Connect with us

Original

Q&A: “Det er ikke ofte, at man som mediemenneske får lov til at komme med et bud på et helt nyt public service-indhold af de dimensioner”

Radio24Syv vil ikke søge om fortsætte med FM4 og derfor er Anne-Marie Dohm lige nu i spidsen for den eneste ansøger – nemlig syv provinsmedier

Udgivet

den

Q&A: "Det er ikke ofte, at man som mediemenneske får lov til at komme med et bud på et helt nyt public service-indhold af de dimensioner"
Wikimedia Commons

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends uegntlige nyhedsbrev. Her vil et nyt format “mediefolk, der rykker – Q&A” engang imellem udfordre personer, der har travlt med spændende ting – eller som er på vej til det.

Interviewet foregår eksperimentelt via Messenger over et døgns tid.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A” to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Men nu til Anne-Marie Dohm:

Tidligere direktør for DR Danmark Anne-Marie Dohm skal stå i spidsen for den ansøgning om at overtage Radio24Syvs sendetilladelse, som syv medier står bag.

De syv medier er Jysk Fynske Medier, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland Falsters Folketidende, Flensborg Avis samt Radio ABC.

Medietrends har chattet med Anne-Marie Dohm i det første af en kommende række messenger-interviews med mediefolk, der rykker:

Først og fremmest tillykke med din nye opgave. Hvor længe har du kendt til projektet og hvor længe har du vidst, at du skulle have ansvaret?

Tak for det. Jeg fik kendskab til projektet her i foråret, og da Jysk Fynske Medier for ganske nyligt spurgte, om jeg var interesseret i at løse opgaven på vegne af konsortiet af medier, tøvede jeg ikke et øjeblik. Det er ikke ofte, at man som mediemenneske får lov til at komme med et bud på et helt nyt public service-indhold af de dimensioner.

Kan du så sætte ord på det bud allerede nu?

Vi har stadig til gode at se selve udbuddet, så jeg kan ikke være konkret endnu. Men det er åbenlyst, at med den struktur, som medierne bag konsortiet har, er det oplagt, at vi skal lave et relevant og moderne medie for alle danskere på tværs af sociale, geografiske, uddannelsesmæssige og kulturelle skel.

Vi ønsker at skabe et indhold baseret på, at vi er til stede i hele landet, kan løfte dagsordner og debatter fra hele landet. Vi kan sikre, at vi har reportere, værter, medvirkende og kilder fra hele landet.

Selve programfladen og indholdet har vi i sagens natur ikke lagt os fast på endnu. Og vi er selvfølgelig optaget af, at brugen af medier – herunder radio – ændrer sig markant i disse år.

Lytning til traditionel radio falder. Og derfor skal vi ved siden af radioen have et eksperimenterende lytteunivers, så indholdet kan anvendes på den måde, som brugerne ønsker.

I byder på en flowkanal, men vil videre end det?

Ja, det fremgår af bekendtgørelsen, at ansøgningen skal omfatte FM-kanalen, DAB og en tilhørende nettjeneste. Så det skal man som minimum byde på. Hvad ansøgningen ellers kommer til at indeholde, kan vi ikke sige noget om endnu. Men det er klart, at vi tager også bestik af, at mediebrugen – og lytning til radio – forandrer sig markant i disse år.

Vi har mobilen med i lommen næsten uanset, hvad vi gør. Og fordelen ved lytning er, at man kan gøre det, imens man passer sit arbejde (for manges vedkommende), kører bil, tog osv., laver mad, køber ind. Så det er klart, at brugerne har brug for mere end traditionel lytning i radioen.

Har du en ide om, hvordan de syv medier bag ansøgningen skal integreres redaktionelt med den nye kanal?

Det er vigtigt at understrege, at ansøgere til sendetilladelsen er uafhængige, og at de alene har til formål at drive den form for public service, som rammerne tillader. Det er også afgørende, at ejeren af sendetilladelsen frem til 2027 er redaktionel uafhængig og har frihed til at træffe indholdsmæssige beslutninger i den nye organisation.

Men det er klart, at medierne bag konsortiet har kompetencer, viden og netværk, som vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt gør brug af. Strukturen gør, at vi sammen kan løfte meget store satsninger, som involverer hele befolkningen. Og som gør os i stand til at tage en debat, som engagerer en stor del af landet.

Radio24syv arbejder relativt selvstændigt i forhold til de andre redaktioner under Berlingske Media, så det lyder lidt som samme model. På den anden side kan man vel argumentere for, at I bliver nødt til at trække lidt mere på de syv medier for at udløse ambitionerne om at være over alt i Danmark?

Det er tidligt at sige, hvordan vi vil gøre det. Men bekendtgørelsen lægger op til, at man netop kan arbejde med en model, hvor man anvender ydelser fra andre medier. Men det er for tidligt at sige, hvordan vi vil gøre det.

Nu er vi ved logistikken, hvor skal hovedredaktionen ligge?

Det skal vi finde ud af i den kommende tid.

Vi kommer det ikke nærmere, som man siger ?

Ikke endnu

Det er egentlig også indholdet, der er det mest spændende. Det er lidt oplagt at spørge, når nu du har baggrund i DR Danmark, om man kan placere den nye kanal på en skala, der har Radio24Syv i den ene ende og P4 i den anden?

Nej, det ville være forkert. Selv om det er for tidligt at sige noget om indholdet, så er formålet jo at skabe et alternativ til det eksisterende public serviceindhold. Og vi kommer ikke til at lægge os i midten. Vi skal have vores helt egen identitet både i form og indhold.

Det lyder lovende. Forventer du, at I får konkurrence i udbudsrunden?

Det ved jeg ikke. Men det er selvfølgelig godt, hvis flere har lyst til at byde.

Vi får se. Du skal ihvertfald have tak for chatten og held og lykke med din spændende opgave

Tusind tak – spændende format. Pøj pøj med det

Original

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug

Det er mere og mere almindeligt at danskerne dropper mediernes forsider og lader algoritmer bestemme deres nyhedsmix. Og det er de voksne, der bruger algoritmerne

Udgivet

den

Algoritmer presser sig ind i dansk nyhedsbrug
Foto: Stig Nygaard/Flickr

Som digital nyhedsbruger har du grundlæggende to valg: Gå direkte til mediet eller lad de sociale medier bestemme, hvad du ser.

Sidstnævnte valg bliver stadigt mere og mere almindeligt blandt danskerne, viser årets Digital News Report fra Reuters Institute for the Study of Journalism.

I den danske delrapport, udarbejdet af Kim Schrøder, Mark Blach-Ørsten og Mads Kæmsgaard Eberholst fra RUC, bliver danskernes vej til nyhederne analyseret.

Umiddelbart er der kun tale om et mindre fald i trafikken direkte til medierne, men kigger man nærmere på tallene, er der grund til bekymring for medierne. Ikke mindst fordi mediebrugernes lyst til at gå direkte til medierne er tæt forbundet med deres eventuelle lyst til at betale.

Overordnet set lader flertallet af danskerne (60%) sig styre af konkrete mediebrands, når de skal have stillet deres nyhedssult. Det kan enten være via et medies forside, en app eller søgning efter et bestemt medie via Google.

I princippet kunne de nyheder, der lander hos mediebrugerne via en nyhedsnotifikation (kaldet nyhedsmelding i undersøgelsen) også tilhøre gruppen af brandstyrede nyheder, da brugerne jo selv aktivt har tilvalgt denne funktion fra udvalgte medier. Men forfatterne af undersøgelsen har ikke valgt dette.

Det fremgår ikke af tabellen, men det oplyses af forfatterne, at de 60 procent af nyhedsforbruget, der var brandstyret i 2018, er et fald på tre procentpoint i forhold til 2017.

Sverige og Norge ligger betydeligt højere end Danmark og det er oplagt, at tolke dette i sammenhæng med den større betalingslyst i nabolandene. Om det er fordi man allerede har betalt et abonnement, at man søger mod det medie eller om det er omvendt og at ens betalingslyst stiger, når man aktivt søger mod konkrete medier, skal være usagt.

Læs også: Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Ser man på aldersgrupper dukker alarmklokkerne op. Ganske vist viser tabellen helt forudsigeligt, at betydningen af mediebrands er større jo ældre man er. Men ifølge forfatterne er der sket store bevægelser siden 2017.

Faktisk skyldes det samlede fald af brandbetydning, at alle aldersgrupper ældre end 18-24 er gået tilbage siden 2017. Den store og nyhedsaktive generation af 35-44-årige er gået hele 13 procentpoint tilbage siden 2017. I samme periode er de helt unge overraskende nok gået 5 procentpoint frem.

Når disse forskelle på alderssegmenter er interessante skyldes det især, at de voksne mediebrugere er mere købestærke og traditionelt set mere loyale mediebrugere. Når der sker tektoniske vandringer væk fra disse grupper, er der grund til bekymring.

Og hvorfor? Fordi mediebrugere, der ikke aktivt tilvælger et konkret medie, men havner på mediet ved algoritmetilfældigheder, har langt mindre grund til at betale. Og fordi al erfaring også viser, at vores hukommelse om, hvilket medie vi læste, er langt mindre, hvis vi kom via algoritmer end ved egne aktive valg.

Når vi ikke husker mediebrandet, er sandsynligheden for at vi aktivt går efter det næste gang også mindre – og dermed er en ond cirkel etableret.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu