Fire minutter med Jakob Nielsen

Karen Keinicke sendte i sidste uge stafetten videre til Jakob Nielsen med disse ord:

For tiden bruger jeg meget tid på LinkedIn, og jeg elsker især at følge dem, der har noget ægte på hjertet om vores fag. Sådan en er Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget, der ærligt deler sine refleksioner. Det er oplivende på en platform, der godt kan drukne i selvpromovering og nemme synspunkter.

Jakob Nielsen har været chefredaktør på Altinget siden 2017.

 Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Min spurt frem mod sommerferien handler om at blive færdig med den podcast-serie om USA, som jeg i et øjebliks vanvid besluttede mig for at producere. Den slags har jeg slet ikke tid til, men min indre publicist insisterede, og nogle gange får man også energi af at kaste sig ud i ting, bare fordi man ikke kan lade være.

Som sideprojekt er jeg med til at skrive udkast til en ændring af offentlighedsloven, så vi kan komme af med den forfærdelige ministerbetjeningsregel. Jeg tror, det kan lykkes, og det vil være et stort fremskridt for åbenheden i Danmark. Tror, jeg skylder mine afsindigt dygtige redaktionschefer på Altinget en is for at holde butikken kørende!

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Umuligt at komme uden om Zetland og Lea Korsgaard. Efter mine begreber den suverænt dygtigste leder i den danske mediebranche, fordi hun insisterer på at forstå og handle på de trends, der præger mediebrugernes vaner i disse år.

Lanceringen i Finland er årets mest underdækkede mediesucces. Det er ikke, fordi alle skal være som Zetland – men alle kunne have gavn af at lade sig inspirere af deres fokus på relationen mellem afsender og modtager.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Listen er lang – og vil altid være det. Forandring er den eneste konstant. Jeg er meget optaget af lokaljournalistikken, som jo lider enormt i disse år.

En af mine kæpheste er, at mediestøtten må laves om, så vi ikke holder kunstigt liv i lokale mastodonter, som alligevel hele tiden fyrer folk. I stedet skal det være langt nemmere at få støtte til mindre lokalmedier drevet af nogle få ildsjæle og med fokus på brugerbehov. Så når du spørger, hvad mediebranchen kunne gøre anderledes, er mit svar: Vær mindre systembevarende og giv plads til innovation.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Heldigvis er mediebranchen blevet meget mere åben i de (gisp!) 27 år, der er gået, siden jeg forlod Journalisthøjskolen. Der er flere indgange til faget, og de fleste har indset, at vi kun kan overleve, hvis vi arbejder på tværs af fagligheder og koordinerer tæt med vores kommercielle afdelinger.

Men der er stadig plads til forbedring. Og når det gælder diversitet, synes jeg, mediebranchen (mig selv inklusive) har utrolig meget at lære af det private erhvervsliv, som i langt højere grad har forstået, at diversitet er et spørgsmål om at være relevant og dermed om overlevelse.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Apropos lokaljournalistik:

Hvert forår, når jeg flytter ud i kolonihaven på Amager, glæder jeg mig til at læse avisen 2770 Tårnby, som kommer hver 14. dag. Den skrives og redigeres af en enmandshær ved navn Ulf B. Bjørton. Han dækker alt fra de lokale fodboldhold til partikelforureningen fra lufthavnen – ofte med solohistorier og altid med en sund, kritisk pen. Jeg kender ikke Ulf Bjørton, men jeg er dybt imponeret over, hvordan han uge efter uge leverer relevant og væsentlig lokaljournalistik. Jeg gad godt høre, hvad han tænker om lokaljournalistik – også uden for Tårnby!