30 tendenser der rammer medierne i morgen

Techfremtidsforskeren Amy Webb fra Future Today Institute anses af mange som en af de mest troværdige kilder til forståelse af fremtiden. Hvert år udgiver instituttet en massiv rapport om de tendenser, som rører sig lige nu og er ved at vokse sig kraftige.

I år indeholder rapporten flere end 225 trends spredt ud over mange forskellige sektorer og brancher. 30 af dem handler om medier, forlag og sociale medier.

Rapporten offentliggøres søndag den 11. marts klokken 19 på SXSW-konferencen i Texas. Medietrends har fået rapporten udleveret på forhånd og du kan derfor nu få overblikket over de 30 tendenser, som Future Today Institute vurderer får betydning for medier, kommunikation, sociale medier og forlag.

Hvis du vil læse hele rapporten kan du downloade den via dette link

  1. Natural Language Generation er en teknik, hvor computere både kan skrive og omskrive tekster, så de sprogligt er på niveau med det et menneske, ville have skrevet. Baseret på fakta og data, kan computeren fx skrive en tale, som Obama ville have gjort det eller omskrive en tekst, så den passer individuelt til diverse målgrupper – fra børn til akademikere.
  2. Computational Photography er en sammensmeltning af alt det man allerede i dag kan med billeder – bare i real time. Det betyder, at fotografer mens de tager billedet kan fjerne skygger og elementer eller at manglende indhold i et billede opfindes digitalt og lægges ind. Det sker allerede, når du lægger et halvdårligt 360 grader billede på Facebook, så retter Facebook det til.
  3. Computational Journalism er CAR (computer assisted reporting) version 2. Hvor CAR-journalistikken byggede på analyse og databehandling af reelle data, går computational journalism skridtet videre og skaber sammenhæng mellem de ikke-forbundne data. Med andre ord, kan teknikken der drives af kunstig intelligens og maskinlæring udfylde hullerne i researchen på samme måde som en kreativ og analyserende menneskelig hjerne ville kunne.
  4. I-team for Algorithms and Data er betegnelsen for et nyt speciale eller et team, som har til formål at udforske algoritmer. Algoritmer er blevet så magtfulde og har så stor indflydelse på beslutninger og holdninger, at det er en magtbase, der fortjener samme kritiske behandling som andre magtbaser.
  5. Voice Interfaces For News and Books er stemmestyrede enheder, som både forstår tale og selv kan tale. De er allerede kendt fra Amazon Echo og Google Home, men kommer i de kommende år til at få stigende betydning for medier og forlag. I sin helt enkle form kan journalister og forfattere bare indtale deres tekster, som så bliver skrevet af computeren. Men brugerne kan også sniksnakke med enhederne og få det redaktionelle indhold fortalt. Instituttet vurderer, at halvdelen af alle interaktioner mellem nordamerikanere og computere vil foregå med tale allerede i 2020.
  6. Proximity News – nære nyheder. Dette er et felt som man kan forvente meget af. Ved hjælp af små dimser, kaldet beacons – ledestjerner, der er placeret strategiske steder, kan diverse operatører konstatere med stor sikkerhed, hvilke brugere, der er i nærheden. Teknikken bruges allerede kommercielt, men kan let overtages af medier, der for eksempel vil give abonnenterne relevante og nære nyheder, når de befinder sig et konkret sted. Det kunne fx være til en begivenhed eller bare en geografisk lokation. Den funktion i din smartphone, som skal kommunikere med ledestjernerne, er allerede installeret på din iPhone.
  7. Crowdlearning – ikke sourcing. Du har sikkert hørt om crowdsourcing, hvor man bruger befolkningen, læserne, brugerne, dem fra Twitter eller andre grupper til at hjælpe med at skaffe oplysninger. Med Crowdlearning nøjes man med at kigge på deres adfærd og lærer af det. Den slags passive data kan fra tid til anden gemme på store erkendelser. Kongeeksemplet er den enorme vækst i Googlesøgningen på “Hvad er EU?” i timerne efter Brexit-afstemningsresultatet stod klar i Storbritannien.
  8. Digital Frailty er den skrøbelighed, som al vores arbejde og historie befinder sig i, når det kun er digitalt. Der er flere eksempler på hele avisarkiver, der er forsvundet fra jordens overflade efter aviserne har skiftet CMS-systemer og hvad med alt det indhold, vi placerer på tredjeparts platforme som fx Facebook. Her har vi ingen garanti for at det gemmes til fremtiden. Hvis ikke vi har en debat om, hvad der skal gemmes får fremtidige historikere svært ved at forstå vores nutid. Dermed ikke sagt, at hvert eneste tweet og snap skal gemmes, men det bliver en debat, der kommer til at fylde mere i årene, der kommer.
  9. Radical Transperancy kender vi allerede i Danmark, hvor i de seneste 5-10 har diskuteret transparens og varedeklarering af journalistik. Radical Transperancy er ganske enkelt at fortælle, hvordan ens journalistik er kommet til. Begrebet har fået ekstra betydning på grund af fake news.
  10. Limited Edition News Products er, som navnet antyder, at man skaber et produkt, som er pop up og kun skal eksistere i kort tid. Her hjemme har blandt andet Altinget lavet pop up chatbot til Folkemødet og Politiken har lavet festivalavis til Roskilde Festivalen og Copenhagen Jazz Festival. Pop up medier er mulige fordi teknikken er billig og fordi mediehusene i dag kan betjene sig af præfabrikrede skabeloner, som kun skal finjusteres lidt for at kunne genbruges igen og igen til nye pop up-produkter.
  11. One-to-Few Publishing er at udgive indhold til meget små målgrupper. Vi kender det fra podcast, nyhedsbreve, blogs og chatbots, hvor der ofte udgives kvalitetsindhold til meget små målgrupper og for meget små penge. De kan finansieres fordi smalle medier ofte kan få høje annoncebetalinger, fordi deres brugerskare er homogene.
  12. Notification layer. Du kender det fra din smartphone, hvor notifikationer fra den ene og den anden fylder hele skærmen allerede inden man har låst den op. Det er selvfølgelig fordi notifikationer er effektive til at pirre til vores FOMO (fear of missing out). I fremtiden kommer der endnu flere notifikationer og medierne skal dygtiggøre sig i at få værdi ud af funktionen uden at bidrage til notifikationskaos på brugernes smartphones.
  13. Journalism as a Service – JaaS. Begrebet har allerede fået en forkortelse, som du kan se. Det dækker over en tankegang om at journalistik har en langt større værdi end, der udvindes ved at sælge den på traditionel vis. Hvad nu hvis man udvikler adgang til journalistikken, til arkiverne, til viden og analyse – at man omformer alt den opsparede intelligens, der er i et mediehus, til en service, som så sælges som licens? Mandag Morgen, Altinget og den sags skyld Medietrends er delvise eksempler på tankegangen.
  14. Transparency in Metrics. I de senere år er Facebook blevet taget i både at levere forkerte data om videosening og i at at undertrykke konservative nyhedshistorier i det feed, der hedder Trending Topics, som ellers skulle være suverænt styret af brugertal. Den slags begivenheder er med til at sætte fokus på måleenheder. Hvor meget vi kan stole på dem og hvor beskrivende de er for virkeligheden. Derfor er der også i dag stor lyst til at debattere, hvordan man får skabt mere kvalitative data end bare klik-tal.
  15. Real-time Fact Checking. Tidligere blev udsagn og oplysninger først faktatjekket efter de var live transmitterede. Men i de senere år har journalister og computere været i stand til at faktatjekke for eksempel politiske taler med meget lille forsinkelse. I fremtiden kommer kunstig intelligens til at speede processen endnu hurtigere op og det vil endda blive så sofistikeret, at computerne selv kan vurdere om oplysninger er taget ud af en sammenhæng, er overdrevne eller nedtonede.
  16. Offline is The New Online. I Danmark er datatrafik billig og denne trend giver derfor ikke stor mening. Men i lande, hvor mediebrugerne ofte er uden wifi eller 4G i mange timer om dagen forbedrer medier og andre hele tiden deres apps til at de kan opsuge mest muligt indhold, når de er online, så brugerne også kan bruge dem offline.
  17. Audio Search Engines. Stemmestyret søgninger bliver en af de meget store trends i de kommende år. Mens tekster i årevis har været relative lette at søge frem ved hjælp af søgeord, er lyd anderledes kompliceret. Kunstig intelligens kan dog transkribere det meste lyd og på den måde give søgeresultater som om det var tekst. Istedet for at klikke på et resultat og få en artikel frem, får man så en lydstump. Det helt store fremskridt sker dog nu, hvor kunstig intelligens ikke leder efter ord i lyden, men efter mening. Det giver nogle meget mere kvalificerede søgeresultater og vil være et afgørende parameter for brugen af stemmeaktiverede enheder til journalistik.
  18. Synthetic Data Sets. Ja, det er syntetiske data, som skal forstås som data, der er helt identiske med data om rigtige menneskers adfærd, men da de er syntetiske så krænker de ikke nogens privatliv. Syntetiske data kan blive relevante i uendelig mange sammenhæng og i takt med at regler om personbeskyttelse strammer til samtidig med at behovet for at udvikle nye algoritmer øges, bliver der behov for syntetiske data. Algoritmer kodes jo på baggrund af brugeradfærd og helst mange brugere.
  19. Connected TVs. TV, der får sit signal digitalt uden om antenner o.s.v. er ikke nyt. Men udbredelsen begynder at tage så meget fart på, at Future Today Institute vurderer, at det snart kan betyde døden for blandt andet lokale traditionelle tv-stationer.
  20. Decentralizing The Web. Flere forskellige teknologier udfordrer det klassiske internet. Det er blandt andet blockchains og WebRTC – real-time-communication, som skaber nye muligheder for at computerer og mobiltelefoner kan kommunikere med hinanden udenom de sædvanlige centrale aktører. Fx kan WebRTC forbinde din desktop computer med din mobil og på den måde sikre dig den bedste oplevelse. Det kan for eksempel være at du læser en artikel på mobilen, men noget af indholdet bedst vises på en stor skærm. Eller omvendt at noget bedst formidles med de muligheder en mobil har og som en desktop ikke kan. WebRTC vil også på overflødiggøre centrale aktører som Skype.
  21. Streaming Social Video. Facebook, Twitter , Snapchat og Instagram giver mulighed for at alle kan broadcaste til hele verden. Og Snapchat og Facebook giver endda mulighed for at medier og andre kan embedde de streamede videoer. Teknologien giver os mulighed for at være med live på første parket til store begivenheder – men det rejser også en voldsom etisk diskussion, som især udfordre medierne, der ikke er klar til at håndtere livesignaler sendt fra tredjeparter, der ikke kender til de enkelte medies etik – og iøvrigt heller ikke ved, at livetransmissionen videresendes af x antal medier.
  22. New Video and Audio Story Formats. Nye teknologier som augmented reality, mixed reality og virtual reality skaber helt nye muligheder for storytelling. I takt med at både medier og mediebrugere bliver fortrolige med de nye mulighed vil helt nye formidlingsformater udvikle sig. Fuldstændig som tv anno 2018 er meget forskellig fra tv anno 1950 selvom teknologien fundamentalt set er den samme.
  23. Media Consolidation. Amerikanske medier har igennem de senere år konsolideret sig i en ekstrem grad og den publicistiske magt centraliseres på færre og færre hænder.
  24. Tweaks To Social Network Algorithms. Vi har alle hørt rigeligt om ændringerne af Facebooks algoritme, så lad os gøre det kort. Future Today Institute har også opdaget det.
  25. The First Amendment in a Digital Age. Hvordan er det lige med ytringsfriheden hos private selskaber som Google, Facebook og diverse webhoteller? Og har robotter frihed til at ytre og hvem skal straffes, hvis de kommer med dødstrusler eller hate speech? Ytringsfriheden er traditionelt formuleret som et værn mod stater der undertrykker ytringer. Men når private selskaber bliver så store, at de er infrastruktur, bør de juridiske regler så ikke også gælde her? Future Today Institute forudser masser af debat i de kommende år om dette område. Og det har de helt sikkert ret i.
  26. Mixed Reality kombinerer det fysiske og det digitale rige. Mixed Reality sammenfatter diverse teknologier, augmented reality, virtual reality, hologrammer og 360 graders video. Det er ikke nyt, men teknologien udvikles voldsomt i øjeblikket og kombineret med at omkostningerne hele tiden falder, er det et område, som Future Today Institute vurderer, at medier vil prioritere højt.
  27. Holograms er under fuld udvikling og særligt Microsofts lancering af Hololens skubber teknikken fremad. Basalt set er der tale om 3D-objekter, som optræder i enten live-sammenhænge eller i mere lukkede produktioner.
  28. Virtual Reality giver brugeren en computersimuleret oplevelse af at være i et andet miljø. Det opleves ved hjælp af særlige briller eller ved at placere sin mobil i en særlig box, som man kigger ind i igennem nogle linser. Teknikken udvikles hurtigt i øjeblikket, men blandt andet fordi det kræver særlig udstyr hos brugerne vurderer Future Today Instituttet, at virtual reality får større værdi for underholdningsindustrien end for medierne.
  29. 360-degree Video er teknikken, hvor du med din smarphone kan panorere 360 grader rundt om dig selv og på den måde filme hele dit miljø. Når du deler din optagelse på fx Facebook kan andre enten trække sig rundt i optagelsen med en finger eller ved selv at dreje mobilen rundt. Fordi tekonologien ikke kræver særligt udstyr, har rapporten et godt øje til, at det kommer til at fylde mere i den nærmeste fremtid – også for medier.
  30. Augmented Reality er den teknik, som de fleste kender fra Pokemon Go. Altså en teknik, der hiver kunstige objekter ind i det miljø, som du befinder dig i (altså når du ser det gennem smartphonens kamera og skærm). Alle store teknologivirksomheder investerer voldsomt i AR i øjeblikket og Apple har udviklet værktøjer, der efter sigende er så lette at producere augmented reality med, at der nærmest er tale om drag-and-drop. Teknikken er ofte blevet fremhævet som en med store potentialer for medierne og Future Today Institute deler det syn.