Her syder de nye ideer 💡

Det er let nok at finde alle forfaldshistorierne i mediebranchen, men rundt omkring syder det også med gode ideer, tanker og lovende initiativer.

I de seneste tre dage har jeg sammen med 14 nysgerrige journalister travet rundt på min årlige markvandring i den københavnske medieinnovation – også kaldet Mød Medieinnovationens Frontløbere.

Nu er der desværre et helt år til, at jeg kører kurset igen, men læn dig lige tilbage i et par minutter og glæd dig over, hvor meget der faktisk sker af lovende projekter derude.

Turen førte os vidt omkring fra endnu ikke lancerede medier, til projekter med få måneder på bagen og til velkonsoliderede medier med over 275 års arvegods.

Alle steder mødte vi optimisme og begavede mennesker, der ser fremad:

• For eksempel fik vi et spændende indblik i Flimmer, som måske lanceres som et nyt socialt medie for børn efter sommerferien. Målet er – fortalte cofounder Maria Baagøe Bové – at bruge skærmen til at lokke børnene væk fra skærmen til gode, analoge lege. ”Målgruppen er dine chefer”, sagde Maria, og i Flimmers tilfælde også alle andres kommende målgrupper. Derfor er det vigtigt, at Flimmer får succes og kan være med til at knække den nedbrydende og selvforstærkende tendens til indhold uden redaktionelle værdier.
• Så var der Berlingske, hvor Lars K Jensen gavmildt trak os med ind i analysekammeret og delte, hvordan Berlingske griber den altdominerende brugercentriske tendens an med systematisk brug af brugerbehov.
• Samme grundtanke fandt vi hos Zetland, som også har en dyb respekt for medlemmernes brugerbehov, og i den seneste tid er begyndt at blive endnu klogere på dem med data. Tav Klitgaard redegjorde også for Zetlands trebenede økonomiske strategi, hvor der både skal hentes indtægter fra medlemmer, teknologi og forlag. En divers indtægtsstrategi, som kun få danske medier praktiserer, selvom mange snakker om det. Desuden gjorde det indtryk, at Tav personligt ringer frafaldne medlemmer op (ikke alle) for at blive klogere på, hvad Zetland eventuelt kunne have gjort anderledes.
• På TV2 og DR opsøgte vi AI-strategerne – Bo Bergstedt (TV2) og Lasse Funder Andersen (DR) og fik begge steder en dyb indsigt i den vilde udvikling og en god fornemmelse af, at begge mastodonter arbejder sig forsigtigt og ansvarsfuldt ind i den nye æra.
• Det samme gælder hos Aller, hvor Maja Bro Gregersen , Heine Jørgensen, og Thomas Culmsee tog os med ind deres udrulning af AI, som indtil videre har skabt konkrete pilotprojekter i koncernen, og som på lidt længere sigt har nogle meget lovende perspektiver. Kongstanken er at sigte efter de mest lavest hængende frugter, og så langsomt lade den kunstige intelligens glide ind, hvor det giver mening.
• Nyhedstrætte mediebrugere er ikke noget, de kender til hos Verdens Bedste Nyheder. Eller det vil sige, det gør de, for nogle af dem havner hos VBN, hvor den konstruktive journalistik får dem til at slippe apatien og giver dem ny mod på at genbesøge, de mange andre medier, der måske har skabt nyhedstrætheden i første omgang. Thomas Ravn-Pedersen og Sophie Rytter Skjoldager fortalte også om deres partnerskaber med JFM, Sjællandske Medier og Nordjyske, som skaber en langt større eksponering af Verdens Bedste Nyheder. Verdens Bedste Nyheder har for nyligt indført mulighed for læserdonationer, hvilket skabte en vild succes med en donation i minuttet i de første timer!
• I Teknologiens Mediehus blev der allerede for snart en del år siden startet et tungt datalokomotiv, som satser benhårdt på førstepartsdata, og som er hele forudsætningen for de mange projekter, der nu er i gryden, forklarede Mette Vindfeld Rosendahl og Kristoffer Hecquet . Lige nu drejer det sig blandt andet om nye notifikationsfeatures, som jeg ikke har set andre steder, salg af nyhedsbreve i bundles og et kommende AI-lyd-projekt, som så vidt jeg kan vurdere, vil være den første af sin art i Danmark – hvis altså Teknologiens Mediehus ikke venter for længe…
• Magiske Sein, som trods adskillige nærdødsoplevelser igennem deres syv års eksistens, lever fortsat på bedste vis, og demonstrerer for resten af branchen, hvordan interaktion, engagement og talentudvikling udføres på bedste og yngste hylde. Chefredaktør Fria Aurora Skogmo Grand tog os med ind i talentfabrikken, der huser over 100 frivillige creators.
• Karoline Rahbek fik som model nok af modebranchens ekstreme klimabelastning, og bruger nu sin fritid til at løbe et nyt spændende medie om bæredygtig mode i gang. Det hedder 6generations.dk fordi der i dag produceres så meget tøj, at hvis ikke det blev brændt, ville det kunne ekvipere seks fremtidige generationer. Kig nærmere på6generations.dk og overvej nyhedsbrevet.
• Jeg elsker Føljetons solidaritetsabonnementer, som faciliterer, at bedrestillede læsere eller organisationer og fonde, kan betale for at mindre velbeslåede læsere, kan abonnere på Føljeton. Direktør Søren Høgh Ipland fortalte om projektet og om deres seneste aftale, der har gjort det muligt at uddele endnu 400 friabonnementer.
• Frihedsbrevet er som et kun tre år gammelt medie i konstant forandring og modning. Lige nu opprioriterer de deres app, mens de som noget enestående i branchen har valgt at nedprioritere de nyhedsbreve, der ellers var ankeret, da Frihedsbrevet blev født. Jeppe Findalen og Christina Lagoni forklarede strategien og var lidt hemmelighedsfulde omkring status på den aktuelle kampagne, der skal skaffe 5.000 nye medlemmer inden 1. juli.

Med så tæt et program måtte vi også tage en aften i brug for at nå en rundbordssnak ved mit aflange køkkenbord med Tor Arnbjørn om, hvordan det er et at være medieiværksætter og hvad etablerede medier kan lære fra iværksætterne.

●

Så nu ved du hvorfor denne uges nyhedsbrev er lidt forsinket. Jeg håber også du scroller ned og læser Søren K. Villemoes, der er ugens mand i mediestafetten.

Washington Post indfører en slags mikrobetaling

Mikrobetaling plejer at være noget, som mediebrugerne skriger efter og mediefolkene griner af, som et urealistisk fatamorgana.

Men nu planlægger Washington Post at indføre mulighed for at læserne kan købe adgang til enkelte artikler.

Pay-as-you-go kalder den nye ceo Will Lewis projektet i et interview med Puck.

Målet er snarere at indsamle mikrobetalernes e-mails end deres penge og derefter lede dem ind i en salgstragt, som på sigt kan føre til et reelt salg.

Det nye initiativ fra Washington Post er spændende fordi, det er første gang, at mikrobetaling for alvor skaleres.

Helt tilbage i 2016 skrev jeg om canadiske Winipeg Free Press, brugte samme model og med et vist held fik konverteret løssalgskunder til faste abonnenter.

10 take aways fra Wan-Ifra

I denne uge har København lagt jord til Wan-Ifras verdenskonferende for nyhedsmedier. Jeg kunne ikke selv deltage og deler derfor denne liste med ti gode take aways fra Madeleine White fra The Audiencers.

Fire minutter med Søren K. Villemoes

Foto: Weekendavisen

Steffen Groth sendte i sidste uge stafetten videre til Søren Villemoes med disse ord:

Jeg vil gerne give stafetten videre til Søren K. Villemoes fra Weekendavisen, fordi han har en meget skarp pen, der indimellem kan være nærmest scherfigsk i sin satire, og fordi han formår at veksle mellem passioneret debataktivitet og journalistik, og skaber lige dele begejstring og kontrovers med begge dele.

Søren K. Villemoes er journalist på Weekendavisen. Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Israel-Palæstina-konflikten fylder alt for meget. Ellers er det svært at udpege et enkelt tema eller emne. Jeg har aldrig haft ét specifikt stofområde og skifter også en del genremæssigt. Det er jo det gode ved Weekendavisen, at man kan være essayist den ene uge, undersøgende journalist den næste, kommentator ugen efter, blot for at ende som madskribent sidst på måneden. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jørgen Ejbøl og Lars Munch i JP/Politikens Hus giver mig håb. Jeg gik ellers og troede, at vores branche var i krise, at journalistiske stillinger blev nedlagt i hundredvis, at freelancere levede af havregryn og brødskorper, og at ingen turde tænke på, hvad morgendagen mon bringer, men så kan jeg konstatere, at man stadig kan sidde og skrabe millioner til sig selv oppe i toppen af det hele. Så måske er der ingen krise, måske flyder det stadig med honning. Det giver håb.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Stop jagten på tingen! Det er, som om der altid er én ting, alle vil have. Engang var tingen gratisaviser, der skulle pumpes ud overalt, så blev tingen til hjemmesider, hvor man gav alt indhold væk gratis, så var tingen pludseligt videoindhold, og mange fik et lille amatør-tv-studie nede bagerst på redaktionen, der hurtigt kom til at samle støv, så forvandlede tingen sig til nyhedsbreve, som man bare skulle have en milliard af, og nu er tingen så podcasts. 

Det er, som om der altid er én ting, tingen, alle skal have på samme tid – og som typisk er kendetegnet ved, at man ikke rigtig kan tjene penge på den. Man er nødt til at tænke nyt og omstille sig. Det anerkender jeg. Men branchens evige, kollektive jagt på tingen frustrerer mig.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Den kan eksempelvis lære af stort set alle andre brancher, at det ikke er normalt at udnævne sig selv til at være en statsmagt.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Ovre på Information sidder min gamle kollega Niklas Hessel og redigerer weekendtillægget Moderne Tider. Niklas er en eminent journalist, som jeg plejede at arbejde tæt sammen med, inden Information stjal ham fra mig. Han er enormt vidende og grundig og har en detaljeorienteret tilgang til journalistik, der nok bedst kan måles et sted på autismespektret. Derudover er han en slags positivist: Intet bliver bragt, medmindre det kan bevises. Desværre har han så travlt med andres tekster, at man sjældent læser, hvad han selv har at sige. Derfor synes jeg, at han skal have stafetten, som han formentlig både vil være beæret, men også mildt irriteret over at få i hånden.