Connect with us

Original

Gammeldags udgivelsesfrekvens giver succes hos britisk avis

Kombinationen af at udkomme med tre daglige, digitale udgaver og en fokuseret brug af nyhedsmails har fået abonnenterne til at stige med 15 procent

Udgivet

den

Gammeldags udgivelsesfrekvens giver succes hos britisk avis

For to år siden droppede britiske The Times og Sunday Times jagten på lynhurtige digitale opdateringer døgnet rundt. Istedet skiftede avisen til tre daglige digitale udgaver. En om morgen, en ved frokost og en om eftermiddagen. 

Kurskiftet viser sig nu at være en succes. Ud over at avisen laver færre fejl og mere gennemarbejdet journalistik, er antallet af betalende abonnenter også steget med 15 procent, skriver NiemanLab.

Trafikken på mobil er det seneste år steget med 45 procent og på desktop er den steget med 36 procent.

Om abonnementsuccessen direkte kan tilskrives den langsomme udgivelsesfrekvens er dog svært at sige. Avisen har nemlig samtidig udviklet deres strategi for nyhedsmail voldsomt.

Den vigtigste pointe i den er, at avisen har indført metered betalingsvæg, men giver to gratis artikler om ugen til læsere, der afleverer deres email. Den strategi har fået antallet af registrerede brugere til at stige fra 1,8 millioner til 3 millioner på et år. Og The Times oplyser, at registrerede læsere er fire gange så lette at gøre til betalende læsere, som læsere der ikke er registrerede.

Nyhedsmails til ikke-betalende læsere er generelt overbliksbreve med fristende tilbud, der skal få læserne til at bruge deres ugentlige ration på gratis artikler. The Times har også 20 specialiserede nyhedsmails til betalende læsere og her er der mindre behov for at flytte læserne over på web og en stor del af indholdet, kan derfor læses direkte i nyhedsmailen.

Foto: Christine Matthews

Læs også