Hvordan ser fremtidens perfekte unge journalist ud?

Fremtidens unge journalister skal tænke som en iværksætter, mestre alle nye værktøjer og være nysgerrige på den gamle reportermåde. Det mener chefredaktør Martin Baron fra Washington Post.

På en konference i Østrig satte han i sidste uge ord på, hvilke kompetencer unge journalister skal besidde.

Først og fremmest skal fremtidens journalister have alle de kompetencer, journalister altid har skullet have. Det vil sige intellektuel nysgerrighed, interesse for samfundet og evne til at sortere informationer kritisk.

Men ud over det skal de også mestre alle de værktøjer, der findes til research og formidling. Samt ikke mindst have et iværksættergen – og det gælder uanset om de unge journalister ender som iværksættere eller udfolder deres talenter i små eller store mediehuse, understreger Martin Baron.

Du kan høre hans korte og præcise opskrift på fremtidens perfekte journalist her

Foto: Flickr