Danske medier jagter desperat klik på Facebook

Jo mere Facebook skruer ned for opmærksomheden til mediernes opslag, jo mere ihærdige bliver medierne med at slå deres indhold op.

Det viser en ny analyse, som jeg har lavet af de samtlige 742.308 opslag, som danske medier har slået op på Facebook siden april 2020. 

Måned for måned har medierne postet flere end 15.000 opslag, men på det seneste har aktiviteten nået et historisk niveau med over 19.000 opslag i marts måned. 19.938 for at være helt præcis.

Forklaringen er utvivlsomt, at Facebook har skruet ned for mediernes algoritme, og at der derfor skal postes endnu mere for tilnærmelsesvis at opnå den samme mængde klik fra Facebook, som medierne tidligere har nydt godt af. 

Kampen om især de tabloide klik er intens og der er dage, hvor B.T. er helt oppe på flere end 80 opslag på et døgn. 

Men trods mediernes ihærdighed med at fodre Facebook, som de ellers elsker at hade, er taknemmeligheden fra techgiganten til at overskue. 

Ifølge MediaWatch har for eksempel Berlingske det seneste år mistet 39 procent af den trafik, de plejede at modtage fra Facebook. Og spørger man Se og Hør, raslede trafikken fra Facebook ned med hele 72 procent fra april til september sidste år.

Afmatningen fra Facebook er ikke noget dansk fænomen, men opleves af medier verden over. 

Ifølge tal fra Reuters Institute for the Study of Journalism oplevede medierne globalt en tilbagegang på deres Facebook-trafik på 48 procent sidste år. Og da samme institut ved årsskiftet spurgte 314 medieledere fordelt på 56 lande, om de ville investere mere eller mindre energi i Facebook i 2024 end tidligere, var svaret, at der ville blive satset 38 procent mindre på Facebook.

Samme undersøgelse viser, at medierne i stedet satser på egne kanaler – især podcast og nyhedsbreve.

Værktøjet Crowdtangle, der har målt de danske mediers mange Facebook-opslag, kan ikke måle, hvor mange klik, Facebook skaffer til medierne. Det kan kun måles af medierne selv. 

Men data viser, at de danske medier i gennemsnit fik 341 interaktioner per opslag for et år siden. Siden er det faldet støt, og er nu nede på 222 interaktioner i gennemsnit.

Hvornår krummerne bliver for få til, at Facebook-arbejdet ikke kan betale sig, er et spørgsmål om, hvor afhængigt det enkelte medie er af Facebook-trafikken, samt naturligvis styrken ved eventuelle alternative trafikkanaler.

Men selvom det lyder trættende at høre på, må konklusionen bare – endnu engang – være, at det er uklogt at satse sin forretningsmodel på en fremmed aktør, som har sine helt egne interesser.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

Citater var skrevet af ChatGPT

Måske du husker historien fra sidste uge, hvor norske Dagbladet trak et interview tilbage efter påstande fra konkurrenten Aftenposten om, at citaterne var fremstillet af ChatGPT..

Nu indrømmer interviewpersonen, komikeren Harald Eia, at citaterne var skrevet af ChatGPT.

Men det var ikke for at snyde Dagbladet eller lave et mediestunt, oplyser han. Han synes bare, at skriftlige interviews er dødsyge og derfor fik han hjælp fra ChatGPT til at svare på spørgsmålene om hans forhold til litteratur.

Hans prompt til ChatGPT var at bede om svar, der ville få ham til at “fremstå som en sympatisk person som mange kvinner vil like”.

Brugerbehov fordoblede engagement

30 lokalmedier i Tyskland, Østrig og Schweiz har fået stor succes med et fælles projekt om at tilpasse journalistikken efter brugernes behov.

I følge en ny hvidbog om projektet, der har kørt i ni måneder, har brugerbehovene blandt andet fordoblet engagementet fra brugerne og øget konverteringer med hele 75 procent.

Mange medier – også i Danmark – arbejder strategisk med brugerbehov. Kernen i brugerbehov er at forstå, hvilke grundlæggende behov brugerne har, når de opsøger medierne og derefter tilpasse udbuddet af indhold, så det i højere grad imødekommer brugernes behov.

Brugerbehov kan for eksempel være opdater mig, inspirer mig, gør mig klogere, underhold mig, hjælp mig eller giv mig perspektiv.

Kong Frederik snakker om medieprompts

Man skulle næsten tro, at Medietrends var kongelig hofleverandør, for da Kong Frederik i går indviede DMJX’s nye domicil i København, var det med pointer, som jeg har gentaget igen og igen på mine AI-kurser.

Her er blot et lille uddrag af talen:

I fremtiden vil værdien af at kunne dokumentere sin kommunikation vokse – ligesom det vil have betydning, om der står et menneske eller alene en maskine bag det kommunikerede.

Teknologien er ikke bedre, end vi gør den. I prompter sikkert allerede bedre end de fleste, og den evne får I brug for. Maskinerne kan betyde enorme fremskridt inden for en lang række brancher. 

De kommer til at overtage opgaver, levere hurtigere og med højere kvalitet. Men det er stadig os mennesker, der skal instruere dem. De af os, der kan instruere maskinen præcist, kan realisere dens potentiale. Det er endnu en ting, som ikke var på pensum, da jeg læste.

I fremtiden vil værdien af præcis prompting vokse. 

Læs hele talen.

Medie gik i sort for at slå alarm

Det sydafrikanske medie, The Daily Maverick, tog for to uger siden et drastisk skridt i brug for at gøre opmærksom på den krise medierne i Sydafrika er i.

I 24 timer gik mediet i sort, og det eneste man så, hvis man forsøgte at klikke ind, var et stort skilt med teksten: “Without journalism, our democracy and economy will break down. Journalism helped save South Africa. Now we need your help.”

Teksten blev ledsaget af en opfordring til at støtte The Daily Maverick.

Desværre melder historien fra The Press Gazette ikke noget om udbyttet af aktionen.

I følge The Daily Maverick er den journalistiske arbejdsstyrke i Sydafrika skrumpet med 70 procent siden 2009.

Ægte mennesker får bedre plads på Google

På mindre end et år er debatplatformen Reddit steget fra en plads som nummer 80 til en sjetteplads over mest synlige domæner på Google-søgeresultater i USA.

Det skriver Lily Rai, der er SEO-ekspert, på Linkedin. Her lufter hun også to mulige forklaringer:

1. Google har skruet på algoritmen efter de har indgået et partnerskab til en værdi af 60 millioner dollars årligt med Reddit.
2. Google har skruet på algoritmen for at opprioritere menneskeligt indhold i en tid, hvor generisk AI-indhold så småt begynder at fylde mere i søgeresultaterne.

Hvis det er forklaring 2, der er gældende, må man sige, at det er menneskeligt indhold i sin mest sølle skabning, der får lov at tage kampen op mod det kunstigt skabte.

I en test-søgning efterlyste Lily Rai viden om at tabe 10 kg. Svaret fra et af de menneskelige Reddit-søgeresultater: Skær din arm af.

Fire minutter med Laila Karim

Foto: Emma Ishøy

Anna Lin sendte i sidste uge stafetten videre til Laila Karim med disse ord:

Stafetten skal videre til Laila Karim fra DR. Hun er fra den seneste årgang af Talentholdet og har gang i nogle nye spændende ting, jeg gerne vil høre mere om!

Laila Karim er vært på P3’s Youtube “Zonen”. Har været radiovært på P3 og været på dette års DR talenthold. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er gået fra at være på Talentholdet, hvor drømmen var at blive vært, til at værtsrollen nu faktisk er blevet min hverdag! Mit job på P3’s YouTube “Zonen” er et nyt felt, jeg bevæger mig ud i, og jeg skal lige sige, det er mega spændende! 

Jeg går all in og bruger mig selv som udgangspunkt i mit arbejde, fordi jeg håber, det kan give en relaterbar følelse hos dem derude. Det er vigtigt for mig, at man kan mærke mig i det indhold, vi laver. Vi er totalt ude på en mission for at se, hvor meget vores kroppe egentlig kan.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Creators på SoMe og medier som YouTube, der deler deres personlige perspektiver, giver mig håb. De repræsenterer en mangfoldighed af stemmer og åbner op for, at alle kan deltage i mediebranchen. Det er også noget, jeg synes talentholdet kan, fordi det er et sted, der udfordrer konventionerne, og er med til at spice tingene lidt op. 

Hvis jeg skal nævne en specifik person, der rummer disse ting, må det være værten Solaf Masoud. Hun har virkelig formået at skabe en betydningsfuld tilstedeværelse i branchen. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

At være mere åben for forskelligheder. Jeg tror virkelig, at mediebranchen kan gøre en stor forskel ved at inkludere flere perspektiver og mennesker med forskellige baggrunde og livserfaringer. Jeg oplever fremskridt, men det måtte godt gå hurtigere. 

Jeg vil se en bredere vifte af stemmer og ansigter på skærmen og bag mikrofonerne, så det hele ikke bliver så ensartet. Branchen har brug for at omfavne, hvad Danmark egentlig er; et virvar af forskellige kulturer, sprog og synspunkter.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mediebranchen kan have godt af at trække fra andre brancher, hvor mennesket er i fokus. Den kan være utrolig svær at navigere i, og i starten kan man føle sig som en dråbe i havet.
Det betyder meget at have nogen i branchen, der tager én under deres vinger og afsætter tid til at guide nye ind i denne verden. For mig var det TV- og radiovært Cecilie Hother, der gjorde denne forskel.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det skal et kæmpe talent, hvis personlighed altid skinner igennem i dét, hun laver. Det drejer sig om Laila Godir, som er vært på P3-programmet “Spice”.