Connect with us

Original

Podcast-data viser at lytterne hører det hele

Lytterne bliver hængende meget længere tid end nogen podcastproducent havde turde håbe på. Det viser de første analyser med Apples nye måleudstyr.

Udgivet

den

Podcast-data viser at lytterne hører det hele

Indtil Apple for nyligt lancerede et helt nyt måleværktøj, har det stort set været et mysterium om brugerne af podcast lytter til de episoder, de downloader og hvor længe de lytter. Mange podcast-producenter har derfor testet Apples nye analyseværktøj med bævrende miner, for hvad nu hvis data viste, at ingen lyttede mere end få sekunder?

Gudskelov er virkeligheden en anden. Ihvertfald hvis man skal stole på de podcastproducenter, som Wired har interviewet i en ny artikel.

Det gælder for eksempel Panoply, der producerer podcasts som Slate’s Political Gabfest og Malcolm Gladwell’s Revisionist History. Her oplyser  CTO Jason Cox, at lytterne typisk hører 80-90 procent af indholdet.

Headgum, der er et netværk for podcast, har samme oplevelser som Panoply og her tilføjer netværkets CTO Andrew Pile, at selv de lyttere, der ikke gider at høre reklamerne undervejs, spoler forbi og hører resten af podcasten istedet for at falde helt fra.

“Jeg tror nok, at folk i branchen er meget lettede over at lytterne rent faktisk lytter, på den måde, som vi håbede, siger Andrew Pile til Wired.

Wired-artiklen fremhæver, at de positive lytterdata formentlig vil give flere annoncører mod på at lægge annoncekroner i podcast. Samtidig kan kendskabet til lytternes vaner og reaktioner også gøre det lettere for podcastproducenterne at eksperimentere med længder og formater.

Et stort minus ved Apples nye værktøj er, at det kun virker på devices, der er opdateret til version 11.0. Data kan derfor kun ses som en strømpil på brugernes adfærd. Omend en strømpil, som for få måneder siden ikke eksisterede.

Læs hele Wireds artikel.

Foto: Maxpixel.

Original

Ny dansk lov: Nu kan du få 12 års fængsel for at dele udenlandsk propaganda på Facebook

Juraprofessor frygter, at ny dansk lov vil føre til selvcensur fordi danskerne hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven

Udgivet

den

Ny lov forbyder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester, men der er skrevet Rusland mellem alle linjerne. Foto: President of Russia Office

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag et omstridt lovforslag, som skal sætte hårdt mod hårdt i den omsiggribende krig om sandhed, falske nyheder og manipulationer på de sociale medier.

Men loven er så uklart formuleret, at juridiske eksperter frygter, at angsten for at komme i klemme vil få danskerne til at udøve selvcensur.

Ifølge den nye lov vil det i fremtiden koste op til seks års fængsel, hvis en dansk statsborger hjælper en fremmed efterretningstjeneste til at påvirke beslutninger og meningsdannelse i Danmark. Hvis forbrydelsen foregår under en valgkamp hæves straffen til det dobbelte – nemlig 12 år.

Hjælpen til den fremmede efterretningstjeneste kan for eksempel være at dele deres indhold på Facebook eller andre sociale medier. For at blive dømt forudsætter det dog, at den danske statsborger har været fuldt bevidst om, at han/hun med gerningen bistår en fremmed efterretningstjeneste.

Da loven blev fremsat i november 2018 blev den kritiseret for at danske statsborgere kunne straffes selvom de ikke vidste, at det indhold, de delte, var fabrikeret af en fremmed efterretningstjeneste.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, K, har derfor strammet formuleringerne, så der skal kunne føre bevis for, at den danske statsborger har vidst, at afsenderen var en fremmed magt.

Flere kritikere påpeger dog, at der fortsat er urimelig megen tvivl om, hvor loven præcis kan finde anvendelse og at den dermed kommer til at skabe øget selvcensur fordi ansvarsbevidste danske statsborgere hellere vil være på den sikre side end på kanten af loven.

En af lovens kritikere er professor i strafferet ved København Universitet Jørn Vestergaard. Han advarer i et tre sider langt notat politikerne mod at vedtage loven.

Vestergaard hæfter sig blandt andet ved, at der i bemærkningerne til loven fremgår et eksempel med en dansk statsborger, der samarbejder med en russisk bot- og trollfabrik til at påvirke holdningen til dansk NATO-medlemsskab.

“Paragraffen kommer til at dække et meget bredere område, og det bliver svært at vide, hvad man må og ikke må. Lovbemærkningerne er fulde af svævende begreber, f.eks. påvirkning af ”den almene meningsdannelse/den offentlige debat”. Strafansvaret omfatter ikke ”sædvanlig journalistik”; men hvad betyder det”? skriver Vestergaard og fortsætter:

“Det er imidlertid med rette, at Dommerforeningen i et høringssvar har gjort opmærksom på udsigten til vanskelige grænsedragninger, herunder i forhold til ytringsfriheden. Det er bekymrende, at der nu tegner sig et flertal for vedtagelse af Justitsministerens lovforslag. Det ville være bedre at modarbejde udenlandsk påvirkningsvirksomhed med andre midler end de strafferetlige, herunder ved at lade sandhedsværdien af tvivlsomme oplysninger stå deres prøve i den offentlige debat.”

Når Jørn Vestergaard skal samle sin kritik i en sætning, lyder den således:

“Problemet er bare, at en kriminalisering vil skabe en kolossal retsusikkerhed og en risiko for at lægge bånd på den frie, åbne og kritiske offentlige debat. “

Af svar fra justitsminister Søren Pape Poulsen fremgår det, at loven gælder samarbejde med alle fremmede efterretningstjenester. Men den russiske er nærmest krypteret ind med usynlig skrift mellem alle linjerne.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti stemte imod, mens resten af Folketingets partier stemte for.

Læs loven her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu