Interaktivt spil lærer unge om journalisters daglige strabadser

Nyhederne skal ud og det skal helst gå rasende stærkt. Men de skal også være sande, oplysende og bidrage til at gøre folk klogere. Derfor står især digitale journalister mage gange dagligt i dilemmaer, hvor de lynhurtigt skal vurdere historier, oplysninger og kilder.

For at give andre et indblik i de daglige strabadser har BBC udviklet et interaktivt spil, hvor man spiller en nyansat reporter, der på førstedagen bliver kastet ud i en stor historie med masser af faldgrubber. Og ligesom i den rigtige verden er der ingen tilbage-knap. Bordet fanger for hver eneste beslutning.

I spillet bliver den nye reporter vurderet på hurtighed, præcision og gennemslag.

Selvom spillet er målrettet unge er det indsigtsfuldt for alle – selv journalister.

Prøv spillet