og skabe lokalpatriotisk begejstring. Lokalaviserne skal også mindske afstanden til læserne og gøre det let for alle at bidrage med inputs og ideer.

Manifestet afsluttes med ordene “Som journalister tør vi vise begejstring, og vi tør slippe den løs. Vi er deltagende, og vi er med. Vi vil få ting til at ske, og vi vil gøre en forskel. Hvis ikke vi som lokalavis skulle, hvem skulle så?”

Læs manifestet her.

Medietrends har spurgt chefredaktør Jesper Gisli om det ikke altid har været lokalavisernes raison d’être at skabe begejstring og dyrke fælleskaber?

”Jo, bestemt. Men alt for mange lokalaviser over det ganske land har i de seneste årtier haft en frygtelig vane med at lave en klar overvægt af systemhistorier, berette om lokalpolitikeres skærmydsler og konflikter, og generelt lavet avis til de få. Derfor er læsertallene gået ned, og lokalaviserne har mistet deres touch,” siger Jesper Gisli og fortsætter:

“Der har måske været en tendens til snobberi, hvor man som journalist har fundet historier for små og banale, og så har man mistet forbindelsen til de lokale læsere. For hverdagen tirsdag formiddag er netop banal, og det skal man knuselske som lokal journalist. Vi skal have noget lokalpatriotisk begejstring, hvor vi igen skruer op for superlativerne, slipper håndbremsen og ikke rædselsslagent bruger alle vores kræfter på objektivitet, integritet og vandtætte skotter.”  

Tirsdag deler i aviser ud på gaderne og byder på øl, vand og pizza, men udover det, hvordan vil I så konkret tage aktivt del i lokalsamfundet?

”Igen handler det om den lokalpatriotiske begejstring, og så kan det sådan set være alle typer aktiviteter og events. Jeg plejer at sige, at lokalavisen skal være hele byens eller bydelens ’forsamlingshus’. Hvis ikke den lokale avis skulle være det, hvem skulle så?”

“Når tre foreninger og det lokale handelsliv slår pjalterne sammen og over fire måneders intens forberedelse arrangerer et kæmpe amatør- og frivilligdrevet forårs-modeshow nede i den store sal, og hele byen stimler sammen, og alle 600 billetter bliver revet væk, og alle har en fest, så skal lokalavisen ikke bare være der og sætte to billeder i papiravisen seks dage efter.”

“Nej, lokalavisen skal byde ind med hjælp i planlægningsfasen, hjælpe med at finde sponsorer til de 600 goodiebags – og vi skal være med til at piske stemningen op i tiden op til, vi skal være der og sende live på Facebook på selve aftenen, og bagefter smider vi en masse flotte billeder og superlativer efter arrangementet og glæder os allerede nu til næste års modeshow. Hvorfor? Fordi det var årets bedste aften for de 600 publikummer, for butikkerne, for de frivillige og modellerne – og for byen.”

“Dét er lokalpatriotisk begejstring, og det er eksistensberettigelsen og fremtiden for den lokale avis.”

Virker det greb også i storbyen?

“Dén lokalpatriotiske begejstring er universel, om det er i Helsinge, i Brabrand eller på stenbroen. Aktiviteterne og events kan være forskellige, men begejstringen er den samme,” lyder det fra den københavnske lokalredaktør.

Original

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

The Markup vil kulegrave de usynlige magtbastioner i den digitale verden og deres afsløringer skal bredes ud ved at alle får lov at kopiere hvert et ord

Udgivet

den

Nyt medie lader alle kopiere deres journalistik

Big Tech Is Watching You. We’re Watching Big Tech.

Sådan lyder det redaktionelle løfte fra nystartede The Markup, som vil kulegrave de usynlige algoritmer og koder, der får mere og mere magt over vores tilværelse.

Basalt set er det klassisk undersøgende journalistik, som The Markup repræsenterer, men eftersom de institutioner, som The Markup har i søgelyset, er verdens stærkeste techorganisationer, så bliver The Markups metoder også nyskabende.

I et velkomstbrev forklarer redaktøren, Julia Angwin, at de har udviklet deres helt egen undersøgende metode med inspiration fra videnskabens verden.

The Markup Method er:

  1. Build. The Markup stiller spørgsmål og indsamler data, opbygger datasæt og afprøver hypoteser.
  2. Bulletproof. Ligesom i videnskabens verden tryktester redaktionen deres fund igennem hårde review-processer, hvor eksterne eksperter og dem, der undersøges, inviteres til at finde eventuelle huller i dokumentationen.
  3. Show our work. Historien publiceres med fuld transparens om metode og offentliggørelse af alle data og dokumenter. En omfattende metoderapport offentliggørelse også.

Redaktionen på The Markup består af både journalister, statistikere, kodere og grafikere. Og de nævner en passant, at de mestrer alt fra klassisk datajournalistik til avanceret brug af kunstig intelligens og machine learning.

The Markup er et non profit medie, som skal overleve på donationer fra både fonde og læsere. Her og nu er de skudt igang takket være en donation på 23 millioner dollars fra Craig Newmark – manden som med Craigslist disruptede de amerikanske mediers lukrative indtægter fra rubrikmarkedet og som nu betaler af på den dårlige samvittighed med generøse bidrag til nye medieprojekter.

Netop fordi The Markup ikke er afhængige af abonnementsalg eller annoncer og fordi deres mål er at få udbredt journalistikken mest muligt, udkommer de efter målsætningerne i Creative Commons, som også er kendt fra for eksempel billeddatabasen Flickr, hvorfra alle kan hente og kopiere billeder gratis.

The Markup er så kompromisløse i deres publiceringsstrategi, at de ligefrem stiller artiklerne til rådighed med fuld HTML-kode, så de er lige til at smide ind på et hvilket som helst website.

Sådan ser genudgivelsesfunktion ud – placeret efter alle artikler

Ideen med at udbrede journalistikken så kompromisløst er ikke set mange gange tidligere. Dog har det amerikanske med The Conversation en tilsvarende funktion. Det norske faktatjekkermedie Faktisk.no leverer en lidt anden løsning, hvor deres artikler kan embeddes på eksterne medier.

Hvis du kender til eksempler på medier, der stiller html-kode til rådighed ligesom The Markup og The Conversation, så tip endelig. Enten på mail her, eller i kommentarspor på denne artikels Facebookopslag.

The Markup er også kompromisløs i deres ikke-brug af læserdata. De opsamler intet om læserne og kan derfor ikke foretage selv de mest simple analyser af læsernes adfærd.

Som et godt eksempel på, hvor svært det er at leve op til ikke at indsamle data, er det The Markups udfordringer med at finde et firma, der kan håndtere deres nyhedsbreve på en måde, hvor læsernes adfærd ikke bliver indsamlet.

Den opgave tog fem uger at løse og først da det hollandske selskab Revue (som Medietrends også bruger) indvilgede i at skræddersy en løsning, kunne The Markup udsende nyhedsbreve uden at bryde løftet om ikke at indsamle data.

Forinden havde de været forbi alle de store nyhedsbrevsmaskiner, hvor ingen nogensinde havde hørt om, at nogen ville udsende nyhedsbreve uden at vide, hvordan og hvor meget de blev læst.

Den første tophistorie i The Markup handler om den usynlige algoritme, der bestemmer, hvor meget du skal betale for en bilforsikring. Undersøgelsen viser, at det ikke er din risiko for at køre galt, der bestemmer præminen, men derimod, hvor sandsynligt det er, at du kan lokkes til at betale en høj pris.

Tjek The Markup her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu