Er dette kurven fra Helvede?

Kurven fra Helvede eller et røntgenbillede af mediernes nye had/kærlighedsforhold?

Mange vil nok mene begge dele. 

For kurverne viser antallet af indgåede aftaler mellem medieverden og OpenAI, der står bag ChatGPT. Firmaet, som uden at spørge om lov støvsugede mediernes ophavsretsbeskyttede indhold, så de kunne træne deres kunstige intelligens på intelligent mediemateriale.

Første fase i had/kærlighedsforholdet – eller vi kan lige så godt kalde det frenemy-forholdet ligesom forholdet til de sociale medier – blev, at medier verden over blokerede deres hjemmesider, så ChatGPT blev forhindret i at stjæle mere indhold.

Anden fase er, som kurverne viser, at mediehusene et for et sænker paraderne og mod penge og gaver indlader sig i forhold med den nye sherif på nettet. Senest kan vi namedroppe medier som VOX, The Atlantic, Financial Times og sågar den globale medieorganisation Wan-Ifra, der netop har holdt kongres i København.

Nogen vil mene, at medierne sælger deres fremtid for ussel mammon, og andre konstaterer, at markedet for digitalt indhold endnu engang er blevet disruptet, og at det er en realitet, der ikke kan ændres.

If you can’t beat it, join it, er rationalet.

Formentlig af samme grund har danske medier også netop givet forhandlingsfælleskabet DPCMO mandat til at forhandle en kollektiv aftale med OpenAI. Om det på et tidspunkt vil udmøntes i en aftale med OpenAI må tiden vise. 

Vi kan græde over, at mediernes nyheds- og distributionsmonopol stille og roligt er forvitret, siden internettet blev mainstream for 25 år siden. Men faktum er, at så godt som ingen medier i dag kan klare sig uden techgiganterne, uagtet at de samme virksomheder gnaver i mediernes økonomiske eksistens.

Fremkomsten af AI gør kun ondt værre. For AI-giganterne kan både konkurrere på distribution og på skabelse af viden. Det er et paradigmeskifte, som udvander ophavsretten, som vi kender den. Ikke fordi den juridiske værdi forsvinder, men fordi markedsværdien påvirkes voldsomt, når en ny spiller både kan skabe viden og distribuere det.

Problemstillingen for medierne sættes helt på spidsen, når vi vender blikket mod Google, som nu er ved at udrulle deres nye AI Overview (AIO), der bruger kunstig intelligens til at skrive svar på søgespørgsmål i stedet for blot at henvise til 10 links, som tidligere.

Hvis medierne skal fastholde den hårde blokeringskurs mod AI, skal de naturligvis også blokere mod Google AIO. Men teknisk er det svært – måske umuligt – at adskille en blokering mod AIO fra en generel blokering af Googles søgemaskine. Og så koster det dramatisk på trafikken, hvilket de færreste har råd til. 

Bottomline er, at medierne reelt ikke har noget alternativ til at indgå i mere eller mindre frivillige relationer med tech- og AI-giganter, og det er kurven et vidnesbyrd om.

Men kurven kommer formentlig ikke til at fortsætte på himmelflugt, for ganske vist har OpenAI og Google brug for mediernes indhold, men de har ikke brug for alle mediers indhold. Derfor vil dem, der kommer først, få de bedste bidder, og resten vil blive spist af med krummer.

I det lys er det meget positivt, at danske medier vil gå til forhandlinger med en kollektiv vare i stedet for at lade sig spille ud mod hinanden.

Kurven er baseret på en ny kortlægning af indgåede aftaler mellem diverse AI-spilere og medier. Britiske Press Gazette har også lavet en artikel med den fyndige rubrik: Who’s suing AI and who’s signing.

●

God læselyst med resten af nyhedsbrevet. Og hvis ikke du har slået billeder til, går du glip af verdens første Miss AI…

Jan

PS: Hele næste uge – søndag til søndag – huserer jeg i Sandvig/Allinge. Sig til hvis du vil spise is, drikke kaffe eller 🍺

Massivt russisk påvirkningsangreb på medier

Flere end 800 medier verden over er blevet forsøgt påvirket og manipuleret af et storstilet russisk påvirkningsangreb.

Det skriver det danske faktatjekkermedier Tjekdet.dk, der selv er blevet udsat for russernes angreb.

Metoden i angrebene er, at russerne sender mails til medierne med forslag om, at de skal faktatjekke diverse historier med dagsordener, som er i Ruslands interesse.

Hovedparten af disse historier er enten helt eller delvist usande, men det gør ikke noget for russernes strategi. Erfaringen er nemlig, at jo oftere en historie gentages, jo flere begynder at tro på den – også selvom historien er stemplet som falsk.

Tjekdet.dk har fået tilsendt i alt 70 mails fra angriberne siden den 23. august. Tjekdet.dk er dog ikke hoppet på tricket og har ikke skrevet om nogle af dem.

Rapporten, der optrævler det store påvirkningsangreb oplyser dog, at det er lykkes de russiske manipulatorer at plante 250 historier i troværdige medier.

Selvfølgelig måtte Miss AI komme

Verdens første skønhedskonkurrence for AI-skabte modeller er gået ind i slutspurten.

10 modeller er shortlistet i finalen, hvor dommerne vil finde en vinder baseret på tre kriterier: Skønhed, brug af tech og socialt følgeskab.

Du kan se alle 10 finalister her.

Positiv sidegevinst ved AI

Udbredelsen af AI har boostet interessen for domæner, der ender på .ai.

Og hver gang, der oprettes et nyt domæne med endelsen .ai, altså ligesom medietrends.ai, så skal der betales et lille gebyr til østaten Anguilla, der ligger i Caribien og har sølle 15.000 indbyggere.

De mange nye ai-domæner betyder nu, at over 20 procent af Anguillas statslige indtægter stammer fra salg af domæner.

Fire minutter med Niklas Hessel

Foto: Sigrid Nygaard

Søren K. Villemoes sendte i sidste uge stafetten videre til Niklas Hessel med disse ord:

Ovre på Information sidder min gamle kollega Niklas Hessel og redigerer weekendtillægget Moderne Tider. Niklas er en eminent journalist, som jeg plejede at arbejde tæt sammen med, inden Information stjal ham fra mig. Han er enormt vidende og grundig og har en detaljeorienteret tilgang til journalistik, der nok bedst kan måles et sted på autismespektret. Derudover er han en slags positivist: Intet bliver bragt, medmindre det kan bevises. Desværre har han så travlt med andres tekster, at man sjældent læser, hvad han selv har at sige. Derfor synes jeg, at han skal have stafetten, som han formentlig både vil være beæret, men også mildt irriteret over at få i hånden.

Niklas Hessel er redaktør for Moderne Tider, Informations weekendtillæg

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Noget af det vigtige for os på Moderne Tider – som også kan være vanskeligt – er at udvikle egne takes på de store fællesdagsordener. Det har vi brugt noget tid på i forbindelse med europaparlamentsvalget, hvor vi bl.a. har lavet et par længere features og en mere hygsom quiz om EP-kandidaterne, hvilket nok er sigende for spændvidden i tillægget. Udfordringen er her den velkendte: at gøre folk interesserede i et væsentligt område, som kan føles obskurt og utilgængeligt. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Alle erhvervets trængsler til trods bliver der stadig lavet masser af god journalistik i dette land, det skal man selvfølgelig huske at glæde sig over. Der er også kommet en større underskov af nichemedier, som virker til at være levedygtige og ofte laver væsentlige historier, hvilket i en branchemæssig optik er opmuntrende. Det gælder ikke mindst OLFI, der på beundringsværdig vis har lavet dagsordenssættende forsvarsjournalistik med begrænsede ressourcer. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Sikkert en masse. Ser man på det rent journalistiske, er der en udbredt tendens til at bygge historier op på samme måde og fortælle dem en smule skematisk – jeg savner større stilistisk nysgerrighed. Derudover bør alle selvfølgelig tænke meget mere over, hvordan vi får gjort de unge interesserede i kvalitetsjournalistik. Tanken om, at vi helt mister dem til Taylor Swift og TikTok kan fylde mig med angst (og en følelse af at være 60 år ældre, end jeg er). 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Som én, der kun har arbejdet i denne sælsomme branche, bør jeg være ydmyg i forhold til at besvare det spørgsmål. Men lidt proportionssans, måske? Folk i medierne har ofte en stærk selvfølelse, vi har som journalister en opfattelse af, at demokratiet forvitrer, hvis vi ikke gør vores ting, og det er der selvfølgelig noget om, men af og til skal man også kunne sige: Hey, det er et job. Et vigtigt job, men dem er der også mange andre af.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Sune Engel Rasmussen, der er en af sin generations bedste journalister, og som jeg tidligere har haft fornøjelsen af at redigere, da han var bosat i Afghanistan. Nu bor han i London og er udenrigskorrespondent for Wall Street Journal. Det giver ham et anderledes udsigtspunkt end mange i den danske mediebranche, og det vil være interessant at høre, hvordan mediernes problemer og muligheder ser ud derfra.