Nægter du at se medieudviklingen i øjnene?

“If we let media change deniers drive the conversation, the result will be dumber journalism, less-informed public debate, and ineffective and counterproductive public policy. Even if what they say sometimes ‘feels right.”

Sådan afslutter Rasmus Kleis Nielsen, der er forskningsdirektør ved Reuters Institute for the Study of Journalism et nyt debatindlæg, hvor han tager livtag med nogle efterhånden fasttømrede påstande om udviklingen i medieverdenen. Påstande, som kan føles rigtige, men som er blevet moddokumenteret utallige gange af forskningen.

Det gælder blandt andet, at sociale medier og onlinenyheder skaber filterbobler og ekkokamre, at bots er mere skyldige i fake news end rigtige mennesker eller at unge mennesker aldrig kommer til at ville betale for nyheder og journalistik. Alle påstande er udokumenterede og generelt modbevist af forskere.

Alligevel bruges de i flæng i debatten om medieudviklingen og Rasmus Kleis Nielsen går så langt, at sammenligne personer, der bruger (og tror på) disse påstande med de famøse klimabenægtere, der afviser klimaforandringerne.

Men debatten om medieudviklingen er mere kompleks end klimadiskussionen fordi vi ikke har de samme faste faktuelle størrelser som for eksempel temperaturer og vandstande at diskutere ud fra. Uanset det, er det vigtigt at debatten og beslutninger i mediebranchen baseres på dokumenterbare sandheder og problemstillinger, argumenterer Rasmus Kleis Nielsen. Ellers ender vi med dummere journalistik og dårligere oplyst debat.

Foto: Pixabay

Læs hele kommentaren her