AI med mennesker i begge ender

Screendump fra DR

Hurra for eftertænksomhed og et sikkert kompas hos DR, som i går præsenterede en ny journalistisk AI-feature i forbindelse med kommunalvalget.

Dagligt vil DR trylle 63 timers P4-radio om til et ubestemt antal lokale nyhedsnoter, som DRs brugere kan finde for deres egen kommune.

Processen er helt enkel, at samtlige udsendelser på P4 transskriberes. Derefter smeltes de mange redaktionelle indslag sammen til en lokal pakke, som kunstig intelligens omskriver til en lille note.

Til sidst kvalitetssikres noten af en journalist, der har været en del af den udsendelse, som de forskellige radioklip stammer fra. Det skulle gerne betyde, at den pågældende journalist har indsigt nok i historien til, at hun kan spotte eventuelle fejl.

Med andre ord er der mennesker i begge ender af den journalistiske værdikæde, og den kunstige intelligens er brugt til at skabe større rækkevidde ud af anstrengelserne.

Begrebet human in the loop, som alle medier for bare få år siden ville messe i søvne, er ellers trængt på grund af de mange fristelser i AI-butikken.

Konkret har en lang række toneangivende medier for længst lanceret chatbots, som brugerne kan dykke ned i deres arkiver med. 

På den ene side, er det et fristende brugervenligt tiltag, på den anden side, er det en total kapitulation på ideen om kun at udgive indhold, som er tjekket af mennesker – human in the loop.

Alligevel ser medier som Washington Post, Financial Times og mange flere ud til at være helt ubekymrede, og lader gerne AI stå alene uden menneskeligt opsyn som ansigtet på deres journalistik.

Svenske Aftonbladet får for eksempel over 50.000 daglige spørgsmål på deres i øvrigt velfungerende chatbot Hej. Sagt med andre ord mødes 50.000 brugere af kød og blod dagligt af en AI-bot uden proaktiv menneskelig kvalitetssikring.

Begrebet Liquid Journalism, hvor journalistikken omformateres i det sekund, det møder brugeren, er endnu ikke voldsomt udbredt. Men det er en tendens, der vejer tungt og som nok skal blive til noget.

Da Liquid Journalism også færdigskabes i real tid vil dette heller ikke kunne efterleve ideen om, at mennesker skal kontrollere alt indhold før, det slippes løs.

I det lys, er det rart, at DR tager små skridt og har fundet et workflow, som både udnytter den kunstige intelligens muskler til at udvinde mere værdi af indholdet og samtidig tager løftet om human in the loop alvorligt. 

I DRs feature er den kvalitetssikrende journalist lige frem angivet med byline.

En downside ved DRs initiativ er dog, at den for mange danskere kommer til at synliggøre, at DR de facto ikke er til stede i deres kommune. I skrivende stund er den seneste nyhed fra min kommune for eksempel næsten en måned gammel.

Det kan være der kommer tre nyheder i dag, men det er ikke god reklame for Hele Danmarks Radio, hvis for mange får oplevelsen af, at de alligevel ikke dækker det, som de fleste oplever som verdens centrum – nemlig der, hvor de bor.

PS: Der er faktisk et nyere indholdselement, men det er en egenannonce fra DR fra den 16. oktober.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

🙏

Jan

Myndighed taber retssag om ulovlig deling af journalistik

Det var ikke i orden, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen købte et abonnement til fem brugere hos Inside Business og derefter delte indholdet med hele organisationen.

Det afgjorde Østre Landsret onsdag og tilkendte Inside Business en erstatning på 175.000 kroner.

Karismatisk CEO styrker forretningen

En talsperson for The Atlantic fortæller til Axios, at mediet udnytter CEO Nicholas Thompsons personlige brand som et aktiv i forretningen.

Hans daglige tech-videoer følges af over 1,6 millioner, og hans nyhedsbrev når 500.000 abonnenter hver måned.

Atlantic har kommercialiseret både nyhedsbrevet og en beslægtet podcast via sponsorater, mens Thompsons LinkedIn-aktivitet også løfter mediets synlighed på platformen.

Lex Messerschmidt

Du har formentligt allerede læst om Mediestøtte-udvalget nye anbefalinger. Ellers kan du få et hurtigt overblik her på Kulturministeriets hjemmeside.

Men en ting, jeg bider mærke i, er en effektiv blokering mod eventuel støtte til det såkaldt Projekt Y, som er delvist ejet af Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt.

I anbefalingerne står der nemlig:

Der ydes ikke tilskud til medier, der ejes helt eller delvist af offentlige institutioner, politiske partier og/eller enkelte politikere, eller til medier, som udgives af arbejdsgiver-, arbejdstager og brancheorganisationer, hvis disse ejer to tredjedele eller mere heraf.
Ved politikere forstås folkevalgte samt opstillede kandidater til valg.

I de nuværende regler, er ejerskabet af et medie kun begrænset til, at det makimalt må være ejet 2/3 af en arbejdsgiver-, arbejdstager- eller brancheorganisation.

Udvalget understreger dog, at stramningen mod politikere og politiske partier er med forbehold for EU-retten.

Messerschmidts Projekt Y møder dog også en anden forhindring, da indhold, der primært er skabt af AI næppe lever op til udvalgets ønsker om publicisme.

Her fremgår der nemlig blandt andet, at der skal lægges vægt på:

Originalitet og selvstændig bearbejdning: Om mediets indhold i al væsentlighed er resultat af en selvstændig, original redaktionel indsats frem for i al væsentlighed at bestå af citeret, oversat, kurateret, aggregeret, syndikeret, automatiseret eller licenseret indhold fra andre kilder.

AI

• Storbritanniens Channel 4 brugte en AI-genereret vært til at præsentere et program om kunstig intelligens – uden at afsløre det før programmets afslutning.
• OpenAI udvikler ifølge The Information et nyt generativt musikværktøj, der kan skabe musik ud fra tekst- og lydprompter.

Fire minutter med Laura Højris From Petersen

Susanne Jønck sendte i sidste uge stafetten videre til Laura Højris From Petersen med disse ord:

Laura Højris From Petersen, der pt. er i praktik på TV Syd. Hun har været studentermedhjælper for Kjerteminde Avis i over et år, og hun havde blandt andet redaktøransvar under min sommerferie. Laura er et talent ud over det sædvanlige, og at have hende og de andre studentermedhjælpere på redaktionen giver håb for kommende generationer.

Laura Højris From Petersen er journalistpraktikant hos tvSyd.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Det er kun tre måneder siden, jeg startede i praktik, så jeg er stadig ved at lande. Lige nu handler det meget om at finde balancen mellem at levere hurtigt og stadig være grundig og præcis. Jeg er så småt færdig med mine ’føl-vagter’ i nyhedsredaktionen, og det betyder, at jeg får mere ansvar – og skal tro på, at jeg kan leve op til det.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg bliver håbefuld, når medier tør prioritere kvalitet og fordybelse frem for kvantitet. Midt i den hurtige nyhedsstrøm vokser nye formater frem, hvor der er plads til nuancer, perspektiv og ikke mindst gode fortællinger. Det lader til, at disse formater oplever succes – og det gør mig håbefuld.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg synes, mediebranchen kunne have gavn af at sænke tempoet lidt og turde bruge mere tid på at forklare og sætte ting i perspektiv. Det føles nogle gange, som om vi producerer så meget, at historierne når at drukne i hinanden.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mediebranchen måtte efter min mening gerne lade sig inspirere lidt mere af de kreative brancher. Jeg kan godt lide at udfordre formater – både indholdsmæssigt og visuelt. Der må gerne være lidt mere plads til at lege og eksperimentere med, hvordan historier bliver fortalt.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Stine Bjerre Mortensen. Jeg har altid set op til hende – fra hendes dækning af håndboldslutrunder rundt om i verden til senest i sommer, hvor hun indtog Tour de France-studiet som én af de få kvindelige journalister blandt mange mandlige. Stine viser, at journalistik kan rumme både faglighed, nyt perspektiv og mod til at skille sig ud. Jeg glæder mig til at se, hvilke historier hun kaster sig over næste gang.