Menneske-eksperter blev afløst af AI-eksperter

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Godmorgen,

Det er svært at forudsige fremtiden, men hvis vi sammensætter et bredt panel af eksperter, er der en god chance for, at de kan give nogle bud på fremtidsscenarier, der ikke er helt skæve.

Og jo flere eksperter, vi inddrager med hver deres perspektiver, jo bedre vil resultatet blive.

Sådan tænkte den norske fond, Tinius Trust, der ejer mediehuset Schibsted, formentlig da de i 2024 bad næsten 1.000 eksperter om at komme med skriftlige fremtidsvurderinger, som efterfølgende blev sammenskrevet til en række mulige fremtidsscenarier

Men hvad nu, hvis eksperterne er AI-skabte eksperter?

Det interessante spørgsmål rejser sig efter Tinius Trust netop har kopieret deres oprindelige projekt fra 2024, men denne gang med 1.000 syntetiske AI-eksperter, der har hver deres profil og ekspertise.

Projektet er mundet ud i en fascinerende rapport ”AI in Journalism Futures 2025″, hvor summen af de 1.000 ”ekspertbidrag” i alt peger på seks scenarier.

Jeg vil nøjes med tre scenarier her og i stedet bruge pladsen til at reflektere lidt over AI-skabte analyser versus menneskeskabte.

Her, tre scenarier, hvor det tredje stort set allerede er lige på trapperne:

1. Troværdighed bliver en vare. Som reaktion på misinformation forsøger samfundet at måle, hvor troværdige folk er. Platforme udvikler tillids-point for omdømme, som kan handles. Ens omdømmekapital kan bestemme, hvilken information man har adgang til, og opmærksomhed kan handles som et produkt.
2. Følelser bliver overvåget og solgt. Små biosensorer i for eksempel smartwatches overvåger fysiologiske signaler, som hjerterytme og sved. Disse følelsesmæssige data bruges til at skræddersy indhold (reklamer, nyheder) for at opnå maksimal følelsesmæssig effekt. Der opstår markedspladser, hvor følelsesmæssige signaler købes og sælges.
3. Verden drukner i AI-skab indhold. AI-modeller kan skabe billeder, videoer og tekster, der er fuldstændig umulige at skelne fra menneskeskabt indhold. Ægthed og autenticitet bliver en mangelvare, og journalister må agere som kuratorer og etikere for at hjælpe publikum med at navigere i de syntetiske verdener.

Fordelene ved at integrere syntetiske eksperter, personaer eller respondenter – vi har allerede det hele – er naturligvis, at det er billigt, hurtigt og kan skaleres. 

En syntetisk markedsundersøgelse kan være et effektivt alternativ, når ressourcerne er små eller projektet endnu kun er en idé. 

Det samme gælder fremtidsscenarier baseret på AI-eksperters vurderinger. Eller i det daglige at have AI-skabte personaer/kernebrugere, som indhold kan testes på.

Uden at overdrive betydningen af menneskeevner, så mangler AI dog fortsat den menneskelige dybde. Der hvor etik, moral, følelser, humor, dømmekraft, spontanitet, uforudsigelighed og pingpong fra tid til anden skaber nye, tankevækkende ideer.

Men mennesker er dyre og langsommelige i drift, og desværre også ofte meget forudsigelige.

Derfor er der ingen tvivl om, at markedet for analyse og surveys også er godt på vej til at blive domineret af AI. Måske ligger fremtidens styrke netop i at kombinere de to verdener – hvor menneskets evner og værdier sætter retningen, mens AI leverer tempo, skala og systematik. 

På den måde kan vi skabe analyser, der både er hurtige og kloge.

Når det er sagt, har jeg det alligevel stramt ved tanken om en politisk meningsmåling blandt 1.000 repræsentativt udvalgte syntetiske vælgere.

God læselyst

🙏

Jan

AI-mennesker

Mens vi er i grænselandet mellem AI og mennesker, får jeg lyst til at dele det fantastiske magasin ARTIF, som min samarbejdspartner Gert K. Nielsen hver måned udgiver på Linkedin.

Billedet ovenfor er fra september-udgaven, der hed GIV LIV med undertitlen: Du skaber ikke billeder af mennesker. Du skaber mennesker af billeder.

Oktober-udgaven er lige så vild. Se den her.

Vi er bekymrede over AI

Befolkningerne i 25 lande, der er undersøgt af Pew Research, er langt mere bekymrede end begejstrede over udbredelsen af AI.

Sjovt nok er amerikanerne de mest bekymrede. Hele 50 procent svarer mere bekymret end begejstret, og kun 10 procent svarer det modsatte.

Undersøgelsen viser også, at befolkningerne generelt har mere tillid til at regulering i EU er effektiv end regulering i USA og Kina. 

Wonder why..

The Guardian tjener penge på stille dage

The Guardian er ikke længere afhængig af høje læsertal for at tjene penge. Ifølge Liz Wynn, chief supporter revenue officer, har avisen nogle af sine bedste indtægtsdage, selv når trafikken er lav. 

Det skyldes, at The Guardian i stigende grad fokuserer på direkte støtte fra læserne frem for annonceindtægter.

Siden 2016 har The Guardian bedt læserne om frivillige bidrag. Tidligere adskilte The Guardian mellem donate og subscribe, men har nu samlet det hele under ét budskab: Support The Guardian. 

Læserne vælger selv, om de vil støtte med engangsbidrag eller via abonnementer på særlige produkter som madappen Feast og den reklamefri premium-app.

AI

• OpenAI lancerer sin browser kaldet Atlas. Med den sker en total sammensmeltning mellem alt du besøger på internettet og din brug af ChatGPT.
• Spotify har de seneste 12 måneder fjernet 75 millioner spam-indspilninger. De fleste formodes at være skabt med AI.
• En gruppe på ti underskudsgivende startups – herunder OpenAI, Anthropic og xAI – har alene i år øget deres værdiansættelse med omkring 1 billion dollars (million millioner) i år.

Fire minutter med Susanne Jølck

Foto: Jens Jørn Fischer

David Højmark sendte i sidste uge stafetten videre til Susanne Jølck med disse ord:

Jeg vil give stafetten videre til Susanne Jølck, ansvarshavende chefredaktør på Kjerteminde Avis. Det er rigtig dejligt, at en avis med så lang en historie ikke bare lukkede, da det ikke længere var bæredygtigt med en papiravis. Men at man fandt en anden vej i stedet for at forlade lokalområdet. 

Og det er interessant, at man kan fungere som netmedie i en lille kommune på en ø med konkurrence fra andre medier og med en storby lige ved siden af sig. 

“Interessant” er vel at mærke en nordvestjysk underdrivelse for ”Stærkt gået!”

Susanne Jølck er ansvarshavende chefredaktør for Kjerteminde Avis, der blev grundlagt i 1879 som traditionelt dagblad, men som nu er et digitalt medie takket være støtte fra en trofast abonnementsskare og ikke mindst en række frivillige.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Kommunalvalget fylder selvsagt meget i øjeblikket. Vi laver traditionel valgkampdækning, men har også tildelt os selv en mere aktiv rolle i spændet mellem lokaldemokrati og lokaljournalistik. Vi har indgået et samarbejde med de fem folkeskoler i Kerteminde Kommune og Nyborg Gymnasium. Hver uddannelsesinstitution får to erfarne mediefolk ud, og derefter laver eleverne artikler, som bringes i Kjerteminde Avis.

Vi er også i fuld gang med at arrangere et vælgermøde om valgkampens altoverskyggende lokale emne, Odense Havn, som ejes af Odense Kommune, men ligger i Kerteminde Kommune.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Små lokale medier har fået mulighed for at søge den såkaldte ugeavispulje, som har et lempeligere krav til for eksempel antal årsværk, og det giver nogle flere muligheder. Takket være tilskud fra ugeavispuljen har vi netop opnormeret redaktionen med en deltidsstilling.

Vi bruger løbende journaliststuderende fra Syddansk Universitet som studentermedhjælpere, og de er billig arbejdskraft, ja, men de er også dygtige, entusiastiske og fulde af gåpåmod. Og det selv om den mediebranche, de er på vej ind i, er betydeligt mere vanskelig, end da jeg selv startede på Journalisthøjskolen i 1985.

Nye nicheprægede medier som for eksempel Zetland, OLFI og Frihedsbrevet er stormet frem de senere år og giver håb om, at det kan lade sig gøre at udgive små medier båret af en blanding af personlige ambitioner, trods og stædighed.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Mediebranchen er heldigvis i fuld gang med at ændre på en af de største bommerter, nemlig at man på den ene side betragtede internettet som en døgnflue og på den anden side valgte at forære alt, alt for meget redaktionelt stof væk. Heldigvis er der nu betalingsmur stort set alle vegne, for vi er nødt til at være enige om, at det koster at udgive kvalitetsjournalistik.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Laura Højris From Petersen, der pt. er i praktik på TV Syd. Hun har været studentermedhjælper for Kjerteminde Avis i over et år, og hun havde blandt andet redaktøransvar under min sommerferie. Laura er et talent ud over det sædvanlige, og at have hende og de andre studentermedhjælpere på redaktionen giver håb for kommende generationer.