Happy hour for dagens nyheder

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Godmorgen,

Et nyt, succesfyldt initiativ hos det franske finansmedie Les Echos fik mig til at spekulere på om tidsrum måske er et parameter, som medierne med fordel kunne udnytte lidt mere kreativt og bevidst.

Lad os starte med Les Echo, der har eksisteret siden 1908. I foråret fik de succes med at ompakke 16 af dagens 130 artikler og genudsende dem i en særlig fane, de kalder 18-20, hvilket betyder, at den er designet til læsning i det tidsrum, hvor mange af læserne pendler hjem.

Artiklerne får nye overskrifter og måske en mindre justering af det visuelle udtryk med billeder og grafik. Men ellers er der tale om genbrug.

Resultaterne af 18-20-initiativet taler for sig selv. I løbet af de første seks uger efter lanceringen opnåede Les Echos en vækst, der overgik alle forventninger. 

Langt flere nye besøgende på appen i forhold til tidligere (+27%), og over dobbelt så mange nyoprettede konti som ellers.

Og investeringen? En ekstra medarbejder og en kærlig hånd til den journalistik, der allerede er produceret.

Som en del af lanceringen har betalingsvæggen været fjernet for artiklerne på 18-20, så på den måde er der tale om en slags Happy Hour, selvom indholdet i 18-20 er tilgængeligt alle døgnets timer.

Hvorfor ikke eksperimentere videre med Happy Hour? 

Når værtshusene i Jomfru Ane Gade og andre kulturspots laver happy hour, er det jo ikke for at forære bajerne væk, men for at suge nye kunder til sig. Og det incitament er vel det samme hos medierne.

Om Happy Hour skal fortolkes som 100% gratis og være på bestemte tidspunkter, må være op til det enkelte medies eksperiment. Men al købmandslogik tilsiger, at det skaber urgency hos brugerne, når varen kun er (gratis eller rabateret) tilgængelig i en begrænset periode. 

Alene det at vende magtbalancen mellem afsender og modtager på den måde, vil være sundt – for begge.

For nogle år tilbage (2019) havde svenske MittMedia succes med en variant af Happy Hour, nemlig at gøre alt gratis i den første time efter publicering. 

Kernen i MittMedias model var, at deres data viste, at sidevisningerne peaker, når en artikel er cirka 60 minutter gammel, men at den store strøm af læsere først dukker op som en longtail i timerne og dagene efter.

Derfor er de 60 minutter, det rigtige sted at lukke betalingsvæggen ned. På den måde sikrede MittMedia, at maksimalt mange får gratis smagsprøver samtidig med at majoriteten af læsere kun får adgang, hvis de betaler.

Så vidt jeg kan se, er den gratis time afviklet, og jeg gætter på, at det skete samtidig med at MittMedias øvrige spændende digitale strategier blev ensrettet med Bonnier News i tiden efter de blev opkøbt af Bonnier.

Det ændrer dog ikke på, at tid og tidsrum snedigt behandlet kan være værdifulde komponenter i den komplekse tragt, som nye betalende brugere under alle omstændigheder skal presses igennem.

Ved at eksperimentere med tid som incitament kan medierne både stimulere nysgerrighed og træne brugerne i at tjekke ind oftere.

Journalistik handler jo ikke kun om, hvad vi fortæller, men også hvornår vi gør det. Det samme gælder salg.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

🙏

Jan

HVEM vil du gerne snakke om nyhedsbrevet med?

Tåkrummende fejl hos The Times

Britiske The Times har måtte indrømme to pinlige fejl indenfor kort tid.

Først bragte de en plantet historie om en rengøringsdame fra Buckingham Palace, som gav gode rengøringstips. Men personen var opdigtet og placeret af et pr-firma, som også lykkedes med sit stunt i flere andre britiske medier.

Næste fejl er endnu være, nemlig et interview med en tilfældig vinimportør, som avisen troede var New Yorks tidligere borgmester Bill de Blasio. 

Da vinimportøren med næsten samme navn som eksborgmesteren fik en mail med spørgsmål om New Yorks netop udpegede nye borgmester Mamdini, svarede han høfligt og The Times publicerede svarene uden yderligere kvalitetssikring.

The Times’ redaktør, Ian Brunskill, kalder episoderne for “pinlige” og påpeger, at man har overset en række åbenlyse røde flag.

Mest afslørende var det, at vinimportøren de Blasio udtrykte en holdning, der var i fuldstændig modstrid med eksborgmesterens tidligere udtalelser.

Penge strømmer fra AI-selskaber til indholdsskabere

En betalingsmodel mellem digitale skabere og AI-selskaber, der hungrer efter indhold til at træne deres modeller på, begynder langsomt at tone frem.

Et eksempal er firmaet Troveo, som Semafor skriver om. De specialiserer sig i at danne bro mellem skabere og AI-selskaber. 

En af deres kunder, Peter Hollens, der har tusindvis af timers video med a cappela-sang, tjener nu mere på at licensere gamle YouTube-videoer til AI-træning end på reklamer. Således har han tjent 33.000$ på 1.000 timers arkivvideo igennem Troveo, oplyser de.

Knapt så frivilligt indvilgede AI-selskabet Anthropic i sidste måned at betale 1,5 milliarder dollars til 500.000 forfattere, der hævder, at deres bøger blev brugt til at træne virksomhedens AI.

AI-browsere snigløber medier

AI-webbrowsere som OpenAI’s ChatGPT Atlas og Perplexitys Comet er i stand til at omgå visse mediers betalingsmure og få adgang til indhold, der normalt kun er tilgængeligt for betalende abonnenter, skriver Columbia Journalism Review.

Begge browsere kunne hente en 9.000 ord lang artikel fra MIT Technology Review, som ellers kun er tilgængelig for abonnenter. 

Da samme forespørgsel blev lavet gennem ChatGPT’s almindelige chatbot, kunne artiklen ikke tilgås, fordi sitet havde blokeret OpenAI’s webcrawler.

AI

• Cirka 9 procent af samtlige artikler udgivet af amerikanske medier i denne sommer var helt eller delvist skrevet af AI.
• Washington Post modtager penge fra AI-selskabet Perplexity for at give gratis adgang til læsere, der kommer til mediet via Perplexitys nye browser Comet. Win-win for begge parter, eller hva?
• Fox News blev narret af AI-video

Efteruddannelse styrtdykker

Mediernes Efteruddannelse, som Medietrends også er en del af, har normalt cirka 700 tilmeldinger på en sæson, men i denne sæson er der kun sket 420 tilmeldinger.

Det skriver Journalisten.

Kursister kan dog også tilmelde sig de fleste af kurserne udenom Mediernes Efteruddannelse, men det er næppe forklaringen på faldet.

Leder af Mediernes Efteruddannelse Michael Aage Jensen gætter på, at faldet kan skyldes kommunalvalget, at det trykte katalog er afskaffet eller besparelser og fyringsrunder, som reducerer målgruppen.

Fire minutter med Stine Bjerre Mortensen

Foto: Niklas Kragh Jacobsen/TV 2

Laura Højris From Petersen sendte i sidste uge stafetten videre til Stine Bjerre Mortensen med disse ord:

Jeg har altid set op til hende – fra hendes dækning af håndboldslutrunder rundt om i verden til senest i sommer, hvor hun indtog Tour de France-studiet som én af de få kvindelige journalister blandt mange mandlige. Stine viser, at journalistik kan rumme både faglighed, nyt perspektiv og mod til at skille sig ud. Jeg glæder mig til at se, hvilke historier hun kaster sig over næste gang.

Stine Bjerre Mortensen er TV-vært og journalist på TV 2 SPORT.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er i gang med at skrive artikler til vores kommende EM-magasin i herrehåndbold. Det er længe siden, at jeg har skrevet, så det er en god udfordring for tv-journalisten Stine. Sideløbende forbereder jeg mig til slutrunden i januar.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

De nye og yngre journalister, der ansættes. De ser anderledes, kreativt og interessant på arbejdsopgaver. Det er dejligt med ny energi og perspektiv.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg kan være bekymret for, hvordan mediebranchen bruger AI. Jeg håber, at vi stadig vil gøre os umage i fremtiden. At fortællelysten og kreativiteten ikke går i stå, fordi den kunstige intelligens er det nemme valg.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At forny os. Mediebilledet ændrer sig hele tiden, og med flere og flere falske nyheder i omløb, er vi som branche vigtigere end nogensinde før. Men vi skal også acceptere, at vi skal følge med tiden og være omskiftelige.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Rikke Dal Støttrup, der skifter job om lidt fra chefredaktør på Alt for damerne til kommunikation på Politikens Forlag. Hun har i mine øjne aldrig været bange for at tage offentlige debatter eller at stå ved sin holdning, og det er inspirerende.