Hvor mange Big Mac koster en nyhed?

Illustration: The Audiencers + Medietrends

Hvor mange Big Mac koster en nyhed?

Siden 1986 har The Economist to gange om året offentligjort det såkaldte Big Mac Index, som viser forskelle i købekraften mellem lande. 

Ved at tage udgangspunkt i prisen på en Big Mac – et produkt, der er stort set identisk uanset, hvor i verden den sælges – kan man få et nogenlunde retvisende billede af, hvad varer og tjenester reelt koster for forbrugerne. 

Derfor kan prisniveauer sammenlignes på tværs af landegrænser, valutaer og markeder.

Nu har The Audiencers brugt Big Mac-indekset til at sammenligne priser på medieabonnementer på tværs af lande. 

Og det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at regne videre på.

Ikke overraskende ligger danske medier i den dyre ende, når man omregner til, hvor mange lokalt købte Big Macs, du ellers kunne få for dine penge.

10 Big Macs for en måneds digitalt abonnement med e-avis for Politiken, og hele 14 burgere for Nordjyske.

Til sammenligning koster svenske Dagens Nyheter, ifølge The Audiencers, 5,5 Big Mac.

Nu er Big Mac faktisk relativt billige i Danmark sammenlignet med andre lande, og det betyder selvfølgelig, at de danske medieabonnementer syner dyrere i Big Mac-indekset. Men det ændrer ikke på, at danske medie-priser belaster husholdningsøkonomien mere end i mange andre lande.

Gode forklaringer er formentlig høje lønudgifter i medieverden og små målgrupper og dermed ringe muligheder for stordriftsfordele.

Men nu ved du, hvad et abonnement koster. Og en lille bonusinfo er, at det er meget sundere at bruge sine penge på nyheder end på Big Macs.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet.

🙏

Jan

Danskere: AI forklarer bedre end journalister

Det kan godt være, at journalister er irriterende og oftest spreder en sky af mistillid omkring sig, men vi danskere vil alligevel ikke undvære dem og erstatte dem med kunstig intelligens.

Sådan kan man i hvert fald på en god dag godt tolke en ny rapport fra Reuters Institute for The Study of Journalism, der har undersøgt holdninger til AI i seks lande – herunder Danmark.

I alle seks lande giver mediebrugerne udtryk for, at de føler sig bedst tilpas ved nyheder, der primært er skabt af mennesker fremfor ditto, der primært er skabt ved hjælp af AI. 

Men afstanden mellem de to yderpunkter er størst i UK og Danmark. 

At danskerne adskiller sig fra mediebrugerne i for eksempel Japan og Argentina, får man en god forståelse for, når man zoomer ind på, hvad de mener, at AI betyder for journalistikken.

Generelt vurderer danskerne, at AI vil gøre nyhederne billigere, mere opdaterede og mere forståelige og informative. Til gengæld mener de også, at AI-drevne nyheder vil være mere biased, mindre underholdende, mindre troværdige og mindre relevante.

I lande som Japan og Argentina mener brugerne, at AI er bedre end journalister på alle parametre.

Medierne må godt nok være skidt kørende der.

Der ligger en interessant pointe i, at de danske mediebrugere mener, at AI vil gøre nyhederne mere forståelige. 

Et andet sted i undersøgelsen fremgår det også, at hele 35 procent anvender AI til at gøre nyhedshistorier mere forståelige. Størst andel blandt de unge (48%).

Netop at forklare komplekse historier så alle kan være med, er jo ellers journalisternes fornemmeste opgave. Men når en voksende del af befolkningen – især de unge – bruger AI til at få nyheder forklaret, er en central del af journalistikkens værdi måske allerede ved at holde flyttedag.

Hvis du er en af de flere hundrede læsere, der har brugt tid på at svare på min lille brugerundersøgelse, skal du have kæmpe tak.

Hvis du også er en af de mange, der allerede har anbefalet nyhedsbrevet til venner og kolleger, eller godt kunne finde på det, skal du også have et stort tak.

Jeg er blæst bagover af at læse i de mange svar, og kan næsten ikke vente med at komme i gang med den endelige analyse, når undersøgelsen afsluttes på søndag.

Men allerede nu vil jeg gerne gøre det let at foreslå nyhedsbrevet til andre. 

Hvis du vil hjælpe med det, og kender en eller flere, der kunne læse med, så brug den nye delefunktion ved at klikke ⬇️

Heads up

• Det frygtede AI Mode i Google, som er next level til AI Overview, udrulles nu også i Danmark. AI Mode skaber formentlig endnu mindre søgetrafik end AI Overviews.
• OpenAI har lanceret en ny version af videoprogrammet Sora, og samtidig lanceret en app kaldet Sora, som er en slags socialt medie, hvor vi kan dele AI-video med hinanden. Blandt andet med os selv i hovedrollen.
• Google rækker en hånd ud til medier og andre udgivere, der oplever faldende trafik, ved at gøre det muligt at “følge” et medie i Google Discover. Er ikke udrullet i Danmark endnu.
• ChatGPT har taget et væsentlig skridt mod at blive internettets forside ved at indføre apps. Det betyder, at man kan blive på ChatGPT mens den løser opgaver andre steder. Endnu ikke udrullet i EU.

AI + PR = BS

Så kort kan en historie om AI-skabte pressemeddelelser, der sniger sig ind i britiske medier, skrives. 

Men hvis du vil have lidt mere kød på sagen, så handler den om et britisk PR-firma, der har lanceret et snedigt AI-værktøj, der kan skaffe kunderne omtale i rigtige medier.

Metoden bygger på den velkendte manøvre med at sende en pressemeddelelse, der lovpriser et produkt, og så ellers håbe, at en journalist bider på.

Dog er metoden ved hjælp af AI nu taget til et endnu højere og endnu mere meningsløst niveau. 

Det automatiserede værktøj scanner kundernes hjemmesider for emner, genererer 100 overskriftsforslag og producerer færdige pressemeddelelser – inklusive fiktive ekspertcitater. 

Derefter, og her må det gøre ondt på de udvalgte journalister, udvælger systemet en stribe journalister, som er særligt tilbøjelige til at bringe pressemeddelelser uredigerede, og sender historien til dem.

PressGazette, der bringer historien, skriver, at de har over 100 eksempler på AI-genereret PR-indhold, som er blevet bragt i britiske medier. 

Det drejer sig blandt andet om Daily Mail, GB News og The Sun.

The Economist udgiver nyhedsbrev på fremmed platform

The Economist har lanceret sit datanyhedsbrev Off the Charts på nyhedsbrevsplatformen Substack i et forsøg på at nå nye målgrupper uden for mediets egne platforme. 

Ifølge Aaron Coultate, Head of Newsletters hos The Economist, skal forsøget både engagere nye læsere og udforske, hvordan et traditionelt medie kan drage nytte af creator-økonomiens logik.

Coultate peger på, at Substack giver mulighed for at møde læserne der, hvor de allerede er, nemlig på Substack, der har over fem millioner brugere.

Substack mulighed for kommentarer og anbefalinger gør den til et mere levende forum end traditionelle nyhedsbreve, forklarer Aron Coultate.

Substack er ikke den eneste tredjeparts platform, som medier er begyndt at udnytte til deres nyhedsbreve. Flere medier krydsudgiver også nyhedsbreve på Linkedin. 

Det gælder blandt andre The Economist, danske Finans og naturligvis Medietrends, som hver uge udkommer med indledningen af dette nyhedsbrev via Linkedins nyhedsbrevssystem.

Fire minutter med Cecilie Hänsch Emanuel

Cecilie Hänsch Emanuel er stifter og chefredaktør for Lokalavisen Faxe, som går i luften 1. november.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Efter 25 år som journalist er jeg blevet selvstændig, og det er nok det vildeste spring, jeg har foretaget i mit arbejdsliv.

Så jeg står med tusind opgaver, som andre plejer at løse for mig: Opbygning af hjemmeside, abonnementsmodel, nyhedsbrev.

Lige om lidt får jeg lov til at fokusere meget mere på lokaljournalistikken, men indtil da har jeg nogle meget stejle læringskurver.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det gør de andre nystartede lokalmedier, der findes i stort antal i hele landet. Jeg har været heldig at få lov til at skrive om en del af dem, og især KunMors er jeg imponeret over – og i høj grad inspireret af.

De viser mig, at det er muligt, at der stadig er et stort behov for lokalt funderet journalistik, og at det er muligt at leve af lokaljournalistik.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Der er rigtig mange gode takter mange forskellige steder i mediebranchen, og jeg er ked af at omtale hele branchen over én kam.

Ligesom vi skal fortsætte med at stille magten til ansvar, så skal vi tage ansvar for at finde løsninger. Vise, hvad der virker. Give den lange, men sande, forklaring.

Af den grund håber jeg også, flere vil læne sig op ad Zetland, selvom jeg lige nu er spændt på, hvad Bonniers nylige majoritets-ejerskab kommer til at betyde for Zetland.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Conveniencebranchen har min dybeste respekt. Den sælger noget, jeg reelt ikke har behov for, alene på min følelse af, at jeg “fortjener noget lækkert”.

Om det så er en latte til 45 kroner eller en croissant til 26. Det er let-tilgængeligt, det er lækkert, og det er hver for sig i lommepenge-niveauet.

Jeg drømmer om den dag, hvor 45 kroner for ”dagens lille lækre journalistiske åndehul” bliver en naturlig del af danskernes hverdagsluksus på linje med en to-go-kaffe. Men ja, det er nok bare en drøm…

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne høre mere om, hvad David Højmark, stifter af KunMors, mener.

Det er godt fem år siden han valgte at gå solo. I dag er de fem journalister og en marketingansvarlig.

Jeg formoder, at det har krævet en del is i maven at stifte et abonnements-finansieret lokalmedie netop som Nordjyske valgte at lukke lokalredaktionerne.