Connect with us

Original

Q&A: “Det er ikke ofte, at man som mediemenneske får lov til at komme med et bud på et helt nyt public service-indhold af de dimensioner”

Radio24Syv vil ikke søge om fortsætte med FM4 og derfor er Anne-Marie Dohm lige nu i spidsen for den eneste ansøger – nemlig syv provinsmedier

Udgivet

den

Q&A: "Det er ikke ofte, at man som mediemenneske får lov til at komme med et bud på et helt nyt public service-indhold af de dimensioner"
Wikimedia Commons

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev. Her vil et nyt format “mediefolk, der rykker – Q&A” engang imellem udfordre personer, der har travlt med spændende ting – eller som er på vej til det.

Interviewet foregår eksperimentelt via Messenger over et døgns tid.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A” to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Men nu til Anne-Marie Dohm:

Tidligere direktør for DR Danmark Anne-Marie Dohm skal stå i spidsen for den ansøgning om at overtage Radio24Syvs sendetilladelse, som syv medier står bag.

De syv medier er Jysk Fynske Medier, Herning Folkeblad, Skive Folkeblad, Sjællandske Medier, Lolland Falsters Folketidende, Flensborg Avis samt Radio ABC.

Medietrends har chattet med Anne-Marie Dohm i det første af en kommende række messenger-interviews med mediefolk, der rykker:

Først og fremmest tillykke med din nye opgave. Hvor længe har du kendt til projektet og hvor længe har du vidst, at du skulle have ansvaret?

Tak for det. Jeg fik kendskab til projektet her i foråret, og da Jysk Fynske Medier for ganske nyligt spurgte, om jeg var interesseret i at løse opgaven på vegne af konsortiet af medier, tøvede jeg ikke et øjeblik. Det er ikke ofte, at man som mediemenneske får lov til at komme med et bud på et helt nyt public service-indhold af de dimensioner.

Kan du så sætte ord på det bud allerede nu?

Vi har stadig til gode at se selve udbuddet, så jeg kan ikke være konkret endnu. Men det er åbenlyst, at med den struktur, som medierne bag konsortiet har, er det oplagt, at vi skal lave et relevant og moderne medie for alle danskere på tværs af sociale, geografiske, uddannelsesmæssige og kulturelle skel.

Vi ønsker at skabe et indhold baseret på, at vi er til stede i hele landet, kan løfte dagsordner og debatter fra hele landet. Vi kan sikre, at vi har reportere, værter, medvirkende og kilder fra hele landet.

Selve programfladen og indholdet har vi i sagens natur ikke lagt os fast på endnu. Og vi er selvfølgelig optaget af, at brugen af medier – herunder radio – ændrer sig markant i disse år.

Lytning til traditionel radio falder. Og derfor skal vi ved siden af radioen have et eksperimenterende lytteunivers, så indholdet kan anvendes på den måde, som brugerne ønsker.

I byder på en flowkanal, men vil videre end det?

Ja, det fremgår af bekendtgørelsen, at ansøgningen skal omfatte FM-kanalen, DAB og en tilhørende nettjeneste. Så det skal man som minimum byde på. Hvad ansøgningen ellers kommer til at indeholde, kan vi ikke sige noget om endnu. Men det er klart, at vi tager også bestik af, at mediebrugen – og lytning til radio – forandrer sig markant i disse år.

Vi har mobilen med i lommen næsten uanset, hvad vi gør. Og fordelen ved lytning er, at man kan gøre det, imens man passer sit arbejde (for manges vedkommende), kører bil, tog osv., laver mad, køber ind. Så det er klart, at brugerne har brug for mere end traditionel lytning i radioen.

Har du en ide om, hvordan de syv medier bag ansøgningen skal integreres redaktionelt med den nye kanal?

Det er vigtigt at understrege, at ansøgere til sendetilladelsen er uafhængige, og at de alene har til formål at drive den form for public service, som rammerne tillader. Det er også afgørende, at ejeren af sendetilladelsen frem til 2027 er redaktionel uafhængig og har frihed til at træffe indholdsmæssige beslutninger i den nye organisation.

Men det er klart, at medierne bag konsortiet har kompetencer, viden og netværk, som vi skal finde ud af, hvordan vi bedst muligt gør brug af. Strukturen gør, at vi sammen kan løfte meget store satsninger, som involverer hele befolkningen. Og som gør os i stand til at tage en debat, som engagerer en stor del af landet.

Radio24syv arbejder relativt selvstændigt i forhold til de andre redaktioner under Berlingske Media, så det lyder lidt som samme model. På den anden side kan man vel argumentere for, at I bliver nødt til at trække lidt mere på de syv medier for at udløse ambitionerne om at være over alt i Danmark?

Det er tidligt at sige, hvordan vi vil gøre det. Men bekendtgørelsen lægger op til, at man netop kan arbejde med en model, hvor man anvender ydelser fra andre medier. Men det er for tidligt at sige, hvordan vi vil gøre det.

Nu er vi ved logistikken, hvor skal hovedredaktionen ligge?

Det skal vi finde ud af i den kommende tid.

Vi kommer det ikke nærmere, som man siger ?

Ikke endnu

Det er egentlig også indholdet, der er det mest spændende. Det er lidt oplagt at spørge, når nu du har baggrund i DR Danmark, om man kan placere den nye kanal på en skala, der har Radio24Syv i den ene ende og P4 i den anden?

Nej, det ville være forkert. Selv om det er for tidligt at sige noget om indholdet, så er formålet jo at skabe et alternativ til det eksisterende public serviceindhold. Og vi kommer ikke til at lægge os i midten. Vi skal have vores helt egen identitet både i form og indhold.

Det lyder lovende. Forventer du, at I får konkurrence i udbudsrunden?

Det ved jeg ikke. Men det er selvfølgelig godt, hvis flere har lyst til at byde.

Vi får se. Du skal ihvertfald have tak for chatten og held og lykke med din spændende opgave

Tusind tak – spændende format. Pøj pøj med det

Medieøkonomi

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres

Kun når politikerne snakker om regulering og indgreb mod Googles forretning støtter IT-giganten medierne, hævder ny rapport

Udgivet

den

Rapport: Google støtter medier for at dæmpe politisk pres
Foto: Spiros Vathis/Flickr

I løbet af dette årti har Google støttet medier og medieprojekter med cirka 3,8 milliarder danske kroner. Og de mange penge er især blevet udbetalt, når det politiske pres mod Google har været stigende.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra ngo-organisationen Campaign for Accountability, der driver et projekt kaldet Google Transparency Project.

I den nye rapport med titlen “Google’s Media Takeover” har organisationen kortlagt i alt 1.157 donationer til medier og medieprojekter og sammenholdt dem med udviklingen i den politiske verden, hvor især politikere i Frankrig, Tyskland og EU op gennem nullerne er blevet mere og mere kristisk indstillede overfor Google.

Graf fra Google’s Media Takeover-rapport fra Google Transparency Project

Hvis man følger den blå kurve, der viser Googles donationer til europæiske mediehuse og medieprojekter, er det tydeligt at se, at gavmildheden stiger i 2012, hvor tyske og franske politikere første gang begynder at stille krav om at søgemaskiner skal betale indholdsproducenter.

I 2015 begynder EU at røre på sig med krav om bøder i milliardklassen og planer om digital ophavsret. Og i takt med at slaget i EU tabes og presset mod Google stiger i USA kanaliseres der støtte fra europæiske medier til amerikanske medier – den gule kurve.

Organisationen bag rapporten har sloganet Holding the Powerful Accountable og det slogan pirrer provokerende til mediernes generelle egen selvforståelse som vagthund. Her er det medierne, der modtager penge fra en af denne verdens største, rigeste og mest magtfulde virksomheder og en lang række af de medier, som organisationen har kontaktet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, har ikke ville give indsigt i donationernes størrelse, da det fremgår af deres aftaler med Google, at de ikke må offentliggøre beløbet.

Mange donationer fra Google er der dog stor transparens omkring. Det er især penge fra Google Digitale News Initiative, som blandt andet en lang række danske medier har haft glæde af. Her er både Google og medierne typisk meget åbne.

Det hører også med til det samlede billede, at støtten fra Google har bidraget til vigtig innovation og har givet små og mellemstore medier mulighed for at udvikle og eksperimentere med produkter, services og arbejdsgange, som de ellers ikke ville kunne have fundet penge til.

Ligeledes må man konstatere, at hvis det var Googles motiv, at de mange millioner støttekroner skulle smøre medierne i en sådan grad, at det politiske pres forsvandt, så er strategien endt som en dundrende fiasko. Altså med mindre Google frygtede at digital skat, ophavsret og konkurrencebøder kunne have været endnu mere dramatiske.

Rapporten indeholder også en søgbar kortlægning af de 1.157 donationer og et dyk ned i den sandsynliggør, at Googles støtte i virkeligheden er endnu mere omfattende. En lang række arrangementer, konferencer og møder, som igennem årene har fået større eller mindre støtte fra Google optræder nemlig ikke på listen.

Til gengæld, kan man akkumulere donationerne på modtagerniveau og se, hvor meget de enkelte mediehuse eller medieprojekter tilsammen har modtaget.

I det regnestykke ser toppen således ud:

  • Reuters Institute for the Study of Journalism – 8,2 mio. dollars
  • Groupe Figaro – 7,5 mio. dollars.
  • Groupe Les Echos – 7,3 mio. dollars.
  • Le Monde – 7 mio. dollars.
  • Handelsbladt – 5 mio. dollars.
  • Poynters Institute – 4,7 mio. dollars.

Se hele listen her

Eller rapporten her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu