Dilemma og potentielt blodbad. Nu kommer Googles AI-søgemaskine

Skabt med hjælp fra Midjourney

Om det koster medier og andre indholdsproducenter nogle få procent af deres trafik eller halvdelen, er naturligvis ikke ligegyldigt. 

Men der er næppe mange udgivere, der er så velpolstrede, at det ikke vil gøre ondt, når Google nu udruller deres AI-baserede søgemaskine, som bogstaveligt talt saver internettets kredsløb midt over.

Gennem de seneste to årtier har der eksisteret et rimeligt velafbalanceret system, hvor producenter af indhold leverer viden, og Google dirigerer trafik til disse kilder, hvilket genererer økonomi til både søgemaskinen og indholdsskaberne. De indtjente midler fra annoncer og abonnementer anvendes til at producere mere indhold, som igen tiltrækker nye læsere via Google.

Men siden AI-bølgen for alvor skvulpede ud over internettet for halvandet år siden, har vi ventet på, at Google, der sidder på 90 procent af verdens søgninger, lancerer en søgemaskine, der i stedet for at levere kolde links, bruger AI til at åbne linkene og skrive et sammendrag. 

Kort sagt at Google skal google indholdet bag linkene for dig. 

Maskinen hedder AI Overview, tidligere omtalt som SGE – Search Generative Experience, og den udrulles nu til brugerne i USA, og senere i år til milliarder af brugere i resten af verden.

SGE vil ikke være et nyt alternativ til Googles klassiske søgemaskine. SGE vil være Google, og det sammenfattede svar, som du får efter en søgning, vil være standard.

Du vil endda kunne bede Google om at forenkle svaret eller bryde det ned i mere forståelige bidder. Skulle nogen have mod på mere viden, kan de ved at scrolle komme ned til de klassiske links, der kan føre dem til originalkilderne.

Selvfølgelig er det oplagt, at det vil koste trafik, for langt de fleste, der søger et eller andet, er jo bare ude efter et hurtigt svar, og kun de færreste har tid og lyst til at grave sig ned i kilder, hvor Google allerede har hentet det væsentligste fra.

Hvor stort et fald, det kan udløse, vil tiden vise. Analysevirksomheden Gartner spår et fald på 25 procent i 2026, men det er ukendt land, og kan lige så godt blive det dobbelte, som det halve.

For nogle udgivere, der er meget afhængige af søgetrafik, kan det betyde et blodbad og for andre blot en grim hudafskrabning.

Udviklingen kan endda forstærkes, hvis OpenAI gør alvor af også at lancere en AI-søgemaskine, som rygterne længe har sagt. Lige nu kommer det nok ikke til at ske, men hvis og når, vil det presse Google til at satse endnu hårdere på SGE, da OpenAI vil være med til at normalisere AI-søgninger som standard.

Ellers kunne Google være fristet til ikke ligefrem at presse udviklingen igennem, da de jo har en ganske lukrativ forretning på søgebaserede annoncer med en omsætning på 175 milliarder dollars sidste år. 

Så hvad kan medier, der bliver presset af faldende søgetrafik, og for den sags skyld også faldende trafik fra sociale medier (alene i de seneste 12 måneder er trafikken fra Facebook faldet 50 procent) gøre?

Plan A må være at styrke egne kanaler. Forbedre nyhedsbreve, podcast, apps og hjemmesider. Alle trafikkilder, som man selv har magt over, skal toptunes, så de skaber tættere bånd til brugerne, og så de får brugerne til at blive hængende længere. 

I denne plan indgår også forstærkede fokus på brugerbehov, brugerrejser og brugeroplevelser.

Plan B er at holde fast i Plan A og samtidig håbe, at en eller anden ny forretningsmodel/indtægtskilde udkrystalliserer sig fra hele den omstilling, som AI generelt skaber. 

Hope is not a strategy, siger man, men omvendt skal man nok heller ikke forvente, at det er realistisk at nye forretningsmodeller kommer til at dryppe på en, hvis man ikke man strategisk har valgt at være åben.

Og så er der det store dilemma, som skal håndteres snarest. Skal medierne blokere Googles mulighed for at scrape/indeksere deres indhold?

Lige nu blokerer langt de fleste medier AI-robotter, så for eksempel ChatGPT ikke kan hente indhold fra deres sider. Men Googles søgerobotter må gerne, da de jo skaber trafik. Når Google konverterer til først og fremmest at være en AI-søgemaskine, skal medierne så blokere og dermed miste 100 procent af deres søgetrafik, eller skal de bide i det sure æble og acceptere, at AI-robotterne er koleraen, der måske er marginalt bedre end pesten.

Indledningen blev lidt lang i denne omgang, men jeg vil varmt anbefale dig også at læse Gretelise Holms kloge ord 👇

God læselyst

Jan

Fire minutter med Gretelise Holm

Foto: Sisse Jarner

Stine Carsten Nielsen sendte i sidste uge stafetten videre til Gretelise Holm med disse ord:

Gretelise Holm, der har været næsten alt i mediebranchen, og hvis kronik om, at mænd ikke kan diskvalificere sig fra mediebranchen, er en klassiker.

Gretelise Holm, 78 år, journalist siden 1963 og forfatter til et halvt hundrede bøger inden for mange forskellige genrer. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Jeg arbejder på en krønike-agtig bog, hvor jeg tager udgangspunkt i de forskellige typer samfund, som vi cirka 80-årige har gennemlevet: Landbrugssamfundet, industrisamfundet, servicesamfundet, informationssamfundet og nu den digitale tidsalder med kunstig intelligens. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

At der stadig er en del journalister, som påtager sig ”detektor-opgaven” – altså giver sig af med seriøs, aktiv, kritisk, undersøgende og fakta-baseret journalistik. Der er mere brug for det end nogensinde, for nettet er ved at drukne os i løgn, propaganda, forklædte reklamer og overfladisk underholdning. 

Ingen nævnt, ingen glemt, men den type detektor-journalister findes – både i de klassiske medier og i de nye digitale.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Et svært spørgsmål, for lige nu – i den digitale tidsalder – synes alle brikker at være kastet op i luften, og efterhånden som den kunstige intelligens udvikles, vil det også påvirke medierne. 

Jeg tror, at mediernes bedste chance for overlevelse er, at de indtager rollen med at forsøge at skabe orden i det informations-kaos, som dagligt møder os. De skal i langt højere grad være kildekritiske, opsøgende og undersøgende. 

Lige nu prøver nogle medier at konkurrere på klik-journalistik, men – tror jeg – den kamp er alligevel tabt til andre mere useriøse net-operatører. 

Hvad kan mediebranchen lære af andre brancher?

At følge med tiden og udviklingen. 

For mig er mediebranchen principielt anderledes end de fleste andre brancher, for i medierne producerer man bevidsthed. Det skal man, efter min mening, tage alvorligt. 

Jeg er ikke nogen maskinstormer og bekymrer mig ikke stort over, at vi har fået nye, digitale medier. Min generations elskede papiraviser vil givetvis forsvinde, og sådan må det være.

På andre tidspunkter i historien gik vi også fra stentavler til papyrus og fra håndskrifter til bogtrykkunst. De tekniske fremskridt bekymrer mig kun i det omfang, de påvirker indholdet eller de klassiske journalistiske dyder, om man vil. 

En af de mest besungne og vigtigste dyder er mediernes rolle som ”den fjerde statsmagt”, hvilket indebærer, at medierne – på borgernes vegne – kontrollerer magtudøvelsen. 

Det kan man sagtens fortsætte med at gøre – i netaviser, podcasts og hvad der ellers måtte dukke op af nye formidlingsplatforme. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne give stafetten videre til Steffen Groth fra POV International, fordi han er en af de journalister, som holder de klassiske journalistiske dyder i hævd i den ny tids medier