Connect with us

Original

”Når jeg er en røv på Twitter, er det fordi jeg er en røv. Ikke fordi Twitter gjorde mig til en røv”

Flere førende amerikanske journalister mener, at Twitter er gift for journalistik. Men det er journalisternes pligt at være på Twitter, mener professor

Udgivet

den

Twitter omtales nogle gange som journalisternes (og politikernes) intranet. Her deles og debatteres stort og småt. På Twitter slår journalisterne paraderne ned og hygger sig med småskænderier, subtile fornærmelser, hjertevarme morsomheder og ligegyldigheder, der er så banalt åndsvage, at selv dem, der har skrevet dem, skammer sig minuttet efter.

Midt i dette virtuelle forsamlingshus af let tilgængelige journalister spinner alskens professionelle og uprofessionelle aktivister, politikere, debattører, lobbyister og trolde naturligvis rundt.

For hvem gider skrive et debatindlæg eller en pressemeddelelse, når det er 100 gange mere effektivt at flashe sit budskab direkte på journalisternes intranet. Det kan godt være, at et enkelt opslag ikke skaber opmærksomhed, men så kan man jo lave 25 forskellige om det samme eller bede 50 venner om at like det første.

Man kan også vælge det lange seje træk og gøre sig selv populær ved at tweete fodbold og andre letfordøjelige emner og så langsomt blive en del af flokken med kostbar taletid.

Twitter er som et eksklusivt mikrokosmos, hvor hvad som helst kan blive forstærket til ukendelighed og hvor selv de mest jordbundne journalister (og alle andre Twitterbrugere, som for eksempel politikere og eksperter) gang på gang snydes og får en fordrejet opfattelse af virkeligheden. Altså den virkelighed, der findes der ude, når man offline.

Et eksempel i den næsten uskyldige ende er BT, der efter Kim Larsens mindekoncert udlagde folkestemningen som negativ på baggrund af fire negative tweets.

I den mere alvorlige ende har et optrin mellem nogle amerikanske unge med ”Make America Great Again-kasketter” og en ældre indiansk krigsveteran, fået de amerikanske medier til at løbe zigzag i breaking mode.

Vil boykotte Twitter

For journalist og klummeskriver Farhad Manjoo fra New York Times var episoden med teenagerne dråben, der fik bægeret til at flyde over. Ifølge ham, var netop Twitter årsag til at amerikanske medier i første omgang drog forhastede konklusioner om, at teenagernes opførsel var slet og ret øretæveindbydende. Senere kom nye vinkler frem – via Twitter – om at teenagerne rent faktisk opførte sig besindigt i betragtning, at der var massive protester mod dem kort inden de optagelser, der gik viralt.

Farhad Manjoos pointe er, at Twitter farver og filtrerer den måde journalisterne ser og oplever virkeligheden på og at journalisterne før Twitter ville have beroet sig på øjenvidner eller selv have været tilstede.

New York Times-journalisten, der selv har 172.000 følgere på Twitter, har derfor fået nok og opfordrer journalister til at boykotte Twitter eller i hvert fald at blive mere kritiske over det filter, som Twitter skaber mellem dem og virkeligheden.

”Covington-sagen (teenager vs veteran) har tydeliggjort, at Twitter ødelægger amerikansk journalistik. Sagen viser, hvordan mediernes foretrukne sociale medie trækker journalisterne dybt ned i et melodramatisk hestehul, hvor vores bedre instinkter kortslutter til fordel for pøbel- og botdreven gruppetænkning,” skriver Farhad Manjoo i sin klumme og fortsætter:

”Twitter styrker de mest skadelige stereotyper i vores fag. I stedet for at fremme intellektuelle, ærlige betragtninger om menneskelige anliggender driver Twitter mange i mediebranchen – inklusiv mig selv – til at blive rygmarsreagerende krænkelsesrobotter, der tænder af på den ene eller anden hashtag-sag, stavefejl fra præsidenten eller målrettet kampagne fra nogen”.

Farhad Manjoo holder dampen oppe og fastholder tonelejet til sidste linje i klummen.

”Twitter er ikke det ubekymrede klubhus for journalistik længere. Nu er det et epicenter for nonstop informationskrig – en næsten komisk, understyret gladiatorring, hvor aktivister, disinformanter, politikere og kommunikatører samles for at målrette deres påvirkning mod den bredere medieverden.”

Journalister med privilegieblindhed

Ikke overraskende har klummen sat ild til en heftig Twitter-debat i USA. Manjoo får blandt andet opbakning fra Brian Stelter fra CNN Business:

”Jo mere tid du bruger på Twitter, jo mere sandsynligt er det, at dit syn på verdenen bliver forstyrret af alt råberiet. Og jo mere sandsynligt er det, at du selv begynder at råbe og skrige. At være på Twitter bidrager til en følelse af, at alt det, der bliver råbt om er utroligt vigtigt og noget som HELE VERDENEN går op i, selvom faktum er, at det kun diskuteres af de mennesker, der er ekstremt online,” skriver Brian Stelter.

En af USA’s førende medieprofessorer, Jeff Jarvis fra The City University og New York, lægger dog afstand til oprøret mod Twitter. Han er ligefrem skuffet, skriver han i en klumme.

Jarvis anfører, at argumentation udstråler den privilegieblindhed, man får, når man har sin egen medieplatform, hvad enten det er en klumme i New York Times eller et tv-show på CNN.

Sådan en platfom har helt almindelige amerikanere ikke. De har et hashtag på Twitter og det er deres mulighed for at komme til orde. Hvis ikke medierne vil lytte til befolkningen, der hvor de er, svigter de deres opgave, argumenterer Jeff Jarvis.

”Det er mediernes hellig pligt at lytte til den befolkning, som de tjener. Og så er det deres pligt at inddrage journalistiske værdier, reportering, fakta, forklaringer, kontekst, oplysning, forbindelser, forståelse, empati, aktioner og muligheder til den offentlige samtale. Journalistikken er den samtale. Demokratiet er den samtale,” skriver Jeff Jarvis højstemt.

Men med respekt for emnet og Twitters kærlighed til klar tale, svarer han også på Farhad Manjoos påstand om at Twitter gør journalister til rygmarsreagerende krænkelsesrobotter. ”Når jeg er en røv på Twitter, er det fordi jeg er en røv. Ikke fordi Twitter gjorde mig til en røv.”

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu