Connect with us

Original

Derfor elsker The Economist at udkomme på Snapchat

Hver uge når The Economist over syv millioner unge læsere via Snapchat. For kort tid siden grinede The Economist redaktør ellers hånende af Snapchat

Udgivet

den

Derfor elsker The Economist at udkomme på Snapchat

For godt et år siden overraskede The Economist mange med at springe ud som helhjertet Snapchatter ved at indtræde i Snapchat Discover-sektionen.

The Economist, der er udkommet på papir siden 1843, opfattes sjældent som en sprællende digital firstmover, men i virkeligheden er det uretfærdigt eftersom det britiske kvalitetsmedie i de senere år har optrådt meget innovativt og eksperimenterende med både journalistik og distribution.

Det indbefatter blandt andet, at The Economist i de senere år er udkommet på Instant Articles, Apple News, Snapchat Discover, Medium.com og Google AMP. Et fordomsfrit forhold til platforme, der i nogen grad står i kontrast til, at The Economist for eksempel er imod eksterne links i deres digitale journalistik. The Economist mener, at links, der stritter i alle retninger, er udtryk for, at den journalistiske prioritering ikke er ordentligt gennemarbejdet.

Når The Economist i dag gør status over Snapchat Discover er der lutter tilfredse smil. Først og fremmest har Snapchat givet det nålestribede magasin direkte adgang til de unge, globalt bevidste brugere, som før eller siden vokser sig gamle nok til at indtræde i The Economist primære målgruppe.

Hver måned når The Economist 7,1 millioner brugere via Snapchat Discover og Snapchat alene har været årsag til, at The Economist har oplevet den største læservækst siden 1843.

The Economist udgiver en historie om ugen på Snapchat Discover, der trods den yngre målgruppe altid har samme redaktionelle fokus, som hvis det havde været en artikel til printmagasinet. Men udførslen er naturligvis anderledes.

En erfaring som The Economist har gjort sig er, at det er helligbrøde at tale ned til Snapchats publikum. Det kan godt være, at de er unge, men de er ikke dumme, lyder læren. Derfor har The Economist brugt mange kræfter på at udvikle den helt rigtige facon, der både er tro mod det redaktionelle moderskib og Snapchat.

For et år siden interviewede jeg The Economist medredaktør Tom Standage. På det tidspunkt var de netop hoppet på Snapchat efter Tom Standage kun et halvt år tidligere havde hånet platformen med grinende britiske sammenpressede læber: ”Kun Gud ville vide, hvordan The Economist ville se ud på Snapchat,” havde han koketteret i et interview.

Jeg spurgte derfor Tom Standage, hvad der havde ændret sig siden interviewet et halvt år tidligere.

”Ikke så meget andet end at Snapchats CEO besøgte os og sagde, at han mente, at The Economist ville fungere godt på Discover. Det tog os et par måneder at finde den rigtige formel. Men han havde ret,” sagde Tom Standage dengang.

Tom Standage udtalelse understregede i hvilken grad medier kloden rundt har være vilde for at komme i øjenhøjde med Snapchats unge målgruppe. Når selv det mest skeptiske medie, klapper hælene i bare fordi Snapchats chef kigger forbi, er succesen for den gule smartphone app total.

Du kan læse mere om The Economists journalistiske erfaringer med at producere til Snapchat Discover her.

Eller hvordan udenlandske medier, inklusive The Economist og norske VG, tænker anderledes end danske medier. Artiklen er på dansk, og udover analyse af strategierne hos Washington Post, New York Times og Libération forklarer både Tom Standage og tidligere chefredaktør Torry Pedersen fra norske VG deres strategier med at udkomme på fremmede platforme. Læs her

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu