Ekstrakursus: Chatbotdagen – byg din egen chatbot

Chatbotdagen er for alle, der er nysgerrige på en af nutidens – og fremtidens – hurtigst voksende platforme. Uanset om du laver journalistik, kommunikation, pr, events eller kundeservice giver chatbots  helt nye muligheder for at få budskaberne frem.

Med chatbots kan du skræddersy din formidling, så den passer til hver eneste bruger og du kan endda nå ud til brugere, der ellers er svære at få i tale. Uanset, om dit eget medie eller organisation(endnu) har besluttet at bruge chatbots eller ej, gør dette kursus dig så fortrolig med platformens muligheder, at du enten kan lancere en chatbot eller være med til at træffe et kvalificeret valg, når du kommer hjem.

Måske kender du allerede DR’s, Altingets, Nordjyskes, TV MidtVests, TopDanmarks eller DJØFs chatbot og har lyst til selv at eksperimentere med den simple teknik med de uendelig mange journalistiske muligheder. Du kan bygge botten, der sprøjter Superligaresultater ud, botten om politik, gossipbotten eller 1000 andre temaer og segmenteringer. Med nyheder på chatbots er det kun fantasien, der sætter grænser.

På dette højintensive kursus får du fuld introduktion til alle fordele, ulemper, muligheder, tips og tricks ved at få en chatbot som din nye kollega, og på kun en dag lære du at bygge din egen professionelle og effektive chatbot til dig selv eller din arbejdsplads.

Bare rolig, det er kun lidt sværere end at oprette en Facebook-profil og en hel del lettere end at fylde indhold på en hjemmeside.

Udbytte

  • Du/din arbejdsplads får en effektiv chatbot, der enten kan bo på jeres hjemmeside eller integreres med Messenger.
  • Du bliver habil bruger i at fodre chatbotten med journalistik og indhold.
  • Du bliver præsenteret for de bedste eksempler på chatbots i ind- og udland.
  • Du introduceres til best practice i chatformidling.
  • Du og din arbejdsplads får vigtige erfaringer og kompetencer på et strategisk, vigtigt innovationsområde.
  • Du og din arbejdsplads får en ny og direkte kanal til nye og nuværende brugere.
  • Du kan selv bygge nye chatbots i fremtiden.

Hvem er du?

Du er nysgerrig og åben og synes det er spændende at udforske nye måder at komme ud med din journalistik på.

Dette kursus henvender sig især til dig, der ikke tidligere har arbejdet med chatbots. Hvis du er i tvivl om kurset matcher dit niveau, er du velkommen til at kontakte Jan Birkemose, der underviser på kurset.

Sådan foregår kurset

Inden kurset får du en lille smule hjemmearbejde, så du har tænkt de indledende tanker om, hvad din første chatbot skal bruges til, når vi mødes. Det kan også være en test-robot, som ikke skal offentliggøres for et større publikum. Uanset om du har meget faste ideer om din første chatbot eller ej, vil kurset introducere dig til langt de fleste features, som er – eller ikke er – relevante for din første chatbot – så kender du dem ihvertfald til du skal bygge din chatbot 2.

Efter morgenkaffe og kort velkomst introducerer vi emnet og alle får en dybere forståelse af hvad chatbots kan og ikke kan. Vi går i dybden med ”god chatbotformidling”, stifter bekendskab med de mest inspirerende chatbots fra ind- og udland og ideudvikler på, hvad de bedste muligheder er for os i lokalet.

Efter frokost udklækker vi vores nye chatbots, og det meste af eftermiddagen bruger vi på at fodre vores små nye digitale kolleger med indhold. Sidst på eftermiddagen tester vi hinandens arbejde og bruger resten af tiden på at finpudse de nye chatbots. Inden vi siger farvel trykker vi på knappen og går live – med mindre du hellere vil dele øjeblikket med din egen redaktion.

Du skal selv medbringe en bærbar computer.

Underviser

Jan Birkemose, der står bag Medietrends og Medietrends chatbot, står for undervisningen. Du er velkommen til at kontakte Jan, hvis du vil vide mere om kurset. skriv her eller ring på 23 38 42 10

Hvornår

Torsdag den 22. marts kl 9-17.

Hvor?

SoHo i Kødbyen, København

Pris

3.100 kroner + moms.

Medlemmer af Pressens Uddannelsesfond får 900 kroner i tilskud.

Prisen omfatter

Prisen inkluderer forplejning.

Chatbots bygges med gratis software.

Tilmelding

Hvis du er berettiget til tilskud fra PU (900 kr), skal du tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse på dette link.

Hvis ikke du er berettiget til tilskud, skal du tilmelde dig på denne mail

Kurset tilbydes også til arbejdspladser og organisationer. Ring eller mail og hør nærmere.

Feedback fra første kursus: