Connect with us

Original

”Når jeg er en røv på Twitter, er det fordi jeg er en røv. Ikke fordi Twitter gjorde mig til en røv”

Flere førende amerikanske journalister mener, at Twitter er gift for journalistik. Men det er journalisternes pligt at være på Twitter, mener professor

Udgivet

den

Twitter omtales nogle gange som journalisternes (og politikernes) intranet. Her deles og debatteres stort og småt. På Twitter slår journalisterne paraderne ned og hygger sig med småskænderier, subtile fornærmelser, hjertevarme morsomheder og ligegyldigheder, der er så banalt åndsvage, at selv dem, der har skrevet dem, skammer sig minuttet efter.

Midt i dette virtuelle forsamlingshus af let tilgængelige journalister spinner alskens professionelle og uprofessionelle aktivister, politikere, debattører, lobbyister og trolde naturligvis rundt.

For hvem gider skrive et debatindlæg eller en pressemeddelelse, når det er 100 gange mere effektivt at flashe sit budskab direkte på journalisternes intranet. Det kan godt være, at et enkelt opslag ikke skaber opmærksomhed, men så kan man jo lave 25 forskellige om det samme eller bede 50 venner om at like det første.

Man kan også vælge det lange seje træk og gøre sig selv populær ved at tweete fodbold og andre letfordøjelige emner og så langsomt blive en del af flokken med kostbar taletid.

Twitter er som et eksklusivt mikrokosmos, hvor hvad som helst kan blive forstærket til ukendelighed og hvor selv de mest jordbundne journalister (og alle andre Twitterbrugere, som for eksempel politikere og eksperter) gang på gang snydes og får en fordrejet opfattelse af virkeligheden. Altså den virkelighed, der findes der ude, når man offline.

Et eksempel i den næsten uskyldige ende er BT, der efter Kim Larsens mindekoncert udlagde folkestemningen som negativ på baggrund af fire negative tweets.

I den mere alvorlige ende har et optrin mellem nogle amerikanske unge med ”Make America Great Again-kasketter” og en ældre indiansk krigsveteran, fået de amerikanske medier til at løbe zigzag i breaking mode.

Vil boykotte Twitter

For journalist og klummeskriver Farhad Manjoo fra New York Times var episoden med teenagerne dråben, der fik bægeret til at flyde over. Ifølge ham, var netop Twitter årsag til at amerikanske medier i første omgang drog forhastede konklusioner om, at teenagernes opførsel var slet og ret øretæveindbydende. Senere kom nye vinkler frem – via Twitter – om at teenagerne rent faktisk opførte sig besindigt i betragtning, at der var massive protester mod dem kort inden de optagelser, der gik viralt.

Farhad Manjoos pointe er, at Twitter farver og filtrerer den måde journalisterne ser og oplever virkeligheden på og at journalisterne før Twitter ville have beroet sig på øjenvidner eller selv have været tilstede.

New York Times-journalisten, der selv har 172.000 følgere på Twitter, har derfor fået nok og opfordrer journalister til at boykotte Twitter eller i hvert fald at blive mere kritiske over det filter, som Twitter skaber mellem dem og virkeligheden.

”Covington-sagen (teenager vs veteran) har tydeliggjort, at Twitter ødelægger amerikansk journalistik. Sagen viser, hvordan mediernes foretrukne sociale medie trækker journalisterne dybt ned i et melodramatisk hestehul, hvor vores bedre instinkter kortslutter til fordel for pøbel- og botdreven gruppetænkning,” skriver Farhad Manjoo i sin klumme og fortsætter:

”Twitter styrker de mest skadelige stereotyper i vores fag. I stedet for at fremme intellektuelle, ærlige betragtninger om menneskelige anliggender driver Twitter mange i mediebranchen – inklusiv mig selv – til at blive rygmarsreagerende krænkelsesrobotter, der tænder af på den ene eller anden hashtag-sag, stavefejl fra præsidenten eller målrettet kampagne fra nogen”.

Farhad Manjoo holder dampen oppe og fastholder tonelejet til sidste linje i klummen.

”Twitter er ikke det ubekymrede klubhus for journalistik længere. Nu er det et epicenter for nonstop informationskrig – en næsten komisk, understyret gladiatorring, hvor aktivister, disinformanter, politikere og kommunikatører samles for at målrette deres påvirkning mod den bredere medieverden.”

Journalister med privilegieblindhed

Ikke overraskende har klummen sat ild til en heftig Twitter-debat i USA. Manjoo får blandt andet opbakning fra Brian Stelter fra CNN Business:

”Jo mere tid du bruger på Twitter, jo mere sandsynligt er det, at dit syn på verdenen bliver forstyrret af alt råberiet. Og jo mere sandsynligt er det, at du selv begynder at råbe og skrige. At være på Twitter bidrager til en følelse af, at alt det, der bliver råbt om er utroligt vigtigt og noget som HELE VERDENEN går op i, selvom faktum er, at det kun diskuteres af de mennesker, der er ekstremt online,” skriver Brian Stelter.

En af USA’s førende medieprofessorer, Jeff Jarvis fra The City University og New York, lægger dog afstand til oprøret mod Twitter. Han er ligefrem skuffet, skriver han i en klumme.

Jarvis anfører, at argumentation udstråler den privilegieblindhed, man får, når man har sin egen medieplatform, hvad enten det er en klumme i New York Times eller et tv-show på CNN.

Sådan en platfom har helt almindelige amerikanere ikke. De har et hashtag på Twitter og det er deres mulighed for at komme til orde. Hvis ikke medierne vil lytte til befolkningen, der hvor de er, svigter de deres opgave, argumenterer Jeff Jarvis.

”Det er mediernes hellig pligt at lytte til den befolkning, som de tjener. Og så er det deres pligt at inddrage journalistiske værdier, reportering, fakta, forklaringer, kontekst, oplysning, forbindelser, forståelse, empati, aktioner og muligheder til den offentlige samtale. Journalistikken er den samtale. Demokratiet er den samtale,” skriver Jeff Jarvis højstemt.

Men med respekt for emnet og Twitters kærlighed til klar tale, svarer han også på Farhad Manjoos påstand om at Twitter gør journalister til rygmarsreagerende krænkelsesrobotter. ”Når jeg er en røv på Twitter, er det fordi jeg er en røv. Ikke fordi Twitter gjorde mig til en røv.”

Original

New York Times læsere donerer abonnementer til 3 mio. skoleelever

Flere end 30.000 donorer betaler for at amerikanske skoleelever kan læse nyheder gratis.

Udgivet

den

Siden 2017 har New York Times opfordret deres læsere til at støtte en kampagne, der giver gratis abonnementer til elever på amerikanske folkeskoler.

Kampagnen har netop rundet skoleelev nummer 3 million, meddeler avisens chef for abonnementsvækst, Hannah Yang.

Mens avisen generelt har framet kampagnen som et demokrati- og anti fake newsprojekt, har abonnementschefen mest blik for kontakten til nye generationer af læsere.

“We already have high retention, but I think this could make it almost bullet proof,”

Det ene gode formål udelukker dog ikke det andet, og det har flere end 30.000 donorer nu erklæret sig enige i. De fleste har doneret cirka 50 dollars, men en enkelt anonym donor har smidt hele 1 million dollars.

Et bidrag på mellem 25 og 50 dollars er nok til at give alle elever i en klasse et digitalt abonnement for et helt år. Og for hvert abonnement, der er blevet betalt af læserne, har New York Times doblet op med et til.

På den måde er de 3 millioner unge abonnenter fordelt på 4000 folkeskoler i USA blevet nået.

Læs mere hos Axios eller støt kampagnen her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu