Illustration skabt sammen med ChatGPT
Du kender clickbait, men det er måske første gang, du hører om chatbait.
Chatbait er ellers godt på vej til at blive en del af vores hverdag, og måske ender fænomenet som en lige så stor pestilens, som de overdrevne overskrifter.
Jeg har længe kendt til Chatbait, men det var ført i tirsdags, at jeg for første gang læste ordet i en artikel fra The Atlantic.
Chatbait er de mange opfordringer, som ChatGPT afslutter sine resultater med. Skal jeg også lige dit, eller måske dat, frister ChatGPT konstant med.
Rigtigt ofte er det gode, konstruktive forslag, men fra tid til anden, er det tomme tilbud, som ChatGPT slet ikke kan leve op. Og så er det rendyrket chatbait.
Jeg har selv bemærket, at de mange opfordringer har taget til i de senere måneder, og generelt må jeg indrømme, at jeg er ret begejstret for dem. Rigtigt ofte giver de nye vinkler på de opgaver, jeg laver sammen med ChatGPT.
Men tirsdag læste jeg en artikel i The Atlantic om det lidt større mønster, som chatbait er en del af. Selvfølgelig er valutaen i ChatGPTs forretningsmodel at fastholde os så længe som overhovedet muligt – med løsagtige forslag om nødvendigt.
På The Atlantic kulminerede chatbait-fænomenet sig for skribenten, Lila Shroff, under et slemt migræneanfald.
Først foreslog ChatGPT en hovedpinepille, men da Shroff selvfølgelig allerede havde forsøgt det, kom ChatGPT i stedet med det fristende tilbud: Vil du have en fem-minutters øvelse, der kan fjerne hovedpinen?
Den slags er naturligvis for godt til at være sandt, men Lila Shroff fra The Atlantic var desperat og klar til hvad som helst, der måtte lindre.
Herefter blev hun foreslået flere mirakel-løsninger, der ville kurere selv den værste migræne.
Selvom det fleste opfølgningsforslag har fungeret godt for mig, tror jeg, vi alle har prøvet den rene chatbait, hvor vi har sagt ja og tænkt, det kan den sgu da ikke.
Og ganske rigtigt, det kunne den ikke. Men vi blev hængende lidt længere, og ChatGPT fik lidt flere data at øve sig på (med mindre du har husket at slå træning fra).
I takt med at AI overtager internettet, er det nok ret oplagt, at de også overtager nogle af de tricks og unoder som det gamle internet lider under. Clickbait/chatbait er en ting.
Den uendelig scroll på sociale medier, er en anden ting, der hurtig kan blive til den uendelige samtale.
Chatbots har i hvert fald lige så lidt incitament til at sende os videre, som sociale medier har.
Jeg er ret sikker på, at det indtil fornylig var muligt at slå chatbait fra, men den knap er fjernet nu.
Og så skal du i øvrigt have en kæmpe tak, hvis du allerede har svaret på min brugerundersøgelse. Det er virkelig nyttig viden for mig.
Hvis ikke du har svaret, er du en gutterperson, hvis du gør det nu. Kan gøres på under 2 minutter.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet.
🙏
Jan
Skete der noget i denne uge?
Det må man vel sige, men jeg tænker, du allerede har set lidt af hvert, så her blot et heads up:
ChatGPTs seneste feature, Pulse, ser harmløs ud og ligner blot endnu et servicetilbud til os alle.
Men Pulse er potentielt det hidtil mest aggressive angreb på mediernes value proposition til brugerne (værdiskabelse).
I gamle dage landede avisen på dørmåtten og mindede os ikke alene om, at vi havde et abonnement, men gav os også på gode dage nyheder, som vi ikke anede, vi havde brug for at vide.
Det var pusheffekt og en daglig mine af samtalestartere.
Senere er opgaven til dels overtaget af sociale medier og mailbokse, men medierne er stadig en meget væsentlig spiller i opgaven med at holde os inde i loopet.
Men det er præcis det job, som Pulse nu udfordrer. Og de kommer til at gøre det meget bedre og med meget større personaliseret præcision.
Pulse tilbyder nemlig at begynde dagen med at give os noget, vi har brug for, men som vi ikke har spurgt efter. Det kan være nyheder inden for vores interesseområder eller vigtige inputs til aktiviteter, vi skal foretage os.
Sam Altman siger, at nu går vi fra, at AI er reaktiv til at være proaktiv.
Det er en væsentlig gamechanger, som endnu engang presser AI-speederen i bund.
Pulse er indtil videre kun tilgængelig for Pro-abonnenter.
Et samarbejde, der rækker langt ud over det normale i den danske medieverden, udspiller sig i øjeblikket og frem mod kommunal- og regionalvalgene i november.
Bag initiativet står Constructive Institute, som leder en række aktiviteter, hvor både lokale og regionale medier deltager.
Projektet, der støttes af flere fonde, omfatter blandt andet valgmøder, datapakker med lokale oplysninger til medierne, workshops for både journalister og politikere samt danmarkshistoriens største meningsmåling med hele 400.000 deltagere.