Nyhedsmails med personlighed og interaktion

The Telegraph har netop lanceret seks nye nyhedsmails på kun seks uger. Det sker i en offensiv for at øge antallet af registrerede brugere på mediet.

Telegraphs head of digital publishing Dan Silver forklarer i en podcast med Journalism.co.uk, at de nye nyhedsmail har som mål at skabe tættere forbindelser mellem avisen og dens læsere. Derfor holdes tonen i nyhedsbrevene i en meget personlig og conversational form.  Afsenderen af nyhedsmailsne er hellere personligheder end neutrale og usynlige journalister og brugerne bliver ofte opfordret til at feedbacke på mailsne.

På et af de nye nyhedsmails, Rugby Nerd, er op mod 50 procent af indholdet skabt ud fra interaktion med brugerne.

The Telegraphs nyhedsmail har et meget klart mål om at trække læsere tilbage til The Telegraphs egen platform, men det holder dem ikke tilbage fra at omtale og linke til andre mediers indhold. Det er med til at skabe det fulde nyhedsbillede og det er stadig The Telegraph, der har privilegiet at fortælle, hvorfor netop denne historie er vigtig.

Avisen har store ambitioner med de foreløbige seks nye nyhedsmail og fremhæver, at selvom nyhedsmails ikke er rocket science, så er de oplagte kanaler til vækst. De er mobilvenlige, de er i et format, som brugerne er fortrolige med og endelige skaber de en direkte kontakt til brugerne – udenom irriterende algoritmer og støj på nettet.

Dog er avisen fuldt bevidst om at opbygningen af nyhedsmails kræver tålmodighed og tager lang tid.

Du kan se en af The Telegraphs nye nyhedsmails her