Flere konsekvenser af ny mediealliance

Godmorgen,

Nok er det efterårsferie for mange, men jeg er alligevel kommet til at skrive et langt nyhedsbrev. 

For der sker så meget spændende.

JFM blander blod med Berlingske Media, og det har jeg otte pointer om til sidst i nyhedsbrevet.

Der er den bizarre retssag mod Ritzau/Scanpix fra kunstneren Jens Haaning.

Lidt blandede nyheder om at dyrke mennesker i journalistikken.

Lidt om Googles AI-tilstand, der nu er i Danmark.

Fire minutter med David Højmark, der stiftede lokalmediet KunMors.

Så er der hele 108 ledige job!

Og endelig, hvad jeg har lært om dig og de andre læsere efter at have nærstuderet svarene i den spørgeramme, jeg har pushet de seneste uger. 

Læs om dig selv nederst i dette brev.

God læselyst

🙏

Jan

Illustration: Medietrends

Medierne lever af deres ophavsret, men ophavsretten forsøger oftere og oftere at tage livet af medierne.

Seneste eksempel er den bizarre sag om kunstneren Jens Haaning, der sagsøger billedbureauet Scanpix for intet mindre end 861.000 kroner, fordi de har videresolgt et foto, der viser en museumsgæst, der betragter hans kunstværk ”Take the money and run” på Kunsten i Aalborg.

Den sag afgøres i Københavns Byret på mandag, men professor i medieret Sten Schaumburg-Müller fra SDU har allerede udtalt i TV 2’s Presselogen, at han ikke er i tvivl om, at Scanpix har overtrådt ophavsretsloven, da de undtagelser, der skal tilgodese den frie presse i Ophavsretsloven, ikke omfatter billedbureauer. 

Faktisk gælder den relevante undtagelse, som skal sikre medierne mulighed for at dække og dokumentere ”dagsbegivenheder”, kun for ”aviser og tidsskrifter”.

Jeg er ikke ekspert i den finere jura, men hvis byretten vælger at tolke bestemmelsen så snævert, at kun aviser og tidsskrifter har ret til at formidle virkeligheden, så trænger loven til en gevaldig opdatering.

”Take the money and run” er ikke et tilfældigt kunstværk, men et stykke kunst med stor samfundsinteresse, fordi Jens Haaning ikke alene fuppede det aalborgensiske museum, men også udstillede kunstverdens hulhed ved at gøre det, der kunne ligne et banalt tricktyveri af en halv million kroner, til kunst.

Det er derfor absurd, hvis ikke medierne kan fortælle historien ved også at formidle den tomme billederamme, der er kommet ud af, at Jens Haaning løb med pengene. 

Journalistik handler nu engang om at vise verden som den er. Og det indbefatter om nødvendigt lyd, billede og tekst.

Uanset om Jens Haaning vinder sagen i første instans – Scanpix har allerede indikeret, at de vil anke et eventuelt nederlag – skriver sagen sig ind i en meget uheldig udvikling, hvor medierne i stigende grad risikerer absurde erstatningskrav, fordi de passer deres arbejde og videreformidler virkeligheden.

Bedst kendt er efterfølgerne til billedhuggeren Edvard Eriksen, der skabte Den Lille Havfrue, og som har som levevej at kradse penge ind fra aktører, der videregiver billeder af den lille skulptur i det offentlige rum.

Senest gav Højesteret dog Berlingske medhold i, at en satiretegning af Den Lille Havfrue ikke var en krænkelse af efterfølgernes ret. Men havde det været et foto, havde Berlingske formentligt tabt – afhængig af sagens kontekst. 

Berlingske har også vundet en anden sag, hvor et foto af erhvervsmanden Peter Warnøe indeholdt en del af et maleri i baggrunden, som kunstneren efterfølgende mente, at Berlingske skulle betale 100.000 kroner for. 

Selvom Berlingske altså har vundet to principielle sager, hører det med til historien, at Berlingske tabte havfruesatiren i både byret og Landsret. Det koster derfor store kræfter for et medie at stå på sin ret. 

Endnu værre er, at medierne i den daglige formidling er tvunget til at holde sig på den sikre side af, hvad nogen eventuelt måtte mene er en krænkelse af deres ophavsret.

Hvis Scanpix taber sagen, er der brug for en ændring af lovgivningen, så samfundet sikrer, at ophavsretsloven ikke i det daglige er en bombe under pressefriheden.

Som sagt lever medier også selv af ophavsretten, og jeg kan derfor ikke lade være med at minde om, at Scanpix selv indkasserer omkring 2,5 millioner kroner årligt fra aktører, der bryder deres ophavsret.

Det er naturligvis fair, men Scanpix er også grundige, at ingen slipper med en advarsel. For eksempel måtte jeg i 2023 betale 3.750 kroner fordi en del af et screendump af en computerskærm indeholdt en del af et Scanpix-billede, som historien i øvrigt ikke handlede om. (Se screendumpet her – 2/3 nede i artiklen).

Den gang betalte jeg, fordi jeg som selvstændig ikke havde tid, lyst og resurser til tage kampen op, men jeg skrev følgende advarsel i nyhedsbrevet:

Jeg er stor tilhænger af ophavsret, men mediebranchen skal passe på med selv at gå i så små sko, at det bliver svært at argumentere imod de tilsvarende små sko diverse gribbe går i, når de sagsøger medier, der kommer til at gengive et ophavsretsbeskyttet værk ved en fejltagelse.

Det mener jeg stadig.

Jeg hepper dog på Scanpix på mandag og håber, at sagen falder entydigt ud til deres og mediebranchens fordel.

Wired har succes med profilering af journalister

I takt med at AI skaber mere og mere indhold, er det oplagt at dyrke det menneskelige og sælge sig som medie på, at man har mennesker bag journalistikken.

Det har en del medier opdaget, og mon ikke flere får mod på at profilere menneskerne bag produkterne, når de læser om Wireds strategi med at gøre journalister til influencers.

Det betyder blandt andet, at journalisterne nu er i centrum på de sociale medier.

Efter det skifte er visninger på Instagram, ifølge Adweek, steget med 800%, og rækkevidden med 33%.

På TikTok er kommentarer steget med 163 %.

Lige nu kører Wired kampagne med kæmpe billboards med billeder af deres journalister i flere amerikanske storbyer.

The Economist tænker i samme baner

The Economist, der altid har stået fast på at udgive artikler uden bylines, fordi brandet var vigtigere end menneskerne bag, er også gået all in på at dyrke personlighederne på redaktionen.

Det foregår blandt andet på Instagram, hvor de også bruger AI til at få journalisterne til at kommunikere på spansk.

Men nu har The Economist også lanceret et video-show kaldet Insider, hvor et udvalg af deres redaktører har besøg af aktuelle gæster og eksperter.

Ideen er at skabe indhold, hvor man dels udnytter den persondrevne energi til at skabe tættere engagement og relation, men også især at skabe indhold, som AI ikke lige kan erstatte eller opsummere.

Derfor vil abonnenterne også blive tilbudt Q&A med redaktørerne i Insider.

The Economist har igennem længere tid satset meget målrettet på persondrevne nyhedsbreve og podcast. 

Chatbots

• Chatbotten Ask the Post fra Washington Post har fået et tocifret millionantal spørgsmål.

• Svenske Aftonbladet har også en chatbot kaldet Hej. Den får 50.000 spørgsmål om dagen.

AI Mode er kommet til Danmark

AI-tilstand er den danske betegnelse for AI-Mode og det ligger både som en fane øverste til venste på din Google side og i selve søgefeltet.

Mediawatch spurgte mig om mulige konsekvenser og jeg svarede, at AI-Tilstand formentlig vil forstærke en udvikling, hvor søgetrafik i forvejen kaster mindre af sig.

Man skal overveje, hvad plan B er. For den kan gå hen at blive plan A lige om lidt.

En væsentlig forskel på AI-tilstand og AI Overviews (ud over at man kan stille opfølgende spørgsmål) er at AI-Tilstand også omfatter nyheder. Det har AI Overviews hidtil ikke gjort eller i hvert fald kun i meget begrænset omfang.

Det betyder, at AI-Tilstand potentielt kan ramme medierne meget hårdere end AI Overviews har gjort. Det har ellers også i mange tilfælde betydet voldsomt trafiktab på indhold, som ikke er deciderede nyheder.

Fire minutter med David Højmark

Foto: Bent Bisgaard

Cecilie Hänsch Emanuel sendte i sidste uge stafetten videre til David Højmark med disse ord:

Jeg vil gerne høre mere om, hvad David Højmark, stifter af KunMors, mener. Det er godt fem år siden han valgte at gå solo. I dag er de fem journalister og en marketingansvarlig. Jeg formoder, at det har krævet en del is i maven at stifte et abonnements-finansieret lokalmedie netop som Nordjyske valgte at lukke lokalredaktionerne.

David Højmark er stifter, indehaver og journalist på KunMedierne, der udgiver KunMors og KunThy. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Kommunalvalg 2025. Der er fem uger til valget, og den lokale valgkamp er for alvor ved at komme op i gear. Helt generelt er det spændende at dække lokalpolitik, fordi det alt sammen foregår og handler om, hvor vi er. Og der er selvfølgelig særligt tryk på, når der er kommunalvalg. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

At politikerne er blevet opmærksomme på, at også lokale medier har brug for mediestøtte, hvis der fortsat skal være dækning af lokalområder – herunder politik i kommunerne. 

Det er helt afgørende for lokale medier og dermed vigtigt for det lokale demokrati, at små lokalmedier nu kan søge midler fra ugeavispuljen. Puljen må dog gerne være større eller fordeles anderledes. 200.000 kroner mere eller mindre gør en enorm forskel for et medie med ganske få journalister.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Bevægelsen er heldigvis i gang, men vi skal have lært danskerne, at journalistik koster penge at producere – og at de derfor skal betale for produktet lige så naturligt, som når de betaler for brød ved bageren. 

Derfor er det godt, at flere og flere medier bevæger sig væk fra gratis-tanken. Jeg har ingen dokumentation for det, så det er alene baseret på min fornemmelse, men jeg bliver glad, hver gang jeg møder en betalingsmur – og det sker oftere i dag end for få år siden. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Jeg ved ikke, hvor det gælder mest, men vi kan lære af dem, der arbejder på at finde løsninger i stedet for kun at præsentere problemer. Det sidste er altid vigtigt, men det får særlig stor værdi, hvis vi også får fortalt, hvordan man får løst problemerne – eller hvordan andre har løst deres. Heldigvis vinder også den strømning frem i mediebranchen.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil give stafetten videre til Susanne Jølck, ansvarshavende chefredaktør på Kjerteminde Avis. Det er rigtig dejligt, at en avis med så lang en historie ikke bare lukkede, da det ikke længere var bæredygtigt med en papiravis. Men at man fandt en anden vej i stedet for at forlade lokalområdet. 

Og det er interessant, at man kan fungere som netmedie i en lille kommune på en ø med konkurrence fra andre medier og med en storby lige ved siden af sig. 

“Interessant” er vel at mærke en nordvestjysk underdrivelse for ”Stærkt gået!”