Norske lokalaviser har succes med betalingsmure

Det har ikke kostet læsere at indføre digitale betalingsmure på en lang række norske lokalaviser. Tværtimod bruger læserne længere tid og læser flere artikler end tidligere. Når aviserne samtidig får øget kendskab til læserne fordi de er loggede ind, stiger deres værdi for annoncørerne også.

Det viser et nyt norsk studie fra BI Centre for Creative Industries ved den norske Handelshøyskolen.

Undersøgelsen er baseret på samtaler med ledere fra 23 lokalmedier og en undersøgelse blandt deres brugere.

En væsentlig forklaring på successen er formentlig, at lokalaviserne har evnet at flytte faste læsere fra printudgaven over til skærm ved samtidig at tilbyde bedre løsninger end tidligere. (e-aviser). Set med danske øjne er det nok også værd at huske, at andre undersøgelser viser, at betalingsvilligheden er langt højere blandt norske mediebrugere end bland danske.

Lokalaviserne i Norge siger, at det ikke er noget stort tab for annonceindtægterne, at nogle læsere bliver udelukket. Oplevelsen er, at disse læsere alligevel oftest er fjernlæsere, som måske nok har et forhold til lokalavisens område, men som ikke bor der og derfor ikke har nogen værdi for de lokale annoncører.

Læs mere her

Foto: mariusz kluzniak/Flickr